Kategorier dette opslag er registreret under:
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)
Læst af: 35.248
: :
Monokultur
Left
Rocks
2024-02-26 06:34

Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler


Liste over de foreløbig 11.500 børn terrorstaten har myrdet i Gaza

Et af de myrdede børn, den 6 årige Hind

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza. Det officielle civile tabstal er nu over 27.000 civile (heraf over 11.500 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 70.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2,2 mio. på flugt. Ikke siden 2. Verdenskrig er der gennemført bombardementer med en sådan intensitet.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 18 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 12/12 øjeblikkelig våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 153 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 8 andre lande stemte for fortsat folkemord. 23 lande undlod at stemme.

Den Internationale Domstol i Haag (ICJ) afsagde 26/1 en foreløbig kendelse i sagen Sydafrika har anlagt mod Israel for folkemord. Kendelsen var et sviende nederlag for Israel og de medskyldige i folkemordet i USA og Europa. Domstolen fulgte nemlig ikke Israels opfordring til at smide sagen ud, men pålagde i stedet næsten enstemmigt Israel at overholde eksplicitte dele af konventionen. Samtidig slog domstolen fast, at ALLE lande har pligt til at overholde konventionen og specifikt til at hindre folkemord. Israel betegnede ICJ som anti-semittisk og de folkemords-medskyldige i USA og Europa valgte at ignorere kendelsen. De har i forvejen sat sig uden for den civiliserede verdensorden.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige jvf. Konventionen mod Folkemord.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Monokultur er betegnelsen for et landbrugssystem baseret på at der dyrkes samme afgrøde på samme jordstykke år efter år. Der er her ikke tale om den traditionelle vekslen mellem forskellige afgrøder, som ellers kendetegner de fleste dyrkningssystemer. Ved at satse på samme afgrøde kan driften gøres meget rationel og i nogle tilfælde fuldt ud mekaniseres. Monokultur findes derfor også oftest på store, kommercielle landbrug, hvor kravet om høj profit er stort. Hos småbønder der også producerer til selvforsyning, finder vi sjældent denne dyrkningsform. Dette hænger også sammen med, at småbønder har et mere langsigtet og økologisk perspektiv på det at udnytte en jordejendom end landbrugsfirmaer.

Den almindeligste form for monokultur er plantagedrift. Dette er ofte træ- eller buskplanter med lang levetid. Rødderne går ofte dybt ned og kan hente næring op fra dybere jordlag. Man opnår derved ikke den kraftige udpining af jorden, der ellers er tilfældet ved kontinuerlig dyrkning af årlige afgrøder. Efter længere tid sker der imidlertid en vis udpining, særligt ved afgrøder der ensidigt udnytter bestemte næringsstoffer i jorden. Det gælder bl.a. te, kaffe og gummi. Plantagejord i tropisk Afrika og Sydamerika (Amazonas) må normalt ligge brak i længere tid, før den igen kan tages i brug til fødevareproduktion.

Den anden form for monokultur er højt mekaniseret dyrkning af års afgrøder på store arealer. Det fører til stærk udpining af jorden. Allerede efter 3-4 år er udbyttet sunket så meget, at nye områder må tages i brug. Denne form for monokultur har været særlig udbredt i Mellemamerika og Vestafrika, hvor nordamerikanske og europæiske fødevarefirmaer opdyrker store områder med soyabønner, jordnødder, grøntsager e.l. Jagten på kortsigtet profit har her ført til, at store landområder på kort tid tømmes for deres næringsindhold. Dette er blevet kaldt «land mining», og har i flere områder ført til, at ørkenområderne har spredt sig. Landbrugsprodukterne er i de fleste tilfælde blevet ført ud af landene i råform for at blive videreforædlet i firmaernes egne anlæg i USA og Europa. Produkterne forarbejdes til mad og foder for indbyggere og husdyr i de rige lande, og giver firmaerne enorme fortjenester. Lande der er blevet ødelagt ved denne form for monokultur er ofte savanne eller steppe. Hvis de ikke omdannes til ørken, må de ofte ligge brak i 10-12 år før de atter kan tages i brug til madproduktion. (Se Erosion)

En tredje form for monokultur er vådrisdyrkningen i Syd- og Østasien. Ris er enkelte steder blevet dyrket på det samme område i tusinder af år uden at høsten går ned. Faktisk er det ældste risland ofte det bedste. Dette hænger sammen med, at jorden her tilføres tilstrækkelig næring gennem irrigationsvandet.

De uheldige virkninger af monokultur kan i nogen grad modvirkes gennem anvendelse af gødskning. Dette kan forlænge udnyttelsestiden for et jordstykke. For års afgrøder er det imidlertid vanskeligt at afværge mangel på et eller flere mikronæringsstoffer allerede efter et par år. Ved veksling mellem forskellige afgrøder udnytter man meget bedre den tilførte gødning end ved monokultur. Dette gør, at det ikke er særlig lønsomt at gøde, hvis der findes nyt tilgængeligt land. Dette er tilfældet i Amazonas og Vestafrika.

Monokultur fører også til udvikling af sygdomme og parasitter i jorden. Det er ikke i samme grad tilfældet ved afveksling mellem forskellige afgrøder. Kraftige parasitangreb og udvikling af resistens mod insektmidler har i mange tilfælde gjort plantagedrift direkte ulønsom. Udviklingen af kraftigere insektmidler, sterilisering af hanner, udsætning af rovparasitter m.m. kan i nogen grad forsinke nedlæggelsen af en plantage, men er kun i begrænset omfang lykkedes.

Stærk mekanisering af landbruget kræver i mange tilfælde monokultur for at være lønsom. Imidlertid synes det nu klart, at der findes en grænse for, hvor langt denne dyrkningsform kan drives, før den kommer i konflikt med grundlæggende økologiske processer.

A.Sa.

Litteratur

F. M. Lappe og J. Collins: Food First; Beyond the Myth of Scarcity, New York 1977.