Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Bent Moos (1945-), dansk fagforeningsmand, født 15. februar 1945. Studentereksamen i 1964, samme år påbegyndt Litteraturhistorie på Århus Universitet, men forlod studiet i 1970 uden eksamen pga. omfattende politisk arbejde og studenterbevægelsens erfaringer. Han var i 1968-70 aktiv i den århusianske studenterbevægelse, medstifter af «Studenterfronten» og gruppen af kritiske litteraturstuderende. Tyngdepunktet i hans arbejde lå i denne periode omkring studenterpolitisk strategi, marxistisk litteraturteori - herunder specielt György Lukács.

Moos blev medlem af partiet Venstresocialisterne (VS) ved dets dannelse i december 1967. Han var medstifter af leninistfraktionen (LF) i VS i 1970, der i 1971-72 havde flertallet i partiet. Medlem af LF's landsledelse og dets tidsskrift «Marxistisk Forum». Medstifter af Kommunistisk Forbund (KF) i januar 1973, da LF forlader VS. Medlem af KF's landsledelse i hele forbundets eksistensperiode - heraf i perioder daglig leder. I 1980 fulgte han KF tilbage i VS. Tyngdepunktet i Moos' arbejde i denne periode lå indenfor: Socialismeopfattelse, socialistisk strategi, Sovjet og Østeuropa, Portugalsolidaritet (1974-75), fagforenings- og arbejdspladspolitik samt arbejderbevægelsens historie.

Som tjener blev han i 1976 medlem af Hotel- og Restaurationspersonalets Fagforening. Aktiv i færgekonflikten Århus-Kalundborg januar-marts 1978 og efterfølgende overgreb fra Hotel- og Restaurationsforbundets (HRF) side mod afdelingen. Medlem af fagforeningens bestyrelse fra efteråret 78 og HRF's hovedbestyrelse fra sommeren 79. Faglig sekretær i afdelingen 79-82. Valgt som forbundsformand i HRF i september 82. Valgt som næstformand i Hotel- og Restaurationspersonalets Samvirke i december 82 og som formand i 88. Valgt som forbundsformand i det ny forbund, Restaurations- og Bryggeriarbejderforbundet (RBF) der blev dannet ved en sammenslutning af fire forbund i januar 90. I 1994 valgte han at fratræde på kongressen for at blive valgt som søfartssekretær i RBF. En post han blev genvalgt til i oktober 98. Tyngdepunktet i hans arbejde i perioden er: Overenenskomstforhandlinger, McDonald konflikten, EU-politik, offensiv anvendelse af det fagretslige system, kritik af arbejdsretten, A-kasselovgivning og lediges rettigheder.

Moos' arbejde er i dag koncentreret omkring posten som kongresvalgt søfartssekretær med færger som ansvarsområde samt international søfartspolitik i det internationale transportarbejderforbund ITF. Desuden aktiv i udformningen af Enhedslistens faglige politik.

Medforfatter til: «Kampen for arbejdermagt» (1973). Forfatter til strategioplægget: «Vejen til socialismen i Danmark» (1977).

A.J.