Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Begrebet mode fortæller, at produkter eller varer kan have en symbolsk værdi ud over deres «egentlige» funktioner. Hvis vi siger, at et produkts brugsværdi er den nytte eller glæde det bibringer brugeren, indebærer dette, at varens værdi som symbol kan udgøre en væsentlig del af brugsværdien. De mest åbenbare modefænomener findes indenfor områder som tøj, møbler, biler og populærmusik, men fænomenet som sådan strækker sig langt videre.

I det gamle traditionelle samfund var rolle og identitet noget man i vid udstrækning blev tildelt; skomageren blev ved sin læst, og vidste hvem han var. I det højteknologiske kapitalistiske samfund er identitet og selvopfattelse noget man må bygge op. Byggeklodserne i denne proces bliver ofte symboler fra modeverdenen: tøj og stil fortæller hvem jeg «er».

Et modeprodukt har værdi, fordi det er populært - dvs. at det har en høj omsætning. Brugsværdien - den værdi produktet har for mig - udspringer dermed af den placering det har på markedet. Jeg kan sige til mig selv, at jeg køber dit eller dat, fordi jeg kan lide det; modens pulsering fortæller, at alle ser ud til at kunne lide omtrent det samme til samme tid.

Meninger og holdninger kan fungere som modesymboler: I år er det «in» at mene noget om et andet område, end det alle var optaget af i fjor. Moden afspejler i den forstand den udviklede kapitalismes identitetsverden. Hvis der udspringer visse tøjmoder og stilarter af en mindre gruppering, så griber modeskaberne dette og videresælger det. Modens symbolverden har i den forstand fået overtaget: Køb forkerte tøjsymboler, og alle tror du er en anden, end den du vil være.

Grupper som er i en dannelsesproces, som børn og unge, bliver i højere grad end andre henvist til identitetsindustriens produkter. Det samme gælder de kvinder, som i mindre grad end mænd kan knytte deres identitet til arbejdslivet, og som traditionelt har haft deres markedsværdi nært forbundet med mulighederne for at udnytte modens symbolverden.

At brugsværdien er knyttet til modens symboler, giver producenterne mulighed for at skære ned på kvaliteten og omløbstiden. En anden måde at øge produktionen på er at raffinere symbolformerne og dermed udvide produktregisteret og markedet. Modens evne til at øge produktionen og produktfloraen har konsekvenser, ikke bare for den enkeltes pengepung, men også for ressourceforvaltningen i en bredere sammenhæng.

En af modesamfundets farligste sider er den evige forventning om «Det Nye»: ny musik, nye filosoffer, ny politik. Det som ikke er nyt, er passé alene i kraft af sin alder. Hvem køber modebukser eller bestsellerromanen fra i fjor?

Modens åbenbare manipuleringsevner må ikke tilsløre, at den har sine rødder dybt i samfundets kulturelle verden. Ikke al mode udspringer af symbolmarkedet. Modens billeder kan reflektere kulturelle kvaliteter og mønstre. Forskellige delkulturers måde at klæde sig på, deres stil, fortæller noget om dem selv og deres værdier. Moder i forskellige tidsepoker kan vi senere se som afbildninger af de kulturelle og historiske træk i epoken. Kvindemoden fortæller om kvinderollen, barnemoden fortæller om børnenes plads i familien og samfundets opfattelse af børn.

Bevægelsen i modens kulturelle spejl er blevet stadig hurtigere. Hippietidens moder signalerede åbenhed, blødhed, og blev masseproduceret i form af indiske tekstiler og selvklæbende plastikblomster. Ti år senere kunne punkens hårde kanter og marionetlignende bevægelser fortælle om en helt anden verden.

Massemediernes tyngde forrykker billedet af moden som et spejlbillede af kulturen. Men «moden har fortsat tæft for det aktuelle, hvor det end måtte skjule sig i historiens krat», som Walter Benjamin har udtrykt det.

I.F.