Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler |
New Peoples Army (NPA) (1970-), philippinsk guerillabevægelse tilknyttet Philippinernes Kommunistparti (CPP-ML). CPP var oprindelig en maoistisk fraktion under ledelse af José Maria Sison, der i 1968 brød ud af det traditionelt Moskva orienterede kommunistparti KPP.
CPP oprettede i 1970 NPA, der skulle gennemføre væbnet kamp mod Ferdinand Marcos diktaturet. Mange tidligere partisaner fra guerillakampen i 1950'erne sluttede sig til NPA og på samme måde gik mange unge ind. Organisationen voksede derfor hurtigt fra ca. 350 medlemmer i 1971 til over 20.000 i slutningen af 1980'erne.
NPA henrettede regeringsembedsmænd og gennemførte angreb på militær og politi. Den spredte sig fra sin oprindelige base på det nordlige Luzon til resten af øerne i Philippinerne og fik opbygget et omfattende netværk af støtter i civilbefolkningen.
Under Sisons ledelse havde CPP og NPA fulgt en traditionel maoistisk strategi, hvor landet skulle mobiliseres til kamp mod byerne, og derfor havde det politisk-militære arbejde i byerne ikke været prioriteret. Men i midten af 80'erne gik NPA i gang med organiseringen af en byguerilla og støttegrupper i byen Davao i det sydlige Philippinerne. Der var ikke tale om en central strategisk beslutning, men mere om et lokalt initiativ, der i første omgang fik enorm succes. To år senere kontrollerede NPA næsten byen fuldstændig. Det lykkedes imidlertid regeringen at plante spioner og agenter indenfor NPA, og gensidig mistillid og massehenrettelser af formodede forrædere fik organisationen i Davao til at gå fuldstændig i opløsning.
Efter Corazon Aquinos magtovertagelse i 1986 gennemførtes en generalamnesti, som dele af NPA gik ind i. Det skabte yderligere konflikter mellem guerillaen og de «frafaldne». Samtidig begyndte NPA fra slutningen af 80'erne at blive svækket af militærets modoffensiver, og Sisons maoistiske opstramning i 1992-93 splittede de illegale organisationer og svækkede yderligere NPA. Den har i dag 5-6.000 mand under våben, har måttet opgive mange områder og er stærkt svækket både politisk og militært.
Links til andre opslag i leksikonet | ||