Med paretoforbedring menes en ændring som fører til, at mindst et af medlemmerne i et bestemt samfund får det bedre end før, samtidig med at ingen får det værre end før. Hvis det ikke er muligt at gennemføre paretoforbedringer, siger man at forholdene er paretooptimale. Paretooptimale forhold eksisterer altså, når det er umuligt at forbedre forholdene for nogen, uden at mindst én anden samtidig får det dårligere.
I den økonomiske teori tager man det normalt for givet, at enhver paretoforbedring er et fremskridt. Men denne opfattelse deles ikke af alle. Nogle går imod paretoforbedringer, der kun forbedrer forholdene for dem, der på forhånd har det bedst, fordi sådanne paretoforbedringer øger ulighederne i samfundet.
Økonomerne har beskæftiget sig meget med følgende problemer, som også kaldes paretoproblemer: 1. Hvilke økonomiske systemer vil skabe paretooptimale forhold? 2. Hvis forholdene ikke er paretooptimale, hvad kan da gøres for at opnå paretoforbedringer?
Det findes forskellige opfattelser af, hvilken plads paretoproblemerne bør indtage i den økonomiske teori. Nogen hævder, at hvis forholdene ikke er paretooptimale betyder det, at samfundet har indrettet sig på en ineffektiv måde. Det er en af økonomiens vigtigste opgaver at finde frem til hvad man skal gøre for at undgå ineffektivitet, og det er derfor rimeligt at paretoproblemerne vies stor opmærksomhed.
Andre kritiserer, at økonomerne interesserer sig så stærkt for paretoproblemerne. De begrunder bl.a. denne kritik på følgende måde: Der findes mange skæve og uretfærdig forhold i dagens samfund. For at rette op på dette er det nødvendig at igangsætte processer, der overfører indtægter, formue og økonomisk magt fra dem der har meget til dem der kun har lidt. Økonomerne burde anvende mere af deres tid til at drøfte sådanne tiltag og mindre tid på paretoproblemerne. For øvrigt vil omfattende drøftelser af paretoproblemerne kunne virke som en stiltiende støtte til den holdning, at «uanset hvad vi gør, må vi indrette os således, at ingen får det dårligere end før», og på den måde bidrage til at opretholde uligheder og social uretfærdighed.
Begreberne paretoforbedring og paretooptimal er opkaldt efter den italienske økonom og sociolog Vilfredo Pareto (1848-1923).