Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

I moderne sprogbrug står «plural» primært for «mere end én» (latin plus: mere). Indenfor forskellige områder får «pluralisme» forskellige betydninger, alt efter områdets egenart. Modsætningerne kaldes «monisme» (af græsk monos: alene, eneste) og «dualisme» (af latin duo: to).

Indenfor politisk teori er det almindeligt at omtale den dominerende opfattelse af statens funktion i USA som pluralistisk. Staten sørger kun for et forum, hvor mange forskellige interessecentre kan bekæmpe hinanden. Staten ledes ikke ud fra noget enhedsorienteret princip eller én interesse, men vil til enhver tid domineres af de magtgrupperinger, der har overtaget.

Indenfor videnskabsteorien, der omhandler samfundsvidenskaberne, har «pluralisme» bl.a. været et slagord i kampen mod én-faktor-teorier om historisk udvikling. For eksempel at det der grundlæggende og dybest set, inderst inde eller helt afgørende driver historien frem, er klassekamp - eller produktionsforhold eller racemodsætninger.

Indenfor naturvidenskab står begrebet «pluralisme» gerne for en understregning af, at ingen mængde af iagttagelser kan udpege én teori som den rigtige teori om eller forklaring af iagttagelserne. Begrebet anvendes også om den tese, at der ikke kan findes nogen bestemt videnskabelig livs- eller verdensanskuelse, men at enhver tids videnskabelige resultater kan tilpasses flere højst forskellige værdisyn og opfattelser af virkeligheden generelt. Pluralisme er i alle disse tilfælde rettet mod ensretning og er til støtte for oppositionen, ved ikke at lade det til enhver tid dominerende blive betragtet som det eneste mulige.

I dag fortolkes videnskab på forskellige måder i de kapitalistiske lande. I de socialistiske lande bliver den tilpasset forskellige former for dialektisk materialisme.

I kampen mod antividenskabelige retninger i 1920- og 30'erne søgte de austromarxistiske logiske empirister at udforme en videnskabelig verdensanskuelse. De nåede imidlertid ikke længere end til programmet om et fælles videnskabelig sprog, som kunne give videnskaberne en vis enhed («Einheitswissenschaft»), og afskære muligheden for antividenskabelig «idealistisk og materialistisk metafysik».

A.N.