Ordet pornografi er afledt af græsk porne: prostitueret, og graphei: at beskrive. Pornografien har i dag imidlertid ikke bare en skriftlig form. Fotografier og film udgør i dag hovedvægten af moderne pornografi. Også «live-shows» (samlejer for åben scene) og nogle former for «strip-tease» kan betegnes som pornografi. I storbyerne i flere lande er der oprettet sex-centre - en slags superkødmarkeder - hvor også seksuel massage og adgang til prostituerede bliver tilbudt sammen med de andre pornografiske varer.

Produktionen af pornografi er i dag en omfattende industri. I USA er det anslået, at pornoindustriens omsætning er lige så stor som den samlede omsætning for den «konventionelle» film- og pladeindustri. Profitten er enorm.

Pornografiens formål er at give seksuel ophidselse. Alle dens virkemidler rettes ind mod dette. Hvis fremstillingen har for mange ikke-seksuelle sidespor, vil den miste sin værdi ud fra strengt pornografiske kriterier - ophidselsen bevares ikke. Pornografiens klare fokusering gør, at den indgår i direkte brugssammenhænge - som regel som hjælp til onani, men også som forberedelse til samleje.

Pornografiens verden er renset for det ikke-seksuelle, men den er også en stærkt begrænset og forvredet seksuel verden. Den har ikke erotikkens opdagelseslyst, gensidighed og leg. Magten og afstanden mellem seksuelt subjekt og seksuelt objekt er et grundlæggende princip. Den indfanger ikke kroppens sammenhængende og mangfoldige seksualitet. I pornografien deles kroppene gerne op i løsrevne dele - især kønsorganerne får en sådan løsrevet eksistens. Pornografiens verden er en drømmeverden, hvor seksualiteten får enorme dimensioner: det store behov, den store orgasme. Selv på det anatomiske niveau finder vi denne overdimensionering: de store bryster, den store pik. Seksualiteten bliver abstrakt og mytisk - den har ringe eller slet ingen kontakt med nogen menneskelig seksualitet. Især fremstillingen af den kvindelige seksualitet er forvrænget.

Så at sige al pornografi er produceret for mænd - en ganske ubetydelig del for kvinder. Det er mænds behov for ekstra seksuel ophidselse og deres seksuelle drømme, som pornoindustrien spekulerer i. Pornografien orienteres mod både heteroseksuelle og homoseksuelle mænd - og det seksuelle objekt bliver henholdsvis kvinder og mænd. Den såkaldte «lesbiske» porno er ikke fremstillet for lesbiske kvinder, men for heteroseksuelle mænd.

Det er normalt at drage en skillelinie mellem «mild» pornografi og «hård» pornografi. Den milde pornografi er forholdsvis forsigtig med fremstillingen af seksuel vold - uden at magtprincippet (mænd over kvinder) dog forsvinder. I den hårde porno spiller volden en central rolle. Den rummer også fremstillinger af dyr sammen med kvinder og af børn sammen med voksne mænd.

Det er også muligt at drage en skillelinie mellem normal porno og specialiseret porno. Den specialiserede porno henvender sig til mænd med specielle seksuelle ønsker, mænd som identificerer sig med en seksuel minoritetsgruppe. Et eksempel er den pornografi, som viser mænd blive pisket, sparket o.l. og som henvender sig til masochistiske mænd. Men denne skillelinie mellem normal og specialiseret pornografi bliver efterhånden mere utydelig. Børnepornografien henvender sig på den ene side til pædofile mænd, som er seksuelt tiltrukket af børn, men den er også et udvidet tilbud til mænd uden sådanne specialiserede og fastlagte ønsker.

Pornografien trænger sig ind overalt - i medierne, kioskerne og ... på Strøget. Den er blevet en vare - og et middel til at sælge andre varer.

Pornografien spiller på forbudte ønsker, på spændingen ved tabuforestillinger. Når bestemte tabuforestillinger falder bort eller ikke længere pirrer, må nye grænser prøves af. 1950'ernes pornobilleder af nøgne piger findes i dag i alle mandeblade i alle kiosker og kaldes ikke længere pornografi. Traditionelle samlejebilleder mister også noget af deres effekt. Pornoindustriens svar på denne situation er dobbelt. Den reagerer dels med en overgang fra mild porno til hård porno og en «normalisering» af specialiseret porno. Endvidere satser den på sex-centre med stadig nye og varierede tilbud med mulighed for køb af seksuel tilfredsstillelse på stedet.

Pornografiens mulighed for udvidelse varierer fra land til land afhængig af den nationale lovgivning. Efter frigivelsen af pornografien i Danmark blomstrede industrien, og København var i flere år Mekka for de pornointeresserede. Efter USA's liberalisering i 1973 har ekspansionen der været eksplosionsagtig.

Den nye kvindebevægelse indledte kampen mod pornografien, fordi den er kvindediskriminerende, skaber myter om kvindelig seksualitet og sammenkobler seksualitet og vold. I diskussionen om hvordan pornografien skal bekæmpes, har det været uenighed om, hvorvidt det vigtigste er at få gennemført et effektivt forbud, eller om det vigtigste er at bevidstgøre omkring pornografiens undertrykkende sider, samtidig med at man slås for et friere syn på seksualitet. En forbudsholdning vil nok bremse op for en yderligere ekspansion af pornoindustrien, men havner let i alliance med konservative kræfter som både er kvindeundertrykkende og seksualitetsundertrykkende. En kamp mod pornografien «over en bred front» lægger låg på debatten om, hvordan seksualiteten skal frigøres. Den overser reelle behov for seksuel stimulans og støtter udviklingen af en ny puritanisme med nye myter og en idealisering af en «ren» seksualitet - helst inden kernefamiliens rammer. Den giver ikke noget alternativ til pornografien. Den giver ikke erotikken nogen grobund.

B.B.