Kategorier dette opslag er registreret under:
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)
Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie
Læst af: 22.602
: :
Saudastrejken
Left
Rocks
2024-02-29 06:02

Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000. Det er den rene søndagsskole sammenlignet med Israels folkemord i Gaza.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza. Det officielle civile tabstal er nu over 30.000 civile (heraf over 13.500 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. 2,2 mio. er drevet på flugt. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 100.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2,2 mio. på flugt. Ikke siden 2. Verdenskrig er der gennemført bombardementer med en sådan intensitet.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 18 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 12/12 øjeblikkelig våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 153 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 8 andre lande stemte for fortsat folkemord. 23 lande undlod at stemme.

Den Internationale Domstol i Haag (ICJ) afsagde 26/1 en foreløbig kendelse i sagen Sydafrika har anlagt mod Israel for folkemord. Kendelsen var et sviende nederlag for Israel og de medskyldige i folkemordet i USA og Europa. Domstolen fulgte nemlig ikke Israels opfordring til at smide sagen ud, men pålagde i stedet næsten enstemmigt Israel at overholde eksplicitte dele af konventionen. Samtidig slog domstolen fast, at ALLE lande har pligt til at overholde konventionen og specifikt til at hindre folkemord. Israel betegnede ICJ som anti-semittisk og de folkemords-medskyldige i USA og Europa valgte at ignorere kendelsen. De har i forvejen sat sig uden for den civiliserede verdensorden. Som svar på ICJ halverede Israel nødhjælpen til Gaza, hjulpet af USA, Canada, Australien, Japan, Storbritannien, Tyskland, Sverige, Nederlandene og flere andre. Samtidig blev henrettelsen af civile optrappet.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige jvf. Konventionen mod Folkemord.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Arbejdskampen ved Electric Furnace Products Company Ltd. (EFP) i Sauda, Norge, fra 2 juni til 3 juli 1970.

Saudastrejken var en af de første vigtige ulovlige strejker i Norge i 1970'erne. Årsagen til strejken var utilfredshed med lønsystemet. Det indeholdt en bonusordning, som faldt særlig uheldigt ud for ovnhusarbejderne. Kravet var, at bonusen skulle bortfalde, og at man i stedet fik et garanteret tillæg på tre kroner i timen. Siden 1962 var produktionen i ovnhuset blevet fordoblet, samtidig med at arbejdsstyrken var blevet reduceret med 23%. Lønnen var ikke steget i overensstemmelse med dette, og lå under gennemsnittet for faget. Da de første forhandlinger ikke førte til noget, gik arbejderne i strejke.

Sekretæren i klubben på virksomheden, Kell Pettersen, nedlagde sit hverv i bestyrelsen og gik ind som formand i strejkekomiteen. Norsk Kemisk Industriarbejderforbund hævdede, at strejken var sat i gang og drevet af politiske ekstremister. Strejkekomiteen erklærede, at målsætningerne for strejken ikke var politiske, men at man strejkede for at forbedre arbejdernes løn- og arbejdsforhold. De strejkende var enige i, at strejken var ulovlig, men de var ikke villige til at bøje sig for en dom i arbejdsretten. Ovnhusarbejderne havde fuld støtte fra deres arbejdskammeraterne i virksomheden. Sauda Fabriksarbejderforening vedtog en resolution med støtte til de strejkende.

Lokalsamfundet støttede arbejderne i strejke, men samtidig ramte strejken det økonomiske grundlag for kommunen. For en lille industrikommune som Sauda udgjorde indkomstskatten omkring halvdelen af budgettet. De strejkende tilbød kommunen støtte til vigtige projekter. Borgmesteren i kommunen stillede sig positiv overfor tilbudet, men var aldrig i stand til at tilrettelægge det formelle således, at arbejdet kunne komme i gang. Alligevel blev noget arbejde gjort.

Forbundet erklærede strejken for ulovlig og pålagde arbejderne at gå tilbage til arbejdet. Man hævdede, at strejken udtrykte manglende respekt for aftalesystemet, og at den splittede og svækkede fagbevægelsen. Fabrikken sendte snart opsigelsesvarsler ud til de øvrige ansatte: Både funktionærer og arbejdere. Tidligere samme år var produktionen blevet reduceret pga. kraftmangel, og lagrene var små. Arbejdsstyrken blev ret snart opsagt. Kun 80 af i alt 740 blev holdt i arbejde. Fabrikken stillede som betingelse for direkte forhandlinger, at arbejdet blev genoptaget. Man nåede frem til enighed om et forhandlingsudvalg på fem personer - to af dem repræsentanter for ovnhusarbejderne.

Den 3. juli gik arbejderne tilbage til arbejdet, og forhandlingerne kunne begynde. Nu blev der protesteret mod ovnhusgruppens to repræsentanter. De var ikke valgte tillidsmænd. Valg blev afholdt, og Kell Pettersen blev valgt til formand. Forhandlingerne resulterede i en garanteret mindstebonus på kr. 1,50. Arbejderne opsummere selv strejken som en sejr, hvor ikke kronebeløbet men garantien var vigtig.

Saudastrejken blev aldrig indbragt for Arbejdsretten, selv om resultatet var givet på forhånd. Arbejderne sagde klart, at de ikke ville have noget med Arbejdsretten at gøre, og at de ikke var villige til at bøje sig for en dom der fra. Aftalesystemet fratager i dag arbejderne så meget af strejkeretten, at de fleste strejker vil blive dømt ulovlige i Arbejdsretten. Ved at gå ud over de rammer, som den kapitalistiske stat sætter, og i udgangspunktet afvise de borgerlige love, førte arbejderne i Sauda strejken frem til et godt resultat.

A.M.