Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Den østrigske læge og psykoanalytiker Wilhelm Reich (1897-1957) forsøgte i sin marxistiske fase at smelte marxismen og Freuds psykoanalyse sammen til én teori, som kunne bruges i arbejderklassens frigørelseskamp. Reich havde i 1928 sluttet sig til Østrigs kommunistparti og begyndte her sammen med psykoanalytikere og jordemødre et seksualoplysningsarbejde i «Sozialistische Gesellschat für Sexualberatung und Sexualforschung».

I 1930 flyttede han til Berlin og blev medlem af det tyske kommunistparti (KPD). Som en underorganisation af KPD organiserede han i efteråret 1931 den seksualpolitiske bevægelse - Sexpol - som efter kort tid havde ca. 20.000 medlemmer. Kommunisterne var imidlertid ikke villige til at acceptere de radikale konsekvenser, som Reich udledte af sin teori, og så i sexpolbevægelsen en afsporing fra klassekampen. Sexpollægerne fik heller ikke længere tilladelse til at anvende arbejderbevægelsens distributionskanaler.

Da Reich begyndte at kritisere udviklingen i Sovjetunionen, hvor en del af den progressive ægteskabslovgivning blev afskaffet, og da han angreb kommunistpartiernes bureaukratiske strukturer, blev han ekskluderet, og hans arbejdsmuligheder, især blandt arbejderungdommen, blev dermed indskrænket. Under sit ophold som emigrant i København og senere i Norge fortsatte Reich sit arbejde gennem bl.a. «Zeitschrift für politische Psychologie und Sexualökonomie».

Sexpolbevægelsens platform blev offentliggjort i 1934. Her hed det, at det var nødvendigt at gå ud fra sammenhængen mellem grundelementerne i den seksuelle elendighed blandt masserne og den herskende kapitalistiske samfundsorden. Det var nødvendig at opstille sine krav på baggrund af denne sammenhæng og mobilisere masserne til kamp mod denne. Samtidig måtte man skabe en organisatorisk og propagandistisk basis for det praktiske arbejde på et fuldstændig revolutionært seksualpolitisk grundlag. Den revolutionære seksualreform kunne imidlertid først gennemføres, når det økonomiske grundlag for den var skabt - dvs. efter en socialistisk revolution.

Ved siden af de åbne terrormidler brugte kapitalismen og fascismen skolen, kirken og seksualmoralen for at holde arbejderklassen nede, og Sexpolbevægelsen lagde stor vægt på kampen mod denne åndelige påvirkning og udnyttelsen af seksuel nød. Reichs bøger «Massenpsychologie des Faschismus» (1933) og «Was ist Klassenbewusstsein?» (1934) beskæftigede sig med udviklingen i den økonomiske basis og ideologiens udvikling, fascismens irrationalitet og arbejderbevægelsens mekanistiske og økonomistiske betragtningsmåde.

Nævneværdig indflydelse på arbejderbevægelsens fascismeforståelse fik Sexpolbevægelsen og Reich dog ikke. Deres arbejde og den store vægt der blev lagt på seksualitetens betydning i klassekampen, blev snarere betragtet som noget odiøst.

I Danmark arbejdede Sexpollægen J. H. Leunbach i en periode tæt sammen med Arbejderkvindernes Oplysningsudvalg ifht. seksualoplysning, oprettelsen af seksualklinikker osv., men overskridelsen af de seksuelle tabuer og politiseringen af seksuallivet mødte modstand - både i udvalget og i det danske kommunistparti.

E.Lo.