Kategorier dette opslag er registreret under:
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)
Læst af: 38.210
: :
Strukturrationalisering
Left
Rocks
2024-02-29 06:02

Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000. Det er den rene søndagsskole sammenlignet med Israels folkemord i Gaza.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza. Det officielle civile tabstal er nu over 30.000 civile (heraf over 13.500 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. 2,2 mio. er drevet på flugt. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 100.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2,2 mio. på flugt. Ikke siden 2. Verdenskrig er der gennemført bombardementer med en sådan intensitet.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 18 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 12/12 øjeblikkelig våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 153 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 8 andre lande stemte for fortsat folkemord. 23 lande undlod at stemme.

Den Internationale Domstol i Haag (ICJ) afsagde 26/1 en foreløbig kendelse i sagen Sydafrika har anlagt mod Israel for folkemord. Kendelsen var et sviende nederlag for Israel og de medskyldige i folkemordet i USA og Europa. Domstolen fulgte nemlig ikke Israels opfordring til at smide sagen ud, men pålagde i stedet næsten enstemmigt Israel at overholde eksplicitte dele af konventionen. Samtidig slog domstolen fast, at ALLE lande har pligt til at overholde konventionen og specifikt til at hindre folkemord. Israel betegnede ICJ som anti-semittisk og de folkemords-medskyldige i USA og Europa valgte at ignorere kendelsen. De har i forvejen sat sig uden for den civiliserede verdensorden. Som svar på ICJ halverede Israel nødhjælpen til Gaza, hjulpet af USA, Canada, Australien, Japan, Storbritannien, Tyskland, Sverige, Nederlandene og flere andre. Samtidig blev henrettelsen af civile optrappet.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige jvf. Konventionen mod Folkemord.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Strukturrationalisering bruges som betegnelse på forandringer der sker indenfor brancher og erhverv som helhed. Almindelige former for strukturrationalisering består i, at virksomheder nedlægges, at produktionen koncentreres i stadig færre og større virksomheder, at virksomhederne indenfor en branche specialiserer sig i forskellige produkter, at en branche som helhed begrænser sin produktion til færre produkter, og at virksomheder går sammen i større koncerndannelser. Koncentration, specialisering, centralisering er stikord for de tendenser, der gør sig gældende.

Strukturrationalisering bruges om forandringer i strukturen indenfor alle erhverv. Man taler om strukturrationalisering indenfor industri, indenfor handel og indenfor landbruget. Supermarkeder og såkaldte «kæder» - dvs. butikker underlagt en fælles organisation eller koncern - er typiske for den strukturrationalisering der finder sted indenfor varehandelen. Disse virksomheder tager over, mens småbutikkerne nedlægges. Indenfor landbruget har strukturrationaliseringen medført, at småbrugene er blevet nedlagt i stor stil, og at kun landbrug over en vis størrelse har overlevet. Der er også sket en klar specialisering af produktionen i landbruget. Man har fået rene landbrug specialiseret i produktionen af korn, mens andre landbrug koncentrerer sig om mælke- og kødproduktionen.

Ordet strukturrationalisering indikerer, at de ændringer der sigtes til er fornuftige og hensigtsmæssige. Det drejer sig jo tilsyneladende om at skabe en mere «rationel» struktur indenfor et erhverv. Under kapitalismen er målestokken for det rationelle imidlertid altid størrelsen af overskuddet i virksomhedernes regnskaber.

Forenklet kan dette overskud enten øges ved at man skærer ned på produktionsudgifterne eller ved at man skaffer sig bedre priser. Strukturrationalisering bliver gerne fremstillet som et fænomen, der tager sigte på at gøre produktionen billigere. I virkeligheden er det andet formål mere dominerende.

Økonomisk koncentration og store og dominerende koncerner giver bedre kontrol over markeder og priser. Dette er «rationelt» set fra et profitsynspunkt, fordi det giver højere overskud i regnskaberne. Denne side af strukturrationaliseringen kommer imidlertid ikke almindelige mennesker til gode. Tværtimod betyder det, at folk må betale højere priser.

Strukturrationalisering som tager sigte på at nedbringe produktionsudgifterne, er blot en videreføring af den kontinuerlige rationalisering af produktionen, som foretages internt i virksomhederne. Rationalisering og strukturrationalisering kan på enkelte punkter indebære mere fornuftig indretning af produktion og brug af arbejdskraft. Men med profitten som den eneste målestok, bliver det meste direkte fornuftsstridigt.

Der kan godt være fortjeneste at hente på at producere ting, som folk har ret ringe gavn af; Det lønner sig at drive rovdrift - både på arbejdstagere og naturressourcer; Det lønner sig at afskaffe priskonkurrencen gennem økonomisk koncentration og få forbrugerne til at betale mere; Der er profit at hente ved at samle produktionen i kæmpestore anlæg enkelte steder i landet, til skade for mange distrikter og lokalsamfund, som tidligere har haft del i denne produktion. Strukturrationaliseringen er præget af, at den nok giver profit, men samfundsmæssig er skadelig og ufornuftig.

S.Se.