Kategorier dette opslag er registreret under:
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)
Læst af: 48.823
: :
Rationalisering
Left
Rocks
2024-02-29 06:02

Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000. Det er den rene søndagsskole sammenlignet med Israels folkemord i Gaza.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza. Det officielle civile tabstal er nu over 30.000 civile (heraf over 13.500 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. 2,2 mio. er drevet på flugt. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 100.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2,2 mio. på flugt. Ikke siden 2. Verdenskrig er der gennemført bombardementer med en sådan intensitet.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 18 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 12/12 øjeblikkelig våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 153 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 8 andre lande stemte for fortsat folkemord. 23 lande undlod at stemme.

Den Internationale Domstol i Haag (ICJ) afsagde 26/1 en foreløbig kendelse i sagen Sydafrika har anlagt mod Israel for folkemord. Kendelsen var et sviende nederlag for Israel og de medskyldige i folkemordet i USA og Europa. Domstolen fulgte nemlig ikke Israels opfordring til at smide sagen ud, men pålagde i stedet næsten enstemmigt Israel at overholde eksplicitte dele af konventionen. Samtidig slog domstolen fast, at ALLE lande har pligt til at overholde konventionen og specifikt til at hindre folkemord. Israel betegnede ICJ som anti-semittisk og de folkemords-medskyldige i USA og Europa valgte at ignorere kendelsen. De har i forvejen sat sig uden for den civiliserede verdensorden. Som svar på ICJ halverede Israel nødhjælpen til Gaza, hjulpet af USA, Canada, Australien, Japan, Storbritannien, Tyskland, Sverige, Nederlandene og flere andre. Samtidig blev henrettelsen af civile optrappet.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige jvf. Konventionen mod Folkemord.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Rationalisering indebærer at gøre et arbejde eller en produktion mere effektiv, sådan at omkostningerne pr. produceret enhed kan reduceres. Mange forskellige metoder kan anvendes for at rationalisere. Da lønomkostningerne repræsenterer en betydelig andel af de samlede udgifter i de fleste erhverv, vil rationaliseringstiltag meget ofte bl.a. bestå i at reducere lønudgifterne.

Den vigtigste form for rationalisering har bestået i at erstatte menneskelig arbejdskraft med maskiner og teknisk udstyr. Dels bliver der udviklet maskiner og udstyr med større kapacitet end tidligere, dels udvikles maskiner og udstyr som tages i brug på felter, hvor manuelt arbejde før var nødvendig. På den måde er mennesker enten blevet overflødige og har mistet deres arbejde, eller arbejdsbetingelserne er blevet radikalt ændret.

Rationaliseringstiltag har også i vid udstrækning været direkte rettet mod en øget udnyttelse af menneskelig arbejdskraft. Forskellige anvendelser af arbejdsstudier og lønsystemer har ført til øget tempo, kortere pauser, mere monotont og kedeligt arbejde, reduceret samvær med arbejdskammerater og mere stress. I sin mest ekstreme form førte rationaliseringen til udviklingen af samlebåndet, hvor hver arbejder blot udfører en lille arbejdsoperation i et højt opskruet tempo, og hvor tempoet er bestemt af hastigheden på samlebåndet.

På denne måde har rationalisering bidraget til at skabe arbejdsmiljøproblemer og sundhedsskader. I nogle tilfælde er rationaliseringen drevet så vidt, at arbejderne er blevet slidt ned. Mange ældre mennesker og andre med reduceret arbejdsevne tilfredsstiller ikke længere kravene til at udføre almindeligt arbejde. På denne baggrund har rationalisering også ført til arbejdskonflikter.

Rationaliseringen i den enkelte virksomhed må ses i sammenhæng med den strukturrationalisering, som erhvervslivet i et kapitalistisk samfund til stadighed gennemgår. Med strukturrationalisering menes omstilling og tilpasning af erhvervslivet til ydre rammebetingelser, først og fremmest det som følger af ændringer i teknologi, markeder og international konkurrence. Strukturrationalisering indebærer, at mindre profitable virksomheder må nedlægges, nye etableres og andre virksomheder sluttes sammen til større enheder. For den enkelte virksomhed bliver det et spørgsmål om at klare sig i konkurrencen. At følge med i udviklingen og gennemføre en kontinuerlig rationalisering betragtes dermed som et nødvendigt middel for i det hele taget at overleve på længere sigt.

Omstilling i erhvervslivet og rationalisering i den enkelte virksomhed vil være nødvendig i ethvert samfund i udvikling. Problemet er derfor ikke at dette foregår, men måden det foregår på. I dag er det udviklingen i den internationale kapitalisme, der er afgørende for hvilken strukturudvikling og rationalisering, der skal ske. For virksomhederne sker omstillingen og rationaliseringen derfor ud fra rene driftsøkonomiske hensyn. De problemer dette fører til - f.eks. arbejdsløshed og sundhedsskader - overlades derimod til samfundet. Godt nok giver arbejdsmiljøloven en vis beskyttelse mod de negative konsekvenser af rationaliseringer, men da rationaliseringens problemer hænger så tæt sammen med det økonomiske system, vil lovmæssige tiltag kun have en begrænset effekt.

O.S.