Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

De strejkende blev støttet af andre arbejdere, men blev svækket af forbundet og LO-ledelsen.

Torpstrejken i Norge indledtes sidst på vinteren 1954 og varede i over fem måneder. Egentlig startede konflikten med, at Torp Fagforening krævede, at det vilkårlige overtidsarbejde ved Torp Brug skulle indstilles - i øvrigt et problem i hele træforædlingsindustrien på den tid. Fagforeningen vedtog enstemmig at indstille alt overtidsarbejde, som ikke var fastsat i fællesoverenskomsten.

Den direkte årsag til strejken var imidlertid, at Torp Brug som en hævnakt ville fyre fagforeningens uhyre dygtige formand, Thorbjørn Martinsen. Arbejdsgiverne fik medhold i Arbejdsretten for denne chikane, og dermed var en af de hårdeste arbejdskonflikter i hele efterkrigstiden i gang.

Fagforeningen ved denne virksomhed var ledet af medlemmer af NKP. De havde solid tilslutning blandt arbejderne, og foreningen var dermed ikke særlig populær i LO's ledelse eller i forbundsledelsen. Da den gik ud i konflikt, var det klart, at det ville blive en meget vanskelig konflikt. For her kæmpede de ikke kun mod arbejdsgiverne og NAF, men også mod LO's ledelse. Strejken fik imidlertid omfattende tilslutning rundt omkring i landet. Det førte til en aktiv politisk kampagne, hvor tillidsmændene - og især formanden i foreningen - Thorbjørn Martinsen, spillede en fremtrædende rolle. Det var på mange måder en konflikt, som indebar et opgør med den pacificering, som fagbevægelsen var drevet ind i fra slutningen af 1940'erne og begyndelsen af 50'erne.

Arbejdsretten behandlede flere gange konflikten, og gik så langt som til at dømme fagforeningen, 8 tillidsmænd og 353 arbejdere til en personlig erstatning, som samlet løb op i 271.000 kroner. Der blev også gennemført udpantninger. Desuden blev der udarbejdet bødeforlæg og bebudet retssager mange steder i landet for at ramme det økonomiske støttearbejde til de strejkende. Trods det at arbejderne på virksomheden enstemmig stillede sig solidarisk med deres fagforeningsformand, vendte også Papirindustriarbejderforbundet og LO-ledelsen sig aktivt mod arbejderne, og ekskluderede foreningen fra forbundet.

Strejken blev alligevel ført til sejr med et resultat, som tvang virksomheden til at genansætte den opsagte tillidsmand i et nyoprettet værksted ved Torp Brug. Fagforeningen havde i mellemtiden enstemmigt besluttet at ansætte Martinsen som sin forretningsfører. Endvidere opnåedes en stigning i arbejdernes fortjeneste på hele 35 %, og dommen om økonomiske erstatninger blev omgjort til en nærmest symbolsk dom.

Strejkens vigtigste resultat var nok, at den fungerede som en alarm rundt omkring på arbejdspladserne og i fagforeningerne for at skabe et skærpet værn mod arbejdsgivernes farlige chikaner mod tillidsmænd.

R.T.L.