Økofeminisme - økologi og feminisme - er to begreber, som efter økofeministernes opfattelse hører naturligt sammen, men som er blevet adskilt af andre. På den ene side har vi natur- og miljøbevægelsen, som ikke tager sammenhængen mellem mandssamfundets kvindeundertrykkelse og den økologiske katastrofe vi står overfor op. Og på den anden siden har vi kvindebevægelsen, som delvist har negligeret økologien. Antagelig fordi informationen om nødvendigheden af at forandre livsmønstrene har været mangelfuld, og at økologiske problemstillinger er kommet i skyggen af mere oplagte kvindekrav.

Men al anti-økologi er kvindeundertrykkende, fordi den hindrer os i at leve og udfolde os som kvinder.

Meget få af de krav vi stiller, kan gennemføres i vort kapitalistiske mandssamfund. Her skal alt «lønne sig», med penge som eneste måleenhed. Det er i den henseende ikke meget at tjene på f.eks. at rense luften.

Mandssamfundet har i over 2.000 år hævdet den stærkestes ret og mandens selvfølgelige lederskab. Alle sådanne samfund lever med en intens tro på, at den stærkere mand har ret til at bekæmpe og underlægge sig naturen og alt levende, og at principper som produktivitet, lønsomhed og ekspertvælde er naturlove, som må sættes foran alt andet. At konsekvenserne bliver kvindeundertrykkelse, et hensynsløst sløseri og et forgiftet samfund, er af underordnet betydning. Det er blot en del af prisen det forlanges, at alle undertrykte skal betale for at de rige - som oftest hvide - mænd kan komme til at nyde godt af velfærdssamfundets goder.

Miljøbevægelsen ønsker at bekæmpe velfærdssamfundets rovdrift på verdens ressourcer. Men så længe de feministiske perspektiver ikke bliver inddraget, og man ikke tager udgangspunkt i hvad økopolitikken i praksis betyder for flertallet af kvinderne, baserer den sig fortsat på kvindeundertrykkelse.

Økologisk bevidsthed må indebære, at kønskampen bliver skærpet. Hvis vi skal satse på en mindre energikrævende produktion, må det ikke blive ensbetydende med, at kvinderne får en udvidet husmoderrolle tilbage og bliver stående udenfor den lønnede produktion. En husholdning som udnytter naturressourcerne forsvarligt, er mere arbejdskrævende og omfattende end den fuldautomatiske husholdning. Hele reproduktionsarbejdet må opvurderes. Det må ikke længere tilsløres, hvor omfattende og samfundsnødvendigt dette arbejde er, og ikke mindst: Det må ikke forblive kvindens eneansvar.

E.Ei.