Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Information, som udgives i København, er et uafhængigt dagblad. I løbet af 1998 steg avisens oplagstal fra 22.001 til 22.368, hvilket placerer avisen størrelsesmæssigt på linje med et af de mellemstore provinsblade som f.eks. Fyns Amts Avis og Horsens Folkeblad. Avisens indflydelse har dog generelt været større, end oplagstallet alene angiver, da den i Danmark har fået en placering som «avisernes avis» - dvs. den avis som holdes og læses af de fleste journalister ved andre medier. Økonomisk har avisen vandret fra krise til krise og baserer sig foruden abonnements- og løssalg også på støtte fra foreningen Informations Venner, der blev stiftet 11. april 1951.

Information opstod i første omgang som illegalt nyhedsbureau under den tyske besættelse af Danmark. Børge Outze (1912-80), som fra 1936 var ansat som politimedarbejder og redaktionssekretær ved det konservative Nationaltidende, udarbejdede helt fra krigens start en løbende rapport til information for bladets bestyrelse, dengang Dansk Arbejdsgiverforening, bestående af alle sådanne væsentlige nyheder, som den tyske censur ikke tillod trykt i pressen. Efterhånden blev eksemplarer af dette nyhedsbrev uddelt til den illegale presse og enkeltpersoner i dansk politik og administration. Fra begyndelsen af august 1943 blev denne Information et egentligt underjordisk nyhedsbureau, der fungerede hver dag frem til befrielsen. Informations styrke var, at det både over og under jorden havde opbygget et kontaktnet såvel i København som ved korrespondenter fra provinsen og de illegale gruppeledere i bl.a. sabotagegrupperne, som var både større og langt bedre informeret end den samtidige fælles nyhedskilde for de legale blade, Ritzaus Bureau. Gennem den i Stockholm dannede Dansk Pressetjeneste blev Informations nyheder formidlet til London, og meget store dele af BBCs udsendelser til Danmark byggede i 1944 og 1945 direkte på Information.

Midt i oktober 1944 blev Børge Outze anholdt af Gestapo og slap kun ud af fangenskabet og til Sverige mod et løfte om at ville spionere for tyskerne imod Sovjetunionen. I Sverige fortsatte Outze dog sit arbejde for den danske informationstjeneste, men arbejdede først og fremmest med at planlægge Informations overgang til legalt blad efter befrielsen og med at knytte medarbejdere dertil. Allerede før Outzes arrestation havde Frihedsrådets Bladudvalg besluttet at skåne det nazistiske dagblad Fædrelandets trykkeri i København for sabotage, og der var en forståelse mellem Outze og Valdemar af Rosenborgs modstandsgruppe, Korps Aagesen, om, at det skulle holde sig rede til at besætte trykkeriet i rette øjeblik. I skarp konkurrence med andre illegale grupper, bl.a. det kommunistiske Land og Folk, Arne Sørensen fra Dansk Samling, der her ville trykke Morgenbladet, Frit Danmark og Frode Jakobsen fra Ringen lagde Outze billet ind på det intakte trykkeri i St. Kongensgade. Et møde mellem Outze og Jakobsen medførte, at Ringen sluttede op om Informations-planen, at Fædrelandet den 4. maj 1945 «kun» blev stormet af to grupper - hhv. Informations og Morgenbladets støtter. Med landsretssagfører Sallys hjælp havde Outze forud sikret sig det juridiske grundlag for, at Information kunne overtage Fædrelandets bo efter krigen. Information og Morgenbladet enedes dog om at dele trykkeriet, hvilket kunne lade sig gøre, fordi Morgenbladet udkom som morgenavis, mens Information fra begyndelsen havde lagt sig fast på at udsende avisen om eftermiddagen, hvilket gav den billigste fremstillingspris.

5. maj 1945 udkom Information første gang som legalt dagblad, men først efter tre uger så det første ordinære nummer af den nye avis dagens lys. Det ganske vist temmelig ramponerede trykkeri kørte, fordi Fædrelandets typografer blev opfordret til at forblive på deres gamle arbejdsplads. Men mange aftaler med journalister gjort under krigen blev ikke til noget, fordi den legale danske presse omgående kunne gå i gang igen efter befrielsen. Der manglede desuden startkapital. De færreste troede i virkeligheden på det holdbare i Outzes idé om et uafhængigt dagblad. Dansk nyhedstjeneste var i 1945 og havde meget længe været totalt domineret af partipressen, som bl.a. havde den fordel at have et økonomisk bagland i krisetider. Information overlevede i realiteten kun de første tre ugers fødselskrise, fordi der langsomt dukkede andre folk op, og fordi det 14-15. maj 1945 lykkedes chefredaktør Børge Outze at knytte Ebbe Munck (1905-74), som under krigen havde været leder af pressetjenesten og Frihedsrådets repræsentant i Sverige, til bladet som medredaktør. Muncks navn gav såvel prestige som den fornødne likviditet. Den 7. august 1945 blev den selvejende institution Information officielt oprettet.

Information kom tåleligt igennem de første efterkrigsår. Bl.a. fordi det gav prestige at skilte med at man holdt modstandsavisen med den markante røde streg over i'et. Også annoncører havde en interesse i at optræde i bladet, der på denne måde sagde god for foretagendet i den periode, hvor opgøret med værnemagerne stod på dagsordenen. Den daglige billedside ved fotograf Jacob Maarbjerg (1921-) måtte dog droppes efter ½ år, fordi den var for dyr, og billedsiden blev aldrig senere Informations stærkeste.

Den 4½ måned lange typografstrejke under kommunistisk ledelse, som i 1947 lammede den øvrige dagspresse kunne have betydet Informations endeligt, men gav i stedet markant øgede indtægter, da avisens ledelse besluttede at lade den udkomme som nødavis og fik de fleste typografer og journalister til at arbejde med på dette strejkebryderi. Også under avis- og typografkonflikterne i 1956, 1976, 1980/81 og 1998 udkom Information som nødavis og tjente flere penge end sædvanligt.

Børge Outze var chefredaktør lige fra bladets begyndelse til sin død og prægede det afgørende med sit krav om uafhængighed af såvel partipolitiske som økonomiske interesser. Outze skrev selv op mod 5000 ledende artikler under sit bekendte mærke o - eller i parentes bemærket «det lille nul», som Hans Scherfig uelskværdigt oversatte det.

Journalistisk skilte Information sig fra starten ud som en meningsavis med to ledende artikler, hvoraf den ene som noget nyt var placeret på forsiden og i øvrigt signeret. Foruden disse «spidser» markerede avisen sig også som noget nyt med åbne debatspalter, hvor andre aviser nødigt optog læserbreve, der gik imod avisens holdninger eller kritiserede den redaktionelle linie. Med Erik Seidenfaden (1910-90) som medredaktør fra 1946 til årsskiftet 1965/66 fik den udenrigspolitiske dækning en fremskudt position med et forsøg på at efterligne Le Monde via længere, analytiske artikler fremfor blot og bar nyhedsorientering. Endnu en nyhed var, at Information med Jytte Kaastrup-Olsen som redaktør 1945-50 fik en daglig kulturside med anmeldelser, kronikker og debat, som snart gjorde avisen kendt som det bed, de fleste intellektuelle spinatfugle boltrede sig i. Samtidig har Information gennem årene hævdet sin plads i dansk presse som en permanent uddannelseplads for en lang række af Danmarks kendteste journalister, som senere er vandret videre til større bladhuse eller til radio og tv.

Trods sin åbenhed var Information med Outze og Seidenfaden i spidsen længe en avis, man regnede til højre-centrum. Outze markerede sig f.eks. som stærk tilhænger af Danmarks optagelse i NATO i 1949. Oplagsmæssigt bevægede Information sig kun lidt fra 23.360 trykte aviser i snit i 1946 til godt 25.000 i sidste del af 1950'erne. Fra begyndelsen af 1960'erne nærmede man sig dog i betænkelig grad et oplag på under 20.000, og i slutningen af 1967 løb Information ind i sin hidtil største krise og standsede sine betalinger. Fogtdal gav da tilsagn om at skyde 100.000 kr. i et nyt aktieselskab, Dagbladet Information, der blev stiftet på en generalforsamlig 10. januar 1969. Efter en kort tid at have forsøgt sig som direktør afhændede Fogtdal (i 1970) sine aktier - billigt - til samtlige medarbejdere ved bladet. Og på den medarbejderejede avis eksperimenterede man i de følgende år med kollektiv ledelse.

Fra omkring samme tid blev Information først og fremmest et pluralistisk debatforum for venstrefløjen, hvilket hang sammen med, at avisen søgte og også vandt et nyt læsergrundlag blandt de mange flere og mere venstredrejede studerende, der var et resultat af uddannelseseksplosionen siden 1960'ernes slutning. Fra 1973 til 1979 havde Information sin største og hidtil længstvarende opgangsperiode, hvor oplagstallet steg næsten eksplosivt fra 21.503 til 36.327. Efter et dyk i 1980 opnåede avisen i 1981 sit hidtil højeste oplagstal på 37.880, men fra da af gik tallet år for år tilbage med knap 1000, indtil der i 1997-98 kunne spores en beskeden fremgang.

Fra 1978 var Information igennem en række sparerunder, hvor medarbejderne bl.a. gik ned i løn. Typograferne var dog mindre villige hertil end Journalisterne, hvilket førte til voksende konflikter mellem de to medarbejdergrupper. Chefredaktører og direktører kom og gik i hastig rækkefølge. Penge tjent under konflikten 1980/81 blev i 1982 anvendt til EDB-udstyr til elektronisk produktion af avisen. Dette førte dog ikke til større økonomisk gevinst, eftersom der samtidig blev vedtaget en tryghedsaftale, der sikrede medarbejderne mod fyring som følge af den nye teknik.

Informations oplagsudvikling 1946-98

1988 var konflikten mellem medarbejdergrupperne blevet så akut, at trykkeri, reproafdeling og pakkeri blev solgt til typograferne, der oprettede Sankt Annæ Trykkeri med Information som én af sine kunder. Og 1989 udløb dagene for den medarbejderejede avis endeligt. Bladet blev reorganiseret som et «normalt» aktieselskab, dog med den betingelse, at ingen aktionær kan stemme for mere end 10 % af aktiekapitalen. Samtidig blev bestyrelsessammensætningen ændret, og ledelsen fik vidtgående beføjelser. Lasse Ellegaard udnævntes til ansv. chefred., men da det ikke i løbet af nogle år lykkedes ham at vende skuden, har skiftende redaktører atter afløst hinanden i temmelig hastig rækkefølge. Trods det stagnerende oplagstal er det dog lykkedes at få Information til at give overskud siden 1994. Og fra 1998 blev det atter muligt at udvikle og modernisere avisen, da Dagspressens Finansieringsinstitut - der finansieres halvt af staten og halvt af dagspressen selv - gav tilsagn om en støtte på 5½ mio. kr. årligt i fire år til formålet.

I sin seneste årsberetning tilskriver Information selv en stor del af æren for det stigende oplagstal, at man igen er vendt tilbage til at prioritere uddannelsesstoffet højt og henvende sig målrettet til de studerende som mulige abonnenter.

G.J.