Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

For at stabilisere afgrænsningen mellem de to supermagter USA og Sovjetunionen blev der den 13. august 1961 bygget en mur på demarkationslinien mellem øst- og vestsektoren i Berlin. Vestberlinerne og vesttyskerne kunne kun komme ind i Østberlin eller Østtyskland på nogle få steder og måtte have passérsedler. Østberlinerne og DDR-borgere var afskåret fra at besøge Vestberlin og Forbundsrepublikken Tyskland. Kun for pensionister og i undtagelsestilfælde - som ved tvingende nødvendige familiebesøg - blev denne regel afveget.

Den 45,9 km lange mur gik tværs gennem Berlin og adskilte på en tilfældig måde bydele, som havde udviklet sig gennem århundreder. «Muren» var det vesttyske udtryk; det østtyske «den moderne bygrænse». Set fra vest mod øst bestod muren af en 3,5 m høj betonvæg eller tætmasket pigtrådshegn. Muren var belyst fra projektører. Dertil kom et 40 m bredt græsstykke, afgrænset af en 2,5 m dyb grav. Derefter fulgte en planeret stribe med sand, hvor fodspor let kunne afsløres. Langs muren gik der endvidere en asfalteret vej for overvågningsbiler, og enkelte steder fandtes der «løbeanlæg», med hunde som brugtes mod mennesker, automatiske skydeanlæg, vagttårne og hegn, som udløste lys- og lydsignaler ved berøring. Over 100 mennesker blev i perioden fra 1961 dræbt ved denne specielle grænse. Den 1346 km lange grænse mellem DDR og Forbundsrepublikken var konstrueret på lignende måde.

Bygningen af muren kan kun forstås, hvis man forstår efterkrigshistorien og magtkampen mellem de to supermagter. DDR var helt fra begyndelsen - først som østzone og senere som den anden tyske stat - tvunget til at betale høje krigsskadeerstatninger til Sovjetunionen. Foruden denne tunge økonomiske belastning kom andre store anstrengelser. Sværindustrien befandt sig i vestzonen. Østtyskland havde indtil 2. verdenskrig overvejende været et område, hvor der blev drevet landbrug. Det måtte nu opbygge nye industrigrene. Også omstillingen fra en kapitalistisk til en statssocialistisk økonomi var forbundet med tab. I flere år gav dette en meget lavere levestandard i DDR end i Forbundsrepublikken. De bedre økonomiske betingelser i Vest - det tyske «Wirtschaftswunder» - og den friere livsstil havde en dragende virkning på indbyggerne i DDR. Det førte til en jævn flugt af arbejdsdygtige - især unge og veluddannet arbejdskraft. Disse ufordelagtige betingelser bidrog til, at der udviklede sig en bureaukratisk-stalinistisk variant af socialismen i DDR.

Da muren blev bygget, stoppede ikke kun det løbende tab af mennesker, men også kommunikationsforbindelserne med vesten. Det havde den positive følge, at de statslige undertrykkelsestiltag mindskede, fordi DDR-ledelsen nu kunne regere under mere stabile forhold.

DDR faldt endelig sammen i efteråret 1989, og pga. misforståede ordrer fra partiledelsen åbnede de østtyske grænsevagter i november samme år muren. For første gang i 30 år kunne indbyggerne atter frit bevæge sig mellem de to dele af Berlin, og få dage senere begyndte nedrivningen af muren. Driftige tyskere sælger i dag stumper af muren for store beløb til turister.

Selv om Berlinmuren faldt, bygger andre autoritære regimer tilsvarende mure. USA har bygget en 3000km lang mur langs sin grænse til Mexico. Siden 2002 har Israel bygget en op til 8m høj mur ned gennem den besatte Vestbred. Den Internationale Domstol kendte i 2006 denne mur ulovlig og påbød den revet ned.

A.R.