Kategorier dette opslag er registreret under:
Verden  .  Stillehavet  .  Tonga
DatoOpdatering
2013.11.24Opdatering 2013
2015.01.08Årlig opdatering
Indhold
Diskussionsforum
Atlas
Send
Sidst ajourført: 22/11 2015
Læst af: 34.391
Verden  .  Stillehavet  .  Tonga
: :
Tonga
Befolkning99.000
ValutaPa'angas
Areal750 Km2
HovedstadNukualofa
Befolkningstæthed132 indb./Km2    
HDI placering85    

Øgruppen der også kaldes Venskabsøerne ligger i den vestlige del af Polynesien øst for Fiji øerne, umiddelbart nord for stenbukkens vendekreds. Den består af 169 øer, af hvilke kun 36 er permanent befolkede. Den har tre hovedgrupper af øer: Tongatapu i syd hvor over halvdelen af befolkningen lever; Háapai i den centrale del og Vavau i nord. De er spredt fra nord til syd i 2 parallelle bånd af øer af vulkansk og koral oprindelse. Landskabet er bjergrigt i det første bånd og fladt i det andet. Klimaet er subtropisk og regnfuldt med meget varme somre. Jorden er frugtbar og anvendes til dyrkning af bananer.

Folket: Indbyggerne i Tonga er overvejende (95%) polynesiske folk, der kom til øerne i det 20. århundrede fra Fiji og Samoa.

Religion: Wesleyanere, 43,6%; katolikker,16%; mormoner, 12,1%; Tongas Frikirke,11%; Tongas Kirke, 7,3%.

Sprog: Tonga og engelsk - begge officielle

Politiske partier: Tongas Demokratiske Parti; Folkets Parti

Officielt navn: Pule'anga Fakatu'i 'o Tonga. (Kingdom of Tonga)

Administrativ inddeling: 23 distrikter

Hovedstad: Nukualofa, 32.000 indb. (1995).

Andre vigtige byer: Mua (den gamle hovedstad) på Tongatapu; Pangai på Likufa; Neiafu på Vavau, 3.879 indb.; Tofoa-Koloua 2.298 indb.; Vaini, 2.697 indb.; Haveluloto, 3.070 indb. (1986)

Regering: ʻAhoʻeitu ʻUnuakiʻotonga Tukuʻaho Tupou VI er siden marts 2012 konge; ʻAkilisi Pohiva er siden december 2014 premierminister. Monarkiet er begrænset af adelsmændenes magt (de 5 ministre beklæder deres stillinger på livstid). Der eksisterer et lovgivende råd, der inkluderer de 5 ministre, guvernørerne over Háapai og Vavau, 7 adelsmænd (valgt blandt deres 33 ligesindede) og 7 deputerede der vælges af den mandlige befolkning over 21 år.

Nationaldag: 4. juni (Uafhængighedsdag, 1970)

Væbnede styrker: Der eksisterer ingen væbnede styrker. Forsvaret varetages af nationalpolitiet, der har omkring 300 medlemmer (1991)

 

Tonga - der betyder syd på flere af de polynesiske sprog - blev befolket for over 1000 år siden af indvandrere fra Samoa. Tongaerne udviklede en socialt avanceret struktur, i hvis midte monarken fandtes. Ifølge de mundtlige overleveringer var øernes første monark Ahoeitu i anden halvdel af det 10. århundrede. I det 15. århundrede adskiltes monarkens religiøse og civile funktioner, hvilket forklarer hvorfor øerne havde to monarker, da de første hollandske søfolk ankom til øerne i 1616. I 1773 navngav den britiske opdagelsesrejsende James Cook øerne «Friendly Islands».

Efter en borgerkrig genvandt øgruppen midt i det 19. århundrede sin politiske enhed, som den havde mistet i slutningen af det 18. århundrede. Kong Taufa'ahau Tupou formåede at samle kongeriget hjulpet af europæiske missionærer og erobrede desuden Vavau og Tongatapu. Taufa'ahau (John I efter han var blevet døbt) indførte et parlamentarisk system og gennemførte en jordreform, der gav hver voksen mand 3,3 hektar dyrkbar jord. Denne jordfordeling eksisterer stadig, men eftersom der ikke findes yderligere jord at fordele, deler familierne jordstykkerne.

I 1889 undertegnede Storbritannien og Tyskland en traktat, efter hvilket briterne frit kunne disponere over Tonga. I 1890 blev øgruppen omdannet til britisk «protektorat», og monarkiet bevaredes med begrænsede magtbeføjelser.

Dronning Salote - oldebarn til Taufa'ahau og anerkendt for sin højde, der er kriteriet for adelsstanden i Tonga - blev kronet i 1918 og gav i 1960 kvinderne ret til at stemme ved parlamentsvalgene.

Briterne udskiftede subsistenslandbruget og fiskeriet - tongaernes traditionelle erhverv - med dyrkningen af copra og bananer.

I 1967 blev den nuværende konge, Taufa'ahau Tupou IV kronet og i 1970 fik landet sin selvstændighed. Stigende priser på dets eksportprodukter gjorde det muligt at indføre et socialforsikringssystem og at give hele befolkningen gratis undervisning og sundhedsforsorg.

Da priserne på bananer i midten af 70'erne faldt, førte det til udvandringen af 10.000 tongaer til New Zealand. Landet har siden gennemlevet en vanskelig periode: inflationen er høj, arbejdsløsheden er trods udvandringen høj, handelsunderskuddet er højt og dertil kommer en række naturkatastrofer som cyklonen Isaac, der i 1982 ødelagde en del af plantagerne.

I februar 1990 genvalgtes tilhængere af reformer i landet, og de annoncerede dannelsen af kongerigets første politiske parti. Kongen beskyldte lederen af bevægelsen, Akalisi Pohiva for at sympatisere med marxismen.

FN kritiserede de svar Tongas regering havde givet på spørgsmålet om årsagerne til, at der ikke eksisterer fagforeninger i landet, trods det at der findes 3.000 offentligt ansatte. Regeringen havde erklæret, at fagforeningerne ikke fandtes, fordi de ikke «er nødvendige».

Kongens arvefølger, prins Fatafehi Tu ' ipelehake der havde været premierminister siden 1965 blev i 1991 erstattet på denne post af Baron Vaea. I 1992 dannede oppositionsgrupper Pro-Democracy Movement, der vandt 6 af de 9 pladser ved parlamentsvalget i februar 1993.

Alligevel kontrolleres magten af kongen, personer udnævnt af ham til høje stillinger indenfor staten og en lille gruppe af adelsmænd. I september 1994 omdannede Pro-Democracy Movement sig til Tonga Democratic Party under 'Akilisi Pohivas ledelse.

Kongen fortsatte med at love flerpartistyre, uden dog at ændre på sit næsten totale monopol på magten. Turismen steg betydeligt i starten af 90'erne - 11,3 % alene i 1994. Samme år nægtede Tonga at give Japan tilladelse til fangst af hvaler i sit territorialfarvand.

Sammen med andre lande i South Pacific Forum kritiserede Nukualofa skarpt de franske atomprøvesprængninger på Mururoa og Fangataufa i 1995 og 96.

I januar 1996 vandt det såkaldte Folkeparti 6 ud af de 9 pladser i parlamentet. Samme år berørte en længere tørke kraftigt økonomien - især landbruget. Landbrugsprodukterne tegnede sig for 80 % af landets eksportindtægterne.

Protesterne mod regimet for politisk liberalisering fortsatte i 1997. Samme år registreredes flere arrestationer af politiske ledere og journalister.

I marts 1998 blev jordministeren, adelsmanden Fakafanua (kongens svoger) arresteret og anklaget for svindel med offentlige midler og for at have taget imod bestikkelse. En domstol løslod ham få dage senere, om end han blev forbudt at forlade landet.

Tonga solgte i december 2000 retten til at udforske generne hos landets 108.000 store befolkning til en australsk virksomhed, mod at resultaterne af forskningen gratis blev stillet til rådighed for tongaleserne. Landet har gennem flere år været i de genetiske firmaers søgelys, pga. den overproportionale repræsentation af fedme i befolkningen.

I oktober 2001 blev to ministre - deriblandt vicepremierministeren - tvunget til at træde tilbage, da regeringen indrømmede, at der var forsvundet omkring 26 mio. US$ fra de offentlige kasser. Skandalen involverede også den nordamerikanske forretningsmand, Jesse Bogdonoff, der var blevet omtalt som «hofnar».

En forfatningsændring i oktober 2003 gav kongen større magt og øgede statens kontrol over medierne.

I februar 2004 indvilgede Bogdonoff i at betale 1 mio. US$ for at bringe sit mellemværende med Tonga ud af verden.

I maj lukkede det nationale flyselskab, Royal Tongan Airlines, da det ikke havde tilstrækkelig økonomi til at betale for nødvendige reperationer af selskabets fly.

I en overraskende politisk manøvre offentliggjorde Ata 'Ulukalala i november udvidelsen af regeringen med 2 medlemmer fra marts 2005.

Ved parlamentsvalget i marts 2005 - hvor kun 33 adelsmænd havde stemmeret - blev 9 af dem valgt til parlamentet. Det er i forvejen delt i tre med 12 ministre udpeget af kongen, 9 repræsentanter for folket 9 for adelen. 7 af adelens 9 pladser gik til sympatisører med pro-demokrati bevægelsen.

En strejke blandt offentligt ansatte med krav om lønstigninger lammede i juli-august 2005 landet, og var samtidig præget af voldelige sammenstød mellem demonstranter og politi i hovedstaden. Trods en aftale med regeringen i starten af september fortsatte demonstrationerne alligevel, men nu med krav om demokratiske reformer.

Efter et årti med forhandlinger blev Tonga i december optaget i WTO. Organisationens generalsekretær Pascal Lamy erklærede at man ville fortsætte arbejdet frem mod «en effektiv integration af små økonomier som Tongas i organisationens arbejde». Den formelle optagelse i WTO fandt sted i juli 2007.

Som følge af de folkelige protester der krævede reformer og større åbenhed fra kongefamilien, trådte prins Ulukalala Lavaka Ata tilbage fra posten som premierminister, og for første gang i landets historie gennemførtes valg til posten. Det blev vundet af Feleti Sevele, der i marts 2006 overtog posten.

Kong Tupou blev kronet 1. august 2008. 3 dage tidligere overdog han en del af sin magt til premierminister Sevele som en del af overgangen til parlamentarisme i 2010.

I 2010 undertegnede brigadegeneral og øverstkommanderende for landets væbnede styrker, Tauʻaika ʻUtaʻatu, en aftale i London, hvor han lovede 200 soldater til Storbritanniens besættelsesstyrke i Afghanistan (ISAF). Tonga har ligeledes leveret soldater og politi til konflikten i Bougainville, konflikter i Papua New Guinea og til den australsk ledede RAMSI styrke i Solomon Islands. Der gennemførtes en parade for ISAF soldaterne, da de vendte hjem til Tonga i april 2014.

Sialeʻataongo Tuʻivakanō blev i december 2010 valgt til premierminister ved en hemmelig afstemning i parlamentet, hvor han fik 14 stemmer mod sin modstanders 2. Det var første gang i landets historie, at premierministeren ikke blev udpeget af kongen, men ved hemmelige valg.

Tonga var i november 2011 medinitiativtager til oprettelsen af Polynesian Leaders Group, der skal styrke det regionale samarbejde indenfor kultur, sprog, uddannelse, handel, investeringer og modsvar til klimaforandringerne.

Kongen døde i marts 2012 og posten blev overtaget af hans yngre bror, ʻAhoʻeitu ʻUnuakiʻotonga Tukuʻaho Tupou VI.

ʻAkilisi Pohiva fra partiet Paati Temokalati 'a e 'Otu Motu 'Anga'ofa (De venlige øers demokratiske Parti) blev i december 2014 udpeget til premierminister.

Selv om Tupou VI havde været konge siden 2012, blev han først kronet i juli 2015.

Guia del Mundo


 

Internet

Lonely Planet rejseinformation (engelsk)
Political ressources on the Net (Tonga)
Rejseinformation fra South Pacific Organizer (engelsk)
Amnesty International landerapporter (engelsk)