Kategorier dette opslag er registreret under:
Verden  .  Stillehavet  .  Samoa
DatoOpdatering
2013.11.21Opdatering 2013
2015.01.08Årlig opdatering
Indhold
Diskussionsforum
Atlas
Send
Sidst ajourført: 22/11 2015
Læst af: 33.073
Verden  .  Stillehavet  .  Samoa
: :
Samoa
Befolkning200.000
ValutaTalas
Areal2.840 Km2
HovedstadApia
Befolkningstæthed70,4 indb./Km2    
HDI placering101    

Samoa består af 4 beboede øer: Savaii der er den største (1.690 km2 og 40.000 indb.) Upolu med flest indbyggere (1.100 km2 og 110.000 indb.) samt de mindre øer Manono og Apolina. Øgruppen er en del af Samoa øgruppen, hvis østlige del er nordamerikansk koloni. Den ligger i Polynesien, nordøst for Fiji øerne. Øerne har vulkansk oprindelse, landskabet er bjergrigt og jorden er frugtbar i de lavereliggende egne. Klimaet er tropisk og regnfuldt, men modereret af havets indflydelse.

Folket: 92,6% er samoanere; 7% er «euronesiere» (blanding af polynesiere og europæere) og en lille minoritet er europæere der er flyttet til fra andre øer i Stillehavet.

Religion: Kristne 47,2%; romersk katolske 22,3%; metodister 15,1%; mormoner 8,6%; andre 6,8%.

Sprog: Samoan og engelsk

Politiske partier: Human Rights Protection Party (HRPP); Samoa National Development Party; Samoa Democratic Party

Officielt navn: Samoa i Sisifo.

Administrativ inddeling: 11 distrikter

Hovedstad: Apia, 38.000 indb. (2007).

Regering: Tuiatua Tupua Tamasese Efi er statschef på livstid siden maj 2007, hvor hans far døde. Tuilaepa Sailele Malielegaoi er premierminister siden 1998, genvalgt i 2001, 06 og 11. Iflg. forfatningsreformen fra 1991 vælges 2 af de 49 deputerede ved almindelige valg. Resten udpeges af klanhøvdingene. Forfatningen fastslår, at når Tanumafili II dør, vil den efterfølgende præsident blive valgt ved direkte valg.

Nationaldag: 1. juni (Selvstændighedsdagen, 1962)

 

Samoa øgruppen har været beboet i omkring 3.000 år. De første indbyggere - af polynesisk oprindelse - skabte en avanceret social struktur, organiseret omkring familierne og deres overhoveder (matai). Blandt klanerne er der 4 der har spillet en fremtrædende rolle frem til vore dage: Malietoa, Tamasese, Mataafa og Tuimalealiifano. Deres høvdinge betegner sig som «efterkommere af kongerne» (tama aiga).

Hollænderne var de første europæere, der i 1722 nåede frem til øerne, men koloniseringen satte først i gang i slutningen af det 19. århundrede.

Gennem årtier stredes USA, Storbritannien og Tyskland om øerne. Tyskerne slog sig ned i 1855. De tyske handelsfolk betalte for den lokalt producerede cobra med bolivianske og chilenske pesos, men 10 gange lavere end den egentlige værdi. I 1889 fastslog en traktat, at USA havde retten til øerne øst for den 171. længdegrad, og denne opdeling er bevaret frem til vore dage. Den vestlige del blev officielt underlagt det tyske rige, der hejste sit flag i Apia den 1. marts 1900. Briterne trak sig til gengæld ud, men mod at de andre parter anerkendte deres «rettigheder» over Tonga og Solomon Islands.

Ved udbruddet af 1. verdenskrig besatte New Zealand den tyske del af Samoa, og efter krigen fik det af Folkeforbundet lov at fortsætte administrationen som mandatområde.

En influenza epidemi i 1920 kostede en fjerdedel af befolkningen livet. «Mau» bevægelsen begyndte nu at sprede sig over øgruppen og kaldte til modstand mod den fremmede dominans. Gennem 9 år udviklede befolkningen avancerede former for civil ulydighed, der udviklede sig til en stærk selvstændighedsbevægelse.

På grund af stærke protester og pres fra FN gennemførtes i 1961 en folkeafstemning. Befolkningen stemte for selvstændighed, der blev virkelighed i 1962. Forfatningen var baseret på den traditionelle sociale struktur og med den udøvende magt samlet i to konger, Tupua Tamasese Meaole og Malietoa Tanumafili. Det var kun klanhøvdingene (matai) der kunne stemme til parlamentet - omkring 8.500.

I 1970 blev Tupua Tamasese Lealofi valgt til premierminister, og han indledte en omfattende kamp mod matai. Han støttede udenlandske selskaber, som ønskede at slå sig ned i landet, men som blev modarbejdet af familieklanerne.

I 1976 blev der afholdt valg i hvilke oppositionen sejrede, og Tupuola Taisi Efi overtog posten som premierminister. I 1979 overlevede han en tillidsafstemning i parlamentet. Stigende priser på olie og faldet i eksporten fik regeringen til at indføre en stram kontrol med basisvarer som ris, oksekød og kylling der blev importeret. Priserne på kakao og copra på verdensmarkedet faldt, hvilket yderligere forværrede den økonomiske situation. Det er baggrunden for, at 2.000 af landets indbyggere årligt udvandrer.

I februar 1982 gennemførtes almindelige valg, og resultatet var at regeringsmagten blev overdraget til Human Rights Protection Partys leder (HRPP), Váai Kolone. Allerede i september blev regeringen dog fjernet pga. korruption og magtmisbrug.

Ved valget i 1985 fik HRPP absolut flertal i parlamentet, da det fik 31 ud af 47 pladser. I april 1988 overtog Tofilau Eti Alesana fra HRPP posten som premierminister. Trods de politiske forandringer var landets økonomiske situation fortsat kritisk.

Underernæringen forværredes, så den i 1991 berørte 1 ud hver 6 førskolebørn og 11 % af børnene i den skolepligtige alder. Havet omkring øgruppen er fattigt på fisk, og det er derfor nødvendigt at importere. Til gengæld råder øgruppen over 200.000 hektar dyrkbar jord, af hvilke under en tredjedel er opdyrket.

Forfatningsreformen af 1991 forlængede den parlamentariske mandatperiode fra 3 til 5 år og øgede antallet af pladser fra 47 til 49. Den første kvindelige minister i landets historie, Fiame Naomi overtog dette år posten som undervisningsminister.

I 1993-94 skete der et betydeligt fald i eksporten, hvilket forværrede underskuddet på handelsbalancen. I 1994 svarede eksportindtægterne til blot 4 % af importudgifterne. Valutaindtægterne fra samoanske arbejdere i udlandet kompencerede delvist for denne manglende handelsbalance.

Efter råd fra USA åbnede Samoa sig overfor udenlandske investeringer indenfor turisme, der indebar anlæg af hoteller og lufthavne.

Indførelsen i 1995 af nye skatter på varer og serviceydelser og nedskæring på 15 % i udgifterne til offentlige serviceydelser førte til stærke protester fra befolkningen.

Ved valget i 1996 mistede premierminister Tofilau Eti Alesanas parti en stor del af sin opbakning. Alligevel var det i stand til at bevare magten gennem alliance med uafhængige grupper og fortsatte liberaliseringen af økonomien, eliminerede toldsatserne og reducerede skatterne. Mod slutningen af året kom afbrændingen af skov for at skabe landbrugsjord ud af kontrol og ødelagde en stor del af de naturlige skove. I november blev Eti tvunget til at træde tilbage som følge af kræft. Han blev erstattet på premierministerposten af Tuilaepa Sailele Malielegaoi.

Mens økonomien forværredes steg de folkelige protester. I december 1997 fandt der demonstrationer sted mod prisforhøjelser.

I april 2000 blev to ministre anklaget for at have myrdet en kollega, for at hindre at der blev offentliggjort oplysninger om en korruptionssag, som de to var involveret i. Kvindeminister Leafa Vitale og tidligere kommunikationsminister Toi Aukuso blev anklaget for at have myrdet ministeren for offentlige arbejder, Levaula Kamu under et politisk møde i juli 1999.

Efter en forbitret valgkamp blev Tuilaepa Sailele Malielegaoi i marts 2001 genvalgt for en anden periode.

OECD intensiverede i 2001 presset på Samoa for at det skulle identificere landets bankkunder og gennemføre finansielle kontrolforanstaltninger. OECD beskrev landet som en «sort kasse», der anvendes illegale finanstransaktioner.

New Zealands premierminister Helen Clark bad i juni 2002 om undskyld for den «brutale behandling» hendes land under kolonitiden udsatte samoanerne for. I august præsenterede regeringen et lovforslag, der skulle reducere antallet af ministerier og regeringskontorer med 50% for på den måde at reducere udgifterne og øge effektiviteten indenfor den offentlige sektor.

Regeringspartiet gennem 24 år, HRPP genvandt flertallet i parlamentet ved valget i april 2006, og gik frem med 8 pladser, så det fik 30 af parlamentets 49 pladser. Tuilaepa blev genvalgt som premierminister for en 3. periode.

Kong Malietoa Tanumafili II døde i maj 2007, 94 år gammel. Han var den aktuelt regerende monark der havde siddet 3. længst tid posten - næst efter kong Bhumibol Adulyadej i Thailand og dronning Elizabeth II i Storbritannien. Han blev efterfulgt på posten af Tuiatua Tupua Tamasese Efi.

Tuilaepa er blevet en af de største kritikere af Fiji's diktator, Bainimarama. I maj 2008 kritiserede han Bainimarama for at være uvillig til kompromis med oppositionen og for ikke at deltage i regionale topmøder i Tonga, Niue og Papua New Guinea. Han betegnede Bainimaramas uvillighed mod demokratiske valg og møder med de regionale ledere i Stillehavsregionen som meget forskellig fra den stil der ellers hersker i regionen. Bainimarama svarede igen og karakteriserede Samoas udenrigspolitik som dikteret af New Zealand.

Samoa blev 29 september 2009 ramt af et voldsomt undersøisk jordskælv, der målte 8,1 på Richter skalaen. Skælvet udløste en Tsunami med op til 14 m høje bølger, der ramte Samoa, Amerikansk Samoa og Tonga. 189 blev dræbt, de fleste af dem i Samoa.

Premierminister Malielegaoi og hans parti genvandt valget i marts 2011. Partiet fik 55,6% af stemmerne.

I december 2011 flyttede regeringen Samoa vest for datolinien. Argumentet var, at landet i sin handel med Australien og New Zealand led under at være en dag forskudt.

Guia del Mundo


 

Internet

Lonely Planet rejseinformation (engelsk)
Political ressources on the Net (Samoa)
Rejseinformation fra South Pacific Organizer (engelsk)