Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Økologisk eller organisk landbrug er den almindelige betegnelse for den form for landbrug, som konsekvent praktiserer og søger efter alternativer til industrialiseringen og kemikaliseringen af fødevareproduktionen. Dette må imidlertid ikke forveksles med førindustrielt landbrug. Økologisk landbrug kan betragtes som en videreførelse af ældgamle principper. Men først og fremmest er det et produkt af moderne økologisk forskning og en indsats for at finde frem til metoder og teknikker, som opretholder jordens frugtbarhed for al fremtid, som kun udnytter - så langt det er muligt - fornyelige ressourcer, som ikke forurener omgivelserne, og som frembringer livskraft og sundhed i jorden og op gennem fødekæden.

Det konventionelle landbrug

Det er ud fra disse synspunkter, at fortalerne for økologisk landbrug tager afstand fra det moderne, konventionelle landbrug. Dette er for det første blevet en integreret del af industri- og vækstsamfundet, fuldstændig afhængig af energi- og mineralressourcer som ikke kan fornyes. På lang sigt er en sådan ekstraktiv produktionsform som udvander ressourcerne, ikke levedygtig. For det andet er det konventionelle landbrug stærkt forurenende. De såkaldte plantebeskyttelsesmidlers skadevirkninger er uomtvistelige og har været et centralt tema i naturbeskyttelsesdebatten lige siden Rachel Carsons banebrydende bog «Det tavse forår». Gennem nedsivningen til grundvandet er kunstgødningen en stærkt medvirkende faktor til de alvorlige forureningsproblemer, der i dag plager Danmark og andre lande med et industrialiseret landbrug. Det viser sig desuden, at meget af nitrogengødningen i jorden bliver omdannet til nitrogenoxider, som afgives til atmosfæren, hvor de nedbryder det beskyttende ozonlag. For det tredje er almindelige kunstgødning ensidigt sammensat af nogle få vækstfremmende stoffer. Dette fører til ubalance i planternes næringsoptag og fejlernæring af dyr og mennesker. Livsbetingelserne for jordens mikroflora og fauna bliver dårligere, og den naturlige frugtbarhed bliver reduceret.

Blandt disse indvendinger mod det konventionelle landbrug, er det det tredje punkt, der er mest omdiskuteret. De fleste faglige autoriteter afviser påstandene som grundløse og uvidenskabelige. De henviser til, at al plantenæring må nedbrydes til enkle uorganiske bestanddele, før planterne kan optage dem i sig, og at det derfor ikke spiller nogen som helst rolle, om planterne får deres næring indirekte i form af nedbrydningsprodukter fra naturgødning eller direkte i form af letopløselige kemikalier.

Økologisk landbrug

Den økologiske landbrugsbevægelse hævder til gengæld, at den etablerede ekspertise har en ganske utilstrækkelig forståelse af disse ting. Plantelivets økologi er altfor kompleks til at den lader sig forstå ud fra traditionelle fysisk-kemiske begreber. I virkeligheden findes der allerede beviser for, at store dele af den konventionelle landbrugsteori er uholdbar.

Det kemikalie baserede landbrug arbejder ud fra den forudsætning, at der foreligger tilstrækkelige kundskaber om planternes ernæring til at kunne erstatte naturens produkter med syntetiske. Udgangspunktet for det økologiske landbrug er derimod, at vi i virkeligheden ikke ved meget og kender til meget få af alle de komponenter, som indgår i kredsløbet fra jord til planter til dyr til mennesker og tilbage til jorden. Det bedste som derfor kan gøres, er at søge at efterligne naturen og tillempe dens egne produktionsmetoder. Nogle af de vigtigste principper i økologisk landbrug er:

• Planterne bliver ikke gødet direkte, men indirekte, dvs. gennem jordens bakterier, alger, insekter og andet småkryb. Disse må i lighed med andre levende organismer have tilstrækkelig med levende føde, luft, vand, naturlige mineraler og beskyttelse.
• Alt affald fra vækster og dyr går tilbage til jorden.
• Dækvækster og jorddækning beskytter jorden mod vejr og vind.
• Husdyrgødning og kompost bliver aldrig pløjet dybt ned. Jordbearbejdningen gennemføres med så lille omkalfatring af jorden som mulig.
• Man undgår brugen af kemikalier, som kan dræbe jordens mikroorganismer eller reducere deres virksomhed.
• I den udstrækning det er praktisk og økonomisk muligt, bliver vekseldrift og samplantning taget i brug. Hensigten er at undgå sårbare monokulturer, dvs. landbrug baseret på ensidig udnyttelse af én plante eller vækst og skabe et ligevægtigt og modstandskraftigt system.

Tilhængerne af økologisk landbrug mener, at vejen til sundhed - i jorden, hos planter, dyr og mennesker - går gennem sådanne økologiske metoder, som har vist hvad de duer til gennem milliarder af års udvikling. Og de mener at finde utvetydige beviser på dette, bl.a. i det faktum at økologisk dyrkede vækster har større modstandskraft mod sygdomme og skadedyr end konventionelt dyrkede.

I økologisk landbrug betragter man såkaldte skadedyr som dele af livsmiljøets naturlige netværk. Livet er en helhed, og skadevoldernes økologiske funktion er at udpege og udrydde planter, som ikke kan klare sig - fordi de ikke vokser under de rette betingelser. Skadedyr repræsenterer med andre ord en permanent udfordring for landbrugeren til at forbedre sine dyrkningsmetoder. For at beskytte høsten mod ødelæggende angreb, kan det selvsagt også for den økologiske landbruger være nødvendigt at ty til direkte bekæmpningsmidler. Men målet er hele tiden at undgå sådanne tiltag. En insektgift kan måske nok være 100 % selektiv - dvs. udelukkende ramme det insekt man vil bekæmpe. Alligevel vil giften forstyrre ligevægten mellem arterne og vanskeliggøre naturlig økologisk kontrol i overensstemmelse med Francis Bacons berømte tese om, at vi kun kan gøre os til herrer over naturen ved at underkaste os dens love.

Denne holdning til skadedyr illustrerer en vigtig pointe: Økologisk landbrug er mere end et nej til kunstgødning og sprøjtemidler. Det er i sit væsen et forsøg på at arbejde med naturen og ikke mod den, som den vestlige civilisation eller har haft for vane.

Verdens fødevareproduktion

Det økologiske landbrugs historie går tilbage til de første årtier af det 20. århundrede og er i dag udbredt over hele verden. I miljøbevægelsen er der mange som betragter det økologiske landbrug som et svar på overindustrialiseringen af ernæringen og fremmedgørelsen fra vort livsgrundlag. På den anden side er der blevet rejst tvivl om de økologiske metoders berettigelse i en verden, hvor det først og fremmest gælder om at skaffe tilstrækkelige mængder mad til en hurtigt stigende befolkning. Spørgsmålet som bliver stillet er, om det økologiske landbrug ikke nødvendigvis må blive lav-produktivt?

Undersøgelser som er gennemført i bl.a. USA, England og Frankrig viser imidlertid, at økologiske metoder kan give lige så store høstudbytter som konventionelle. Spørgsmålet om afkastning må desuden ses i sammenhæng med spørgsmålet om kvalitet og næringsværdi. Det er påvist, at økologisk dyrkede fødevarer bl.a. har mere alsidigt sammensatte proteiner end kunstgødningdyrkede. Et slående eksempel på kvalitetsforskellen har man fra den berømte forsøgsgård for økologisk landbrug, Haughley i England. Her viste det sig, at selv om tilskud af kunstgødning gav noget større udbytter af foder, så producerede køerne på den økologiske del af gården mere mælk pr. arealenhed.

Når det gælder ernæringsproblemerne i verden må man også erkende, at de ikke først og fremmest skyldes for lille madproduktion, men derimod uretfærdig fordeling af ressourcerne. Industrialiseringen af u-landenes landbrug medfører oftest en strukturrationalisering, som gør fordelingsproblemerne endnu større. I denne sammenhæng udskiller økologisk landbrug - baseret på lokale ressourcer, som er forholdsvis arbejdsintensivt og ikke særlig kapitalkrævende - som et mere realistisk og socialt acceptabelt alternativ.

H.Wi.