Kategorier dette opslag er registreret under:
Verden  .  Europa  .  Danmark
Arbejde  .  Videnskab  .  Naturvidenskab  .  Landbrug
Ideologi  .  Socialistisk  .  Revolutionær  .  Kommunisme
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 25/11 2009
Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie
Læst af: 7.888
: :
Kommunistisk Arbejder- og Husmandsbevægelse
Left
Rocks
2019-07-09 07:29

Kommunistisk Arbejder- og Husmandsbevægelse (1924), dansk kommunistisk bevægelse.

I foråret 1924 udviklede der sig en stærkt antagonistisk diskussion i Danmarks kommunistiske Parti (DKP). Det var ikke en ny foreteelse. Partiet havde siden dets oprettelse i 1919/20 været præget af indre modsætninger, som i 1922-1923 havde ført til eksistensen af to partier med navnet DKP. De to partier var under pres fra Kommunistisk Internationale blevet samlet igen i 1923, men det betød ikke, at de politiske modsætninger i partiet havde fundet en løsning.

I efteråret 1923 var en gruppe yngre studenter brudt ud af de eksisterende liberale Studentersamfund og havde oprettet en kommunistisk organisation, Det Ny Studentersamfund (DNSS). Denne organisation havde umiddelbart en meget stor succes og dets ugeblad Pressen slog igennem pga. en god overensstemmelse mellem et nyt kraftigt layout og politiske skandalesager, som gruppen afdækkede.

Før Folketingsvalget i april 1924 kom det til et sammenstød mellem en del af DNSS og DKP: DKP stillede op til Folketingsvalget, mens flertallet i DNSS og Pressen afviste valgdeltagelse under de eksisterende forhold. Det ville kun være en demonstration af DKP's ubetydelighed, hævdede DNSS-flertallet. Gruppen og bladet blev derefter ekskluderet af DKP i april 1924.

DNSS fortsatte imidlertid sit kommunistiske oplysningsarbejde bl.a. ved provinsturneer, hvor redaktionen og medlemmer solgte bladet i flere hundrede eksemplarer. Gruppen kom på denne måde i kontakt med utilfredse DKP medlemmer og oprettede forbindelser til hidtil politisk uorganiserede. Samtidig søgte man kontakt til resterne af den syndikalistiske bevægelse i de «De faglige klubber» - en sammenslutning som også Christian Christensen brugte som udgangspunkt på et forsøgt «come-back» i 1923.

Den 20. april 1924 stiftedes Kommunistisk Arbejder- og Husmandsbevægelse (KAHB) i København med - ifølge Pressen -100 medlemmer. Medlemmerne kom fra de nævnte grupper, men KAHB havde dog intet samarbejde med den danske repræsentant for den rådskommunistiske organisation Kommunistische Arbeiter Partei, Andersen-Harild. Samarbejde med denne blev afvist omgående i Pressen (nr. 33 og 35).

Den nye organisation var Københavns-domineret, men fik dog efterhånden afdelinger flere steder i landet. I alt var der 11 afdelinger med flere medlemmer end DKP, hævdede Pressen (nr. 50). 1., 5. og 7. maj oprettedes lokalafdelinger i Kolding (12 medlemmer), Fredericia og København; afdelingen i Fredericia var den mest aktive provinsafdeling. Andre byer, hvor der sandsynligvis bestod afdelinger i en periode, var: Tjæreby, Odense, Nykøbing/F, Nyborg, Køge, Haslev, Slagelse, Vamdrup, Valby, Hobro og Horsens. Tillidsmændene (og tillidskvinden i Tjæreby) var faglærte arbejdere og arbejdsmænd.

Den 31.august og 1.september 1924 afholdtes partiets første kongres. Der vedtoges et program og en ideologisk tilslutning til Kommunistisk Internationale. Partiets formand blev det tidligere medlem af DKP, Robert Klitfort. På hovedbestyrelsesmødet 16. november, hvor 8 afdelinger var repræsenteret, meddeltes det, at organisationen var i god fremgang. Imidlertid udkom Pressen med sit sidste nummer den 29. november 1924, og derefter kan der ikke påvises yderligere aktivitet fra KAHB.

KAHB erklærede, at bevægelsen stod på grundlaget af Kominterns 5. kongres' beslutninger. Denne kongres havde foretaget en «venstredrejning» og tilsyneladende var Sinovjevs politik den dominerende - «KAHB deler i alle de afgørende spørgsmål ganske kammerat Sinovjevs fremdragne standpunkter» (nr. 59). KAHB «hilser særlig 5. Verdenskongres' klare leninistisk revolutionære Standpunkt overfor de reformistiske Tilbøjeligheder» hed det - en pointe rettet mod bl.a. DKP's ledelse. Dette udgangspunkt umuliggjorde et samarbejde med DKP og også med andre kommunister i Danmark, f.eks. Marie Nielsen, som KAHB i øvrigt havde stor respekt for. Organisationen udgav et 20-siders programskrift ved Anton Hemmingsen: Fremskridt og Rigdom (Til det arbejdende Folk), hvor bl.a. rådssystemet blev behandlet. En sammenfatning af programmet og lovene for KAHB findes i Pressen nr. 54.

G.C.


Litteratur

Pressen nr. 30 - 66