Kategorier dette opslag er registreret under:
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)
Læst af: 29.538
: :
Profitrate
Left
Rocks
2024-03-26 06:00

Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Profitraten er forholdet mellem profit og kapital i en virksomhed, i en branche eller i samfundet som helhed. Profitten kan her defineres på to måder. I den marxistiske økonomi defineres profit som indtægten fra salg minus løn til arbejderne, betalingen for råstoffer og slitage på produktionsmidlerne. I den borgerlige økonomi er det almindeligt at regne renten på kapitalinvesteringerne med blandt udgifterne. Hvis vi har at gøre med en frikonkurrence-økonomi hvor virksomhederne har størst mulig profit som mål, kan man påvise, at profitten i denne sidste forstand vil være nul i en situation med økonomisk ligevægt. Konkurrencen mellem virksomhederne bevirker, at ingen kan opnå mere udbytte af sine investeringer end det de kunne have opnået ved at sætte pengene i banken. Når virksomheder alligevel investerer, er det fordi markedet sjældent er i ligevægt - bl.a. som en følge af kontinuerlig teknologisk fornyelse og fordi monopoldannelser hæmmer den frie konkurrence mellem virksomhederne.

Uanset om man taler om profitrate i marxistisk forstand eller rente i borgerlig forstand, kan man stille spørgsmålet om, hvordan denne størrelse udvikler sig over en tid. Den marxistiske teori om den faldende profitrate går ud på, at den stadig mere kapitalintensive produktion må føre til et fald i profitraten over en tid, fordi mekaniseringen skærer ned på det levende arbejde, der er den eneste kilde til merværdi og dermed til profit. Denne opfattelse er uholdbar, da mekaniseringen samtidig øger produktiviteten. Den borgerlige teori om den faldende profitrate - fra Malthus til vore dages nulvækstteorier er, at faldende grænseproduktivitet vil føre til et fald i profitten. Enten fordi fødevareudgifterne og dermed arbejdslønningerne vil stige, eller fordi produktiviteten i industrien vil falde. Også denne opfattelse er uholdbar, fordi den i lighed med den marxistiske teori overser betydningen af den teknologiske forandring, som øger produktiviteten.

J.E.