Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Boykot er en kollektiv og organiseret afvisning af at købe visse varer og tjenester, enten fra et specielt firma eller fra et land. Navnet stammer fra Charles Cunningham Boycott, en engelsk godsejer der i det 19. århundrede forsøgte at forværre vilkårene for sine irske forpagtere efter en dårlig høst. Boycott blev tvunget til at udvandre fra Irland efter at arbejderne forlod ham, forretningslivet nægtede at have noget med ham at gøre og alle forbindelser med ham ophørte. Begrebet blev almindeligt fra ca. 1880.

Den oprindelige boykot består i, at arbejdstagere nægter at købe deres arbejdsgivers varer. I vore dage anvendes boykot i arbejdslivet om afvisning af at tage arbejde hos en urimelig arbejdsgiver - en der bryder overenskomstaftaler, nægter arbejderne ret til at organisere sig, osv. Boykot iværksættes ofte af fagforbund mod sådanne arbejdsgivere.

Internationalt anvendes boykot som et kampmiddel mod enkelte stater eller grupper af stater («sanktioner»). I 1980'erne blev der i Danmark gennemført en lang række boykotaktioner rettet mod diktaturstater og faglig forfølgelse i den tredje verden. Rhodesia blev boykottet i 1979-80, hvilket var med til at bane vejen for, at racistregimet faldt og en sort flertalsregering indsat. Frugt fra både Israel og Sydafrika blev i 1980'erne boykottet for at bidrage til en svækkelse af begge racistregimer. I sidste ende blev Sydafrikaboykotten udvidet til FN sanktioner og bidrog til isolering af den hvide mindretalsregering i landet.

I starten af 90'erne indførte FN sanktioner overfor hhv. Serbien og Iraq for at tvinge begge lande til politiske indrømmelser, dog uden de store resultater. Problemet er, at boykotvåbnet overvejende er politisk. Økonomisk boykot fordyrer måske varerne 20-30%, men der er altid mellemhandlere, der er villige til at bryde boykotten for en ekstrafortjeneste.

A.J.