Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Marcel Mauss (1872-1950), fransk sociolog og antropolog tilhørende den strukturalistiske tradition.

Mauss var nevø til den franske sociolog, Emile Durkheim, hvem han efterfulgte som redaktør på L'Année Sociologique (Det sociologiske År). Blev i 1902 professor i primitive religioner, og stiftede 1925 Det etnologiske Institut på Paris' Universitet. Var gennem det meste af sit liv politisk engageret på venstrefløjen, støttede Alfred Dreyfus (fransk-jødisk officer der på falsk bevismateriale blev dømt som tysk spion) og var med i igangsættelsen af dagbladet L'Humanité.

Strukturalismens mål er at forklare samfundets grundlæggende strukturer, for derved at forklare sociale begivenheder uafhængig af de individuelle aktørers udtalte hensigter og begivenheder. Den franske retning indenfor strukturalismen var karakteristisk derved, at man udviklede abstrakte teorier, som kunne forklare forhold, der ikke kunne aflæses direkte i det empiriske materiale.

Mauss inspirerede med sine antropologiske studier sociologer, filosoffer og psykologer. Hans hovedværk Essai sur le Don (Gaven) undersøger den ceremonielle udveksling af gaver i to primitive samfund (Polynesien og Nordamerika). I Kwaikutl-indianernes gaveudvekslingsceremoni, potlach, består et gæstebud af en overdådighed af mad, drikke og gaver, og som det rituelle højdepunkt ødelægges værdigenstande som kanoner og våben. På den ydre plan har gaverne hverken praktisk eller kommerciel værdi. Men Mauss forklarer gavebyttet som værende af betydning for samfundets sociale integration, idet der i gaven ligger et krav om gengave. Den stadige udveksling af gaver er med til at opretholde forskellige folkegruppers sociale relationer, og de fælles værdinormer der er nødvendige for samfundets overlevelse.

M.S.