Kategorier dette opslag er registreret under:
Personer  .  Mænd
Verden  .  Nordamerika  .  USA
Arbejde  .  Videnskab  .  Humaniora  .  Filosofi
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 27/11 2006
Læst af: 58.056
: :
Rawls, John
Left
Rocks
2024-02-29 06:02

Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000. Det er den rene søndagsskole sammenlignet med Israels folkemord i Gaza.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza. Det officielle civile tabstal er nu over 30.000 civile (heraf over 13.500 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. 2,2 mio. er drevet på flugt. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 100.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2,2 mio. på flugt. Ikke siden 2. Verdenskrig er der gennemført bombardementer med en sådan intensitet.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 18 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 12/12 øjeblikkelig våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 153 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 8 andre lande stemte for fortsat folkemord. 23 lande undlod at stemme.

Den Internationale Domstol i Haag (ICJ) afsagde 26/1 en foreløbig kendelse i sagen Sydafrika har anlagt mod Israel for folkemord. Kendelsen var et sviende nederlag for Israel og de medskyldige i folkemordet i USA og Europa. Domstolen fulgte nemlig ikke Israels opfordring til at smide sagen ud, men pålagde i stedet næsten enstemmigt Israel at overholde eksplicitte dele af konventionen. Samtidig slog domstolen fast, at ALLE lande har pligt til at overholde konventionen og specifikt til at hindre folkemord. Israel betegnede ICJ som anti-semittisk og de folkemords-medskyldige i USA og Europa valgte at ignorere kendelsen. De har i forvejen sat sig uden for den civiliserede verdensorden. Som svar på ICJ halverede Israel nødhjælpen til Gaza, hjulpet af USA, Canada, Australien, Japan, Storbritannien, Tyskland, Sverige, Nederlandene og flere andre. Samtidig blev henrettelsen af civile optrappet.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige jvf. Konventionen mod Folkemord.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Rawls (1921-2002), nordamerikansk filosof. Efter at have studeret ved Cornell og Princeton University, hvor han skrev sin doktorafhandling, var Rawls en kort overgang professor ved Massachusetts Institute of Technology. Siden 1962 har han imidlertid haft sit virke ved det ansete Harvard University. Rawls har gennem sin karriere primært interesseret sig for politisk filosofi - en interesse, der i 1971 resulterede i udgivelsen af A Theory of Justice. Udgivelsen af dette værk vakte øjeblikkelig stor opsigt og Rawls genoplivede den politiske filosofi, der længe havde levet en hensygnende tilværelse i den angelsaksiske verden. I 1993 udgav Rawls en ny bog, Political Liberalism, hvor han formulerer en retfærdighedsteori, han hævder er attraktiv set ud fra alle de rimelige værdimæssige og religiøse doktriner, som kendetegner det moderne pluralistiske samfund.

I A Theory of Justice forsøger Rawls at udforme en teori for, hvordan et samfund skal være indrettet, for at det er retfærdigt. Hans svar er, at samfundet skal være indrettet i overensstemmelse med to principper. Ifølge det første princip - frihedsprincippet - har enhver ret til den mest udstrakte grad af frihed, der er forenelig med, at andre har samme grad af frihed. De frihedsrettigheder, Rawls har i tankerne, er traditionelle frihedsrettigheder som politisk frihed, tale- og forsamlingsfrihed, samvittigheds- og tankefrihed, personlig frihed, retten til at have (personlig) ejendom og frihed fra vilkårlig arrestation og konfiskation. Ifølge det andet princip - differensprincippet - er social og økonomisk ulighed kun retfærdig, hvis den stiller de dårligst stillede bedst muligt. Rawls udelukker dermed ikke, at det kan være retfærdigt at have ulighed i et samfund, men det er kun retfærdigt, hvis denne ulighed faktisk kommer de dårligst stillede til gode. Uligheden kan f.eks. komme de dårligst stillede til gode, fordi udsigten til høje lønninger gør nogle borgere mere produktive, end de ellers ville være, hvilket betyder, at staten kan tilbyde flere skattefinancierede fordele til de dårligst stillede.

Med sine to principper kombinerer Rawls traditionelle liberale værdier som tolerance og personlig frihed med et udstrakt hensyn til de dårligst stillede. Mange har derfor opfattet hans teori som et forsvar for noget i stil med den skandinaviske velfærdsstat. Rawls selv er dog ret tilbageholdende med at fortælle, hvordan et samfund mere konkret skal se ud, for at være retfærdigt. Han forestiller sig dog, at hans principper både kan realiseres indenfor rammerne af et socialistisk system og et system med privat ejendomsret til produktionsmidlerne.

Rawls opstiller ikke kun en teori om retfærdighed, han prøver også at begrunde den. Begrundelsen består i at vise, at de to principper er hvad frie, lige og rationelle personer ville blive enige om. Rawls betjener sig hermed af en slags kontraktteori. For at de principper der vælges, kan siges at være upartiske, opstiller Rawls en model, han kalder den oprindelige position og det er her, retfærdighedsprincipperne skal vælges. Den oprindelige position findes ganske vist ikke i virkeligheden, men er et slags tankeeksperiment, der har til formål at give os en bedre forståelse af, hvad retfærdighed er. I den oprindelige position kender ingen sin egen indkomst, sociale status eller intelligens. Hvis en person vidste, at hun f.eks. havde en høj indkomst, kunne hun vælge et princip, der indebar, at der ikke skulle være nogen indkomstbeskatning, men det ville være uretfærdigt, mener Rawls. Ved at vælge dette princip ville hun jo blot søge at tilgodese sine egne interesser på bekostning af andres. Derfor kræver Rawls, at der er en lang række informationer, som parterne i den oprindelige position ikke kender til, når de vælger. Da parterne således ikke ved, hvem de selv er, bliver de nødt til at tage hensyn til alle, for at være sikre på at tage hensyn til sig selv. Dermed bliver deres valg et upartisk valg og Rawls mener, at parterne vil vælge hans to principper.

Rawls blev ramt af den første af flere hjerneblødninger i 1995 og døde i 2002.

N.H.

Litteratur

Mogens Blegvad, Samfundstænkning i 100 år, København, 1984.
Nils Holtug, Klemens Kappel & Kasper Lippert-Rasmussen, Det retfærdige samfund. Om lighed som ideal i etik og politik, København, 1997.