Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Diego Abad de Santillan (pseudonym for Baudilio García Fernández Sinesio; født i Reyero, 1897 - død i Barcelona, 1983), spansk arbejderleder og anarkist.

Født i en landsby i León-provinsen, men familien flyttede ret hurtigt til Argentina. Vendte tilbage til Spanien, for at studere på universitetet i Madrid, hvor han i 1897 for første gang blev arresteret. I fængslet fik han øjnene op for anarkisternes generøse solidaritet og begyndte at studere disses tanker. For at undgå at aftjene værnepligt, udvandrede han det efterfølgende år atter til Argentina og deltog i den lokale argentinske anarkosyndikalistiske arbejderfederation, (FORA), og skrev for dens avis La Protesta. I 1922 flyttede han til Berlin, hvor han arbejdede sammen med den jødiske historiker og anarkist R. Rocker, og i december samme år deltog han i Den internationale Arbejdersammenslutnings - en sammenslutning af omkring 20 anarkistiske fagforeninger fra flere forskellige lande - stiftende kongres.

Santillan rejste rundt i Spanien i begyndelsen af 1931, hvor han var aktiv i den såkaldte «Grupo Nervio», en gruppe af anarkister fra det yderste venstre, der var specielt aktive i Barcelona. I slutningen af 1933 spillede han en vigtig rolle i Sammenslutningen af Iberiske Anarkister - FAI - den spanske anarkistbevægelses propaganda- og kamporganisation. Udgav delvist illegalt «Tierra y Libertad» (Jord og frihed), FAI's ugeblad, og startede det teoretiske tidsskrift «Tiempos Nuevos» («Nye Tider»). Atter fængslet i oktober 1934, hvor han skrev «El organismo económico de la Revolución» (1936, Revolutionens økonomiske organisme) hvori han skitserede den «konstruktive anarkisme», bestående af et netværk af koordinerede kooperativer. I juli 1936, ved begyndelsen af den spanske borgerkrig, var han medlem af Komiteen af Antifascistiske Militser, under ledelse af C. Berneri, og deltog i stiftelsen af af den italienske brigade, der var ledet af C. Rosselli. I december 1936 udnævnt til Økonomiminister i den autonome regering Generalitá i Cataluña. Efter Barcelonas fald, maj 1937, trak han sig officielt ud af politik og hengav sig til overvejelser, der senere blev udgivet i «Por qué perdimos la Guerra» («Derfor tabte vi krigen») fra 1971. I 1939 flygtede han til Argentina og indledte en aktiv udgivervirksomhed, Gran Enciclopedia Argentina, (Det store argentinske Leksikon). I sine sidste år gav han udtryk for visse reformistiske og humanitære synspunkter.

E.P.