Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Necmettin Erbakan (1926-), tyrkisk politiker. Som søn af en cadi (islamisk dommer) sluttede Erbakan sig tidligt til den islamiske bevægelse. Han studerede til ingeniør i Istanbul og Aix-La-Chapelle, og blev i 1953 i en alder af 27 professor ved universitetet i Istanbul. I de følgende år arbejdede han som ingeniør for den tyske koncern Deutz - bl.a. på projektet med udviklingen af den tyske «Leopard» tank. Tilbage i Tyrkiet fortsatte han sin akademiske karriere og blev direktør for «industriafdelingen» i det Tyrkiske Handelskammer.

Han indledte sin politiske karriere i 1969, da han blev valgt til parlamentet som uafhængig kandidat - efter at være blevet ekskluderet fra det parti (DYP), der nu ledes af Tansu Ciller. Han dannede efterfølgende et islamisk parti, den Nationale Ordens Parti (MNP). Det blev forbudt i 1971, og han dannede derpå det Nationale Frelserparti (MSP), der ved valget i 1973 fik 12% af stemmerne. I 1974 og atter fra 1975-77 var han vice-premierminister i en koalitionsregering. Med militærkuppet i 1980 blev hans parti opløst og han selv sendt i fængsel.

I 1987 blev han formand for Velfærdspartiet (Rafah, danet i 83), der var islamisk orienteret. Ved kommunalvalget i 1994 vandt partiet 17 byer, deriblandt Istanbul og Ankara. Ved parlamentsvalget i december 1995 fik Refah 21,4% af stemmerne og blev landets største. I juni 1996 indgik han en aftale om dannelse af en koalitionsregering med Tansu Cillers Sande Vejs Parti (DYP). Med aftalen skulle posten som premierminister gå på skift mellem Erbakan og Ciller.

Under valgkampagnen havde Erbakans i sin retorik været hård: han havde omtalt Europa som en «kristen klub der blot ønskede at reducere Tyrkiet til slaveri», og han havde desuden lovet at afskaffe landets sekulære forfatning. Men efter sin magtovertagelse viste han sig at være en mere pragmatisk orienteret politiker. Han lovede at respektere de internationale aftaler, Tyrkiet havde undertegnet - deriblandt toldunionen med EU - og han lovede at fortsætte landets integrationsbestræbelser overfor Europa. Han hindrede ikke undertegnelsen af den 2. militære samarbejdsaftale med Israel (den første var undertegnet i februar 1996), og ej heller fornyelsen af USA's «Provide Comfort» operation, der giver USA og dets allierede tilladelse til at angribe Iraq fra tyrkiske territorium. Men samtidig søgte han at placere Tyrkiet indenfor den muslimske verden ved i efteråret 1996 at besøge en række lande; deriblandt Iran med hvem han undertegnede en gasaftale til en værdi af 23 mia. US$ og Libyen - trods åben irritation fra Tyrkiets allierede, USA.

Erbakans holdninger stødte alligevel sammen med den tyrkiske stats stærke sekulære strukturer og med det stærke militær. Hans regeringskoalition faldt derfor sammen i juni 1997, og han blev efterfulgt af Mesut Yilmaz.

I januar 1998 opløste forfatningsdomstolen hans Velfærdsparti og udelukkede ham selv fra politisk aktivitet de følgende 5 år. Alligevel leder han hemmeligt det nyligt dannede Fazilet parti, der blev dannet på resterne af det opløste Velfældsparti.

A.J.