 |
 |
Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler |
Hassan Al Tourabi (1932-), sudanesisk politiker og islamisk fundamentalist. Han er uddannet i Oxford og Paris, og betegner derfor sig selv som intellektuel, en islamisk «teoretiker». Han var allerede fra 1970'erne knyttet til den politiske magt i Sudan og spiller fortsat en meget vigtig rolle. Under Gaafar Numeiris regeringsperiode var han chef for diplomatiet og justitsminister, hvilket gav ham mulighed for at fremme islamisk lovgivning - Shariaen. Han blev i 1985 kortvarigt tilbageholdt, mistænkt for at planlægge et kup inspireret af Iran. Efterfølgende stiftede han den Islamiske Nationale Front.
Han udviklede efterfølgende sit skema for det fremtidige Sudan: National enhed og forskellighed. Et lovgivningsmæssigt instrument der forkaster den sekulære lovgivnings neutralitet. Iflg. Tourabi skulle Shariaen indføres i de forskellige regioner og sædvaner for at beskytte minoriteterne. En forestilling der ikke har meget at gøre med realiteterne i Sudan i dag.
I 1988 indgik han i Sadeq al-Mahdi regeringen. Denne gang som vice-premierminister og udenrigsminister. Hans parti deltog ikke i den nye regering dannet 25. marts 1989. Den blev styrtet samme år af general Ahmed El Bashir. I vore dage kan Tourabi opfattes som styrets «bagmand». Selvom hans parti som alle andre er blevet forbudt, så er hans venner og støtter i flertal i regeringen og er udbredte indenfor militæret.
I dagene 25-28. april 1991 organiserede Tourabi en arabisk-islamisk konference i Khartoum. Heri deltog delegerede fra 45 stater med muslimsk majoritet eller vigtige muslimske minoriteter. Han søgte på denne måde at gøre den sudanesiske hovedstad til et vigtigt center i den islamiske verden. Den 2-4. december 1993 gennemførtes den 2. arabiske-islamiske konference, og på denne blev Tourabi genvalgt som dens generalsekretær. 500 delegerede deltog som repræsentanter for mange forskellige islamiske grupper fra hele verden. De bekræftede alle en afvisning af USA's hegemoni i verden. Konferencens vigtigste omdrejningspunkt var udfordringerne for den arabiske-islamiske verden, stillet overfor den nye internationale orden som Vesten dikterer. Konferencens formål var klart at blive en folkelig rival til Organisationen af Islamiske Stater (OIC).
Imidlertid søger Tourabi at blive en slags muslimsk pave, og hævder derfor at føre en moderat linie og kontrollere de mest ekstremistiske grupper. Fredsaftalen mellem Israel og PLO er derfor blevet afvist, men ikke direkte fordømt. Konferencen påpegede gabet i mange muslimske lande mellem regeringerne og den offentlige holdning. Iflg. Tourabi kan konferencen derfor opfattes som et bevis på tilnærmelse mellem de muslimske samfund.