Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Deportation af palæstinensere fra de besatte områder: straffeforanstaltning anvendt af Israel mod civile palæstinensere fra de besatte områder siden 1967.

1156 palæstinensere blev deporteret i perioden 1967-77, 50 i perioden 1977-87 og 488 i perioden 1988-92. Den seneste deportation var med 415 personer samtidig den største og af en ny type: den havde til formål at fjerne uønskede palæstinensere fra de besatte områder for en to-årig periode (altså ikke permanent fordrivelse), men samtidig havde de ikke mulighed for at appellere fordrivelsen til Israels højesteret. For at legitimere denne beslutning henviste den israelske besættelsesmagt til «Nødrets forsvarsregulativerne», som den britiske mandatmagt havde indført i Palæstina i 1945, men disse regulativer blev tilbagekaldt af Storbritannien i maj 1948, to uger før stormagtens tropper endelig forlod Palæstina og staten Israel blev udråbt.

Ifølge artikel 49 i den 4. Genevekonvention er deportation fuldstændig forbudt i alle sager og uden undtagelse. Israels højesteret mener ikke at landet overtræder Genevekonventionen, idet den opfatter at denne konvention alene kan anvendes til hindring af deportationer, som dem nazisterne gennemførte under 2. verdenskrig. FN's Sikkerhedsråd har vedtaget en meget lang række af resolutioner på dette spørgsmål, som hver gang har fordømt Israel for dets deportation af palæstinensere. Der var tale om 12 resolutioner i perioden 1980-92: resolution 468 (1980), 469 (1980), 484 (1980), 605 (1987), 607 (1988), 608 (1988), 636 (1989), 641 (1989), 681 (1990), 694 (1991), 726 (1992) og 799 (1992)).

Efter underskrivelsen af Oslofredsaftalen 13. september 1993, fik 200 af de 415 deporterede lov til at vende tilbage til Palæstina.

A.J.