Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Indtil vedtagelsen af Oslofredsplanen i 1993 refererede begrebet «Besatte områder» til de områder af Palæstina, der blev besat under seksdageskrigen i 1967 - Vestbredden og Gaza. Israel besatte i 1967 også andre områder (bl.a. Golanhøjderne), som fortsat er under israelsk besættelse. Frem til Israels tilbagetrækning i 2000 var også den sydlige del af Libanon israelsk besat område.

De aktuelt besatte palæstinensiske områders status har været ændret mange gange siden starten af det 20. århundrede. Efter 1948 og den første arabisk-israelske krig blev områderne administreret af to arabiske stater. Gazastriben blev administreret af Egypten, mens den vestlige bred af Jordanfloden (der i dag populært omtales som Vestbredden) blev administreret af Jordan. Mens Egypten blot administrerede Gaza, blev Vestbredden direkte integreret i Jordan. Palæstinenserne på Vestbredden fik derfor jordanske pas, og blev betragtet som jordanske statsborgere.

I 1967 krigen annekterede Israel Østjerusalem, hvis indbyggere bevarede deres jordanske statsborgerskab. Samtidig overtog Israel administrationen af Vestbredden og Gaza, men med to forskellige lovgivningssystemer. I håb om at udvikle nye og venligere relationer til palæstinenserne, gennemførte Israel i 1972 og igen i 76 kommunalvalg på Vestbredden i overensstemmelse med jordansk lov. I Gaza blev borgmestrene dog fortsat udpegede af den israelske besættelsesmagt. I årene efter fjernede Israel dog gradvist de valgte borgmestre på Vestbredden, da disse bevarede deres sympati overfor den palæstinensiske modstand. Undtagelsen var borgmesteren i Bethlehem og nogle nabolandsbyer, trods det at deres holdninger svarede overens til resten af Vestbredden.

I august 1988 erklærede Jordans kong Hussein, at hans land gav afkald på territorialkrav over Vestbredden. Dens status svarede fra da af til Gazas. Efter den delvise gennemførelse af Oslofredsplanen i midten af 90'erne, blev betegnelsen «Autonome palæstinensiske områder» anvendt om område A og B (svarende til 7,6% og 21,4% af Vestbredden og Gaza), mens område C og Østjerusalem (71% af området) fortsat blev betegnet «Besatte områder». I 2002 besatte Israel område A og B, og rullede situationen tilbage før 1993.

I Israel har Arbejderpartiet anvendt betegnelsen «Administrerede territorier» om områderne, mens Likud har anvendt betegnelsen «Judæa, Samaria og Gaza». Israelske journalister har anvendt betegnelsen «Territorierne».

Blandt palæstinenserne er der mindre grupper, der desuden betegner de områder Israel erobrede i 1948 krigen som «Besatte områder». Altså de områder der gik ud over de områder der var fastlagt i FN's delingsplan. Endelig er der grupper der opfatter hele det nuværende Israel som besat område.

A.J.