Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

BNP er forkortelse for bruttonationalprodukt. Det skal være en indikator for den årlige værdiskabelse i samfundet. Udgangspunktet for denne indikator er den årlige værdi på alle producerede varer og tjenester. Fra dette trækker man alle de varer og tjenester der er mellemprodukter. Det vil sige de der er produceret for at anvendes til fremstilling af andre varer og tjenester. BNP bliver derved summen af alle de varer og tjenester et land producerer til privat konsum, offentlig konsum, investeringer (indbefattet lager) og eksport.

Ikke al værdiskabelse kommer med i BNP. Det har vist sig vanskeligt at beregne værdiskabelsen ved arbejde i hjemmet, og denne er derfor udeladt. En samfundsudvikling der medfører, at en del af værdiskabelsen i hjemmet overføres til omsætning på markedet, vil give en vækst i BNP, der overvurderer værdiskabelsen. Tilsvarende er det vanskeligt at indfange værdiskabelse, der ikke er genstand for køb og salg på markedet. For f.eks. bønder og fiskere beregner man værdien af eget forbrug, mens mere hobbybetonet værdiskabelse er udeladt. I U-lands sammenhæng vil mangel på markedsmæssig omsætning føre til en lavere registreret BNP værdi.

Ved beregning af BNP skulle man fra den total vare- og tjenesteproduktion fratrække værdien af mellemprodukter, men i praksis vil det ofte være vanskeligt at finde en klar afgrænsning af, hvad der er mellemprodukter. Hvad sker det f.eks. hvis man kommer ud for en bilulykke, hvor der både er materiel og personskade. Den værdiskabelse der opstår ved reparation af bilen plus omkostningerne ved ophold på sygehus, efterbehandling o.l., vil betyde at BNP øges. Konsekvensen er, at stadig flere bilulykker vil øge BNP. Det er vanskeligt at acceptere, at dette er et udtryk for værdiskabelse. Det synes mere rimeligt at medtage denne værdiskabelse som et mellemprodukt og behandle den som samfundsøkonomiske udgifter ved bilbrug. Derved ville stadig flere bilulykker medføre stigende omkostninger og føre til en reduktion af BNP. Det giver imidlertid store problemer at afgrænse, hvad der nu bliver samfundsøkonomiske udgifter. Alle typer af forebyggende tiltag for at hindre ulykker, (sikre veje, bedre biler, politiovervågning o.l.) bliver nu også omkostninger. Det er klart, at det er ønskeligt at reducere sandsynligheden for ulykker til et minimum. Men når først ulykken er indtruffet, da vil både reparationen af bilen og sygehusopholdet måtte anses for værdiskabelse, for den der er indblandet. Tilsvarende vil sygdom og død altid være sandsynlig, men selv om dette er uønsket, når den indtræffer (på samme måde som bilulykken), kan man ikke sige, at sundhedsvæsenet ikke repræsenterer en værdiskabelse. Ved beregning af BNP har man af praktiske årsager valgt at regne dette område som generelt værdiskabende, også selv om det kunne betragtes som samfundsøkonomiske udgifter.

BNP som værdimål udtaler ikke noget om indtægtsfordelingen i samfundet, og når man skal vurdere værdier, er det ikke ligegyldigt, om vare- og tjenesteproduktionen dækker nødvendige behov for lavindtægtsgrupper eller om BNP overvejende består af luksusprodukter for nogle få priviligerede. BNP skjuler altså indtætsfordelingen, der ellers er en ret vigtig samfundsmæssig faktor.

Varenes og tjenesternes værdi måles i princippet udfra, hvilke priser de har på markedet. BNP som udtryk for den årlige værdiskabelse bliver derved afhængig af, om markedspriserne giver et rigtigt billede af varenes værdi. Offentlige goder er alene vurderet udfra udgifterne, og bliver derfor forholdsvis lavere vurderet end andre goder der omsættes på markedet med profit. Produktion og forbrug af varer der medfører uheldige bivirkninger, f.eks. forurening og belastning af arbejdernes sundhed pga. dårligt arbejdsmiljø, vil være for højt værdisat hvis samfundsøkonomiske udgifter ikke indregnes. Fremtidig knaphed på visse naturressourcer er heller ikke indregnet i dagens priser, der ville være blevet højere, hvis man havde indregnet denne tæring på naturkapitalen. Priserne kan ikke siges at afspejle varernes værdi, hvis ikke disse samfundsøkonomiske omkostninger indregnes, og BNP vil derfor ikke være noget godt mål for værdiskabelsen.

Hvis man er uenig i den eksisterende indtægtsfordeling eller prisdannelsen på markedet, er det egentlig ikke BNP man kritiserer, men det økonomiske system. I den forstand vil BNP hverken være værre eller bedre end den værdiskabelse, der foregår i det økonomiske system. Ved en givet indtægtsfordeling og system for prisdannelse skabes sammensætningen af det private forbrug på baggrund af folks faktiske valg. Dette er igen afhængig af hele samfundets normsystem, reklame, markedets magt o.l. Man kan være uenig i forbrugernes valg, men heller ikke da er det BNP der kritiseres. Sammensætningen af investeringerne det enkelte år bliver til på baggrund af lønsomhedsberegninger, og man kan kritisere, at dette er privatøkonomiske og ikke samfundsøkonomiske beregninger. Igen er det de grundlæggende træk ved det økonomiske system der kritiseres og ikke BNP. Når det offentlige bestemmer sig for, hvordan det skal prioritere midler til sundhedsvæsen, uddannelse, forsvar o.l. kan man være uenig i disse vurderinger. Men heller ikke dette er nogen kritik af BNP. Alle værdiprioriteringerne i det økonomiske system vil ikke blive ændret, blot ved at ændre beregningsmåden af BNP. BNP udtrykker resultatet af de værdivalg der foretages indenfor vort økonomiske system, og med visse reservationer er BNP et brugbart mål for værdiskabelsen. Men BNP skjuler også disse værdiprioriteringer og en række samfundsproblemer. Man har derfor forsøgt at lave indikatorer med andre værdiprioriteringer.

F.eks. stilles man i dag overfor valget, om øgede produktionsmuligheder skal anvendes for at øge tilgangen til varer og tjenester, eller om man ønsker at øge fritiden. Øgning af fritiden kan da opfattes som værdiskabelse på linie med produktionen af varer og tjenester, men den er ikke taget med i BNP. Nogen har da valgt at give fritiden en værdi og inkorporere den i værdimålet. Man får derved forskellig størrelse på værdiskabelsen, alt efter hvilke værdivurderinger man gør. Det ligner skyggeboksning at diskutere samfundsudviklingen ud fra disse abstrakte begreber i stedet for en mere konkret problemorientering.

A.He.