Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Kwame Nkrumah (1909-72), regeringsleder i Ghana til 1966 og panafrikansk statsmand.

Nkrumah studerede filosofi i USA i 1935-40, og allerede på dette tidspunkt blev han aktiv i den afrikanske studenterbevægelse. I 1945-47 studerede han i London ved London School of Economics, og samtidig arbejdede han med organiseringen af den 5. Panafrikanske Kongres. I London var han komet i forbindelse med andre vestafrikanere og blev grebet af tanken om en fælles vestafrikansk statsdannelse, der skulle danne grundlag for et senere forenet Afrika.

I 1947 stiftedes den Forenede Guldkyst Konvention (UGCC), og samme år vendte han tilbage til sit land, Guldkysten som sekretær for UGCC. Allerede to år senere brød han dog med bevægelsen og dannede i stedet sit eget politiske parti, Convention Peoples Party (CPP), der krævede øjeblikkelig selvstændighed for Guldkysten - altså før den mulige realisering af de panafrikanske ideer. I 1950 blev han arresteret af de britiske kolonimyndigheder for opfordring til ulovlige strejker, men året efter atter frigivet.

I 1952 blev Nkrumah premierminister, og i 1957 førte han Guldkysten til fuld selvstændighed under navnet Ghana. I 1960 omdannede han Ghana til republik og fik uindskrænket magt over landet og over partiet CPP - iøvrigt det eneste tilladte. Fra dette tidspunkt koncentrerede han sit arbejde om panafrikanismen, og konsekvensen var, at Ghana blev forsømt økonomisk og politisk. Da han i februar 1966 besøgte Kina, blev magten overtaget af militær og politi ved et kup, og Nkrumah måtte flygte til Guinea. Han nåede at blive forfatter til bøger om Ghana og panafrikanske spørgsmål.

A.J.