Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Jomo Kenyatta (ca. 1893-1978), præsident i Kenya og ledende skikkelse i afrikansk politik.

Kenyatta blev født i Kikuyu stammen nær Nairobi, og fik sin første uddannelse i den skotske kirkes missionsskole. Hans store interesse for sin stamme fik ham til at slutte sig til Kikuyu Central Association (KCA), som han i 1928 blev generalsekretær for. Fra 1932 rejste han meget i Europa og i Sovjetunionen, ligesom han en periode studerede ved London School of Economics. Hans interesse for sin stamme var dog ikke gået i glemmebogen. I 1938 udgav han det antropologiske værk: «Facing Mount Kenya: The Tribal Life of the Kikuyu» (dansk udgave 1964: «I skyggen af Mount Kenya»).

Kenyattas ophold i udlandet blev langvarigt, og først i 1946 vendte han atter tilbage. Året efter blev han valgt til formand for Kenya African Union (KAU) - en stærk nationalistisk organisation der var domineret af Kikuyu stammen. Den 21. oktober 1952 blev han arresteret efter udbruddet af Mau Mau oprøret rettet mod de britiske koloniherrer, og i april 53 blev han idømt 7 års fængsel for at have organiseret Mau Mau. Først i august 1961 blev han løsladt af briterne, og i oktober blev han valgt til formand for det socialistisk orienterede Kenya African Nationalist Union (KANU), der fortsatte KAU's selvstændigheds linie. Partiet vandt valget i maj 1963, og Kenyatta blev dermed det nye selvstændige lands første premierminister, og fra december 1964 var han desuden landets præsident.

Da han døde i 1978, 14 år senere var mange illusioner bristet. Kenya blev af mange vestlige lande - heriblandt Danmark - udset til at være bolværk mod Sovjetunionens indflydelse i Afrika og fik derfor omfattende udenlandsk bistand. Kenyatta og hans KANU parti udfyldte den ønskede rolle, blev særdeles korrupt og myrdede politiske modstandere indenfor egne og andres rækker. Da Kenyatta døde, blev han efterfulgt af partiets mand, Daniel Arap Moi, der fortsatte sin forgængers politik. Først godt 15 senere, da Sovjetunionen var opløst og ikke længere en trussel mod vestlige interesser i Afrika, begyndte de vestlige donorer at kritisere Kenya for den korruption, de selv havde været ophav til helt tilbage i 1960'erne.

A.J.