Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Victor Petersen (1861 - 16. februar 1926), dansk typograf, fagforeningsformand og socialdemokrat. Petersen blev udlært som typograf i 1880 og meldte sig omgående ind i typografforbundet. Han stod allerede før dette tidspunkt Socialdemokratiet nær. I 1881 rejste han til udlandet og vendte først tilbage til Danmark i 1888 eller 1889. Han havde som flere af de senere fremtrædende Revolutionære i udlandet fået en indsigt i socialistisk teori, som han søgte at omsætte til en socialistisk praksis i hjemlandet. Han arbejdede især i typografforbundet, som han gjorde en indsats for at omdanne til en klassebevidst faglig organisation. I begyndelsen var han i opposition til flertallet i forbundet, idet mange typografer havde en vurdering af sig selv som kunstnere og følte sig højt hævet over de øvrige arbejdere; de modsatte sig derfor kravet om at tilslutte sig den socialdemokratiske fagbevægelse. I 1884 valgtes imidlertid Rudolf Böhm til formand for «Typografisk Forening», og han var erklæret socialist. De konservative medlemmer brød derefter i 1885 med afdelingen og dannede «Ny typografisk Forening», der havde ca. 100 medlemmer. Det var en betragtelig del af de københavnske typografer, der dermed forlod den hidtidige forening. Men det gjorde det muligt, at «Typografisk Forening» tilsluttede sig den københavnske faglige fællesorganisation i 1886. «Ny typografisk Forening» eksisterede indtil 1909 - i det senere år dog hovedsagelig som selskabelig forening.

Petersen satsede især på arbejdet i foreningen. Han har dog formentlig haft kontakt med De Revolutionære, men fulgte dem ikke i bruddet med Socialdemokratiet, eller også vendte han hurtigt tilbage, da Det Revolutionære Socialistiske Arbejderparti i løbet af et års tid opløstes. I foreningen lykkedes det ham imidlertid at gennemføre den linje, han stod for. I 1889 afløste Victor Petersen Rudolf Böhm på formandsposten, og han fik i løbet af nogle år etableret et landsomfattende samarbejde de forskellige typografiske foreninger imellem, som i 1902 førte til, at samarbejdet omdannedes til Dansk Typograf-Forbund.

Petersen arvede i en ung alder F.E. Bordings bogtrykkeri, og han blev derved en af fagets store arbejdsgivere. Imidlertid fortsatte han som forbundets formand til op i 1920'erne, en balancekunst som næppe andre havde kunnet gennemføre. Fra 1908 til sin død sad Victor Petersen i dagbladet Social-Demokratens kontrolkomité, hvor han med sin fagkundskab kunne gøre en indsats. Kontrolkomiteen var imidlertid samtidig et af de mest magtfulde organer i arbejderbevægelsen. Komiteens 5 medlemmer var udpeget af kontrahenterne (ejerne), dvs. af fagforbund og Socialdemokratiet. Kontrolkomiteen havde et afgørende ord at sige i forbindelse med fordelingen af avisens overskud, ansættelse og afskedigelse af redaktører osv.; det var en ejendommelig konstruktion, der stod i modsætning til bevægelsens demokratiske opbygning.

Petersen var en beskeden mand. Han gjorde det kunststykke, ikke at nævne formandens navn - det var ham selv - i fremstillingen af forbundets historie, som han skrev de to første bind af, dækkende tiden fra 1869-1919.

G.C.