 |
 |
Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler |
José Rafael Pocaterra (1889-1955), venezuelansk forfatter og poet. Han blev født i Valencia, Venezuela og døde i Montreal, Canada. Han er en af sit lands centrale figurer indenfor fortælletraditionen. Hans Cuentos Grotescos (1922) er et af de centrale værker i den venezuelanske fortælletradition.
Pocaterra startede sin litterære løbebane som romanforfatter, blandt hvilke Vidas oscuras (1916) og La casa de los Ábila (1946) skiller sig ud. De reflekterer kritisk mange aspekter af det venezuelanske samfund og afspejler hans tankegang: «mine personer tænker på venezuelansk, og eftersom jeg har den bagdel at arbejde på venezuelansk, tale venezuelansk, og eftersom jeg desværre ikke er nevø af Barbey d´Aurevilly (fransk forfatter) eller søn af Cisne Lascivo, så er det i orden at opfatte mig som balancerende på randen af litteratur». Hans største værk var hans erindringsbog Memorias de un venezolano de la decadencia, der blev skrevet i fængslet 1920-21. Det er et politisk anklageskrift skrevet i fængsel, som han blev placeret i som konsekvens af sin støtte til et militært oprørsforsøg mod Juan Vicente Gómez. Erindringsbogen består af en fantastisk prosa, hvilket gør den til en af de største bøger i den venezuelanske litteratur. Pocaterra skrev endvidere mange journalistiske artikler til avisen Caín, der var organ for oppositionen mod Cipriano Castros regering.