Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Ruden på jødisk forretning knust under Krystalnatten, Berlin 1938

(ty: Reichskristallnacht) Betegnelse for den indtil da værste forfølgelse af tyske jøder. Den fandt sted i dagene 9-10. november 1938. «Krystalnatten» refererer til de bjerge af knuste ruder, forfølgelsen resulterede i, men dækker i virkeligheden over langt alvorligere forhold: 91 jøder myrdet, 267 synagoger nedbrændt eller ødelagt, 7.500 forretninger vandaliseret og 25-30.000 jøder sendt i koncentrationslejr under begivenhederne. Politisk var det startskuddet til udryddelsen af Tysklands og Europas jøder.

Attentatet i Paris som påskud

Den 9. november 1938 var næsten hele den tyske, nazistiske magtelite samt «bevægelsens veteraner» samlet forskellige steder i München for at fejre nazipartiet NSDAP's vigtigste historiske mærkedag: Ølstuekuppet. 15 år tidligere, 9. november 1923, havde NSDAP forsøgt at kuppe sig til magten i den tyske delstat Bayern. Kuppet som i folkemunde blev kaldt for «ølstuekuppet» mislykkedes imidlertid totalt. Hitler og hans kumpaner blev anholdt og idømt kortvarige fængselsstraffe. Denne begivenhed blev senere fejret som «nazi-bevægelsens fødselsdato».

Mens Hitler i 1938 sad på Rådhuset i München, hvor han skulle holde tale for nazi-bevægelsens «gamle kæmpere», indløb der ved 21-tiden meddelelse om den tyske diplomat Ernst von Raths død i Paris. To dage forinden var han blevet skudt ned i den tyske ambassade i Frankrigs hovedstad. Det var den 17-årige polske jøde Herschel Grynszpan, som havde skudt Ernst von Rath. Drabet var den unge drengs hævn på de magthavere, som havde tvangsforflyttet hans familie fra deres hjemby Hannover til et fattigt område nær grænsen til Polen. I dette område havde de tyske myndigheder samlet omkring 17.000 af Tysklands jøder med polsk oprindelse. Her levede de under elendige forhold uden udsigt til andet end udvisning til Polen.

Goebbels hadefulde tale

Ifølge øjenvidneberetninger fører Hitler efter modtagelsen af denne meddelelse en længere samtale med propaganda-minister Joseph Goebbels. Derefter forlader han forsamlingen uden at have holdt den forventede tale. Ved 22-tiden informerer Goebbels forsamlingen om drabet på Ernst von Rath, hvilket ifølge iagttagere gjorde «stærkt indtryk» på parti-veteranerne. Goebbels holder derefter en hadefuld tale vendt mod jøderne, og han henviser til to jødefjendtlige demonstrationer i hhv. Kurthessen og Magdeburg-Anhalt. Han afslutter talen med at referere til Hitlers holdning: «Føreren har afgjort, at sådanne demonstrationer hverken må forberedes eller organiseres fra partiets side, men hvis de opstår spontant, bør der ikke lægges noget i vejen for dem.»

Den organiserede pogrom

De tilstedeværende nazipartiledere fortolkede talen således, at partiet i offentligheden ikke måtte optræde som initiativtager til anti-jødiske demonstrationer, men at man fordækt skulle organisere og gennemføre dem.

Ved 22.30-tiden går «kammeratskabsaftenen» helt i opløsning. Partifunktionærer er allerede i fuld gang med at telefonere fra Rådhuset til deres partiafdelinger. I mere eller mindre klare vendinger giver de partiforeningerne instrukser om, at man denne nat skal slå til mod synagoger, jødiske huse og forretninger.

Klokken 22.55 udsender lederen af det hemmelige statspoliti, Gestapo, i Berlin, Heinrich Müller, på ordre fra Gestapos Statssikkerhedschef Reinhard Heydrich, instruktioner til landets politistationer. Via telefon og telegram-rundskrivelser får politiet ordre til at holde sig fuldkommen passivt overfor de forventede angreb mod jødiske forretninger og synagoger. «Disse må ikke forstyrres.» Derudover fik politiet besked på at forberede anholdelser af jøder i stor målestok.

Den 10. november 1938 kl. 01.20 præciserede Gestapo-lederen Heydrich i en hemmelig ekspres-fjernskrivelse de allerede udsendte ordrer: «...Der må kun træffes foranstaltninger, som ikke bringer tysk liv og ejendom i fare. Forretninger og boliger ejet af jøder må kun ødelægges men ikke plyndres!» Senere sendte Heydrich endnu en instruks ud, som understregede, at «Aktionerne mod jøderne ikke måtte medføre nogen retslige undersøgelser af nogen art.»

Mange tårer – ingen modstand

I to dage drog nazisterne og deres medløbere hærgende gennem de tyske byer, hvor de mishandlede og dræbte mange jøder. På grund af massive internationale protester og pga. taktiske uenigheder indenfor NSDAP, beordrede Goebbels «demonstrationerne» afblæst efter næsten to dages «folkelig» klapjagt. Da var 91 jøder blevet dræbt og 25-30.000 fængslet. Mange af dem begik selvmord eller døde senere som følge af mishandling. 267 synagoger og 7.500 jødisk ejede forretninger blev ødelagt eller nedbrændt, 800 privatboliger blev plyndret. Den jødiske menighed måtte selv betale for at få ryddet op i resterne af de udbrændte synagoger og for at få fjernet det hav af glasskår fra knuste vinduesruder, som lå i tykke lag på gader og pladser, hvor jøder holdt til. Derudover pålagde de nazistiske embedsmænd ofrene en kollektiv særskat på 1 milliard rigsmark - som «bod for deres ansvar for hændelserne».

November-pogromen i 1938 indledte en ny fase i det nationalsocialistiske diktaturs antisemitisme. NSDAP tog ikke officielt ansvaret for overgrebene og undlod enhver retspolitisk pseudolegitimering af disse. Den 1. januar 1939 blev det jødiske forretningsliv forbudt, og jødiske børn forment adgang til de tyske skoler. Denne udvikling resulterede tre år senere i Wannensee-konferencen i udkanten af Berlin, hvor nazilederne besluttede den endelige tilintetgørelse af Europas jødiske befolkning.

Siden 1990'erne er Krystalnatten blevet markeret ved demonstrationer rundt omkring i verden - bl.a. i Danmark. Formålet har været at mindes ofrene for Krystalnatten og at markere modstand mod væksten i de nynazistiske grupper, men også at protestere mod den tiltagende racisme i samfundet og mod Israels overgreb på den palæstinensiske befolkning.

A.L.