Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler |
Roman Rosdolsky (19. juli 1898 – 20. oktober 1967), ukrainsk marxist.
Rosdolsky fødtes i den dengang østrigske by Lemberg (i dag L’viv), som i mellemkrigstiden var besat af Polen og efter 1945 hørte til den ukrainske sovjetrepublik, siden 1991 til det uafhængige Ukraine. Familien hørte til den ukrainske del af den af mange nationaliteter sammensatte befolkning.
Rosdolsky tilsluttede sig tidligt socialistiske ungdomsorganisationer. I 1917 udgav han sammen med andre et socialistisk tidsskrift og var medstifter af den illegale Internationale Revolutionære Socialistiske Ungdomsorganisation. Efter verdenskrigens afslutning begyndte han at studere i Prag. Samtidig var han aktiv i det vest-ukrainske kommunistiske parti, som var en del af det Kommunistiske parti i Polen. I 1929 blev han ekskluderet af partiet som tilhænger af Trotsky. I 1924 bosatte han sig i Wien, hvor han i 1929 afsluttede sine studier med en PhD afhandling om: «De historieløse folkeslag hos Marx og Engels». Fra 1926 arbejdede han i Wien for Marx-Engels-Instituttet i Moskva. Efter borgerkrigen i Østrig i februar 1934 emigrerede han til L’viv, hvor han fik arbejde på universitetet og samtidig redigerede et trotskistisk tidsskrift i årene frem til 1938. Efter den sovjetiske besættelse af L’viv i september 1939 flygtede han til Krakow, hvor han i 1942 blev arresteret af Gestapo, men overlevede koncentrationslejrene. Hans kone, Emily Rosdolsky, var fra Wien, og ægteparret bosatte sig i 1945 i det vestlige Østrig, hvor de sovjetiske tropper ikke kunne nå ham. I 1947 flyttede de til USA, hvor han arbejdede som uafhængig marxistisk videnskabsmand, mens konen arbejdede for United Automobile Workers. Roman Rosdolsky døde i Detroit i 1967, mens Emily Rosdolsky i 1971 flyttede tilbage til Wien, hvor hun døde i 2001.
Rosdolskys historiske og teoretiske afhandlinger forfattet i USA tog fat hvor han slap i 1929: nationalitetsspørgsmålet i arbejderbevægelsen. Endvidere arbejdede han med forskellige socialhistoriske emner med udgangspunkt i Vest-Ukraine, f.eks. modsætningen mellem bønder og adel og 1848-revolutionen. I 1948 indledte han arbejdet med den omfattende undersøgelse af Marx' «Grundrisse», som var blevet udgivet i Sovjetunionen i 1939/1941. Dette arbejde blev afsluttet, kort før han døde. Det vakte stor opsigt i den daværende marxistiske diskussion og er senere blevet genoptrykt og oversat til flere sprog – det gælder også for den bearbejdede udgave af afhandlingen fra 1929. Han havde i denne kritiseret Engels' vurdering af de «historieløse folkeslag» i 1848-revolutionen: Engels hævdede, at f.eks. tjekker, slovakker, slovener, kroater m.fl. var dømt til undergang som selvstændige folk og integration i de omkringliggende progressive folkeslag (polakker, ungarer og tyskere), fordi de ikke havde udviklet sig tilstrækkeligt og var blevet tilbagestående. Engels reviderede senere sin vurdering, da de nævnte folkeslag havde udviklet bl.a. en arbejderklasse og dermed ikke mere var «historieløse». Rosdolskys to hovedværker om nationalitetsspørgsmålet og om «Grundrids» har været udsat for kritik i den marxistiske diskussion, men betragtes fortsat som værende af væsentlig betydning.
Litteratur | ||
Peter Cardorff (=Peter Kulemann): Mann ohne Seilschaft. Roman Rosdolsky zum
hundertsten Geburtstag. I: ak (analyse & kritik). Hamburg. Nr. 416, 2. juli
1998, s. 32–33. | ||
Links til andre opslag i leksikonet | ||
Arbejderklassen, Engels, Friedrich, Koncentrationslejr, Marxisme, Polen, Rusland, Trotskij, Leo (Lev Bronstein), Ukraine, USA, Østrig | ||