Kategorier dette opslag er registreret under:
Personer  .  Kvinder
Verden  .  Europa  .  Nordirland
Arbejde  .  Politisk  .  Politiker  .  Parlamentariker
Ideologi  .  Socialistisk  .  Revolutionær
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 1/5 2001
Læst af: 12.119
: :
McAliskey, Bernadette (Devlin)

(Josephine) Bernadette (Devlin) McAliskey, (1947-), nordirsk revolutionær politiker, medlem af det britiske parlament 1969-1974.

Bernadette Devlin
Bernadette Devlin under en sultestrejke udenfor Downing Street 10, London i 1971.

Bernadette (Devlin) McAliskey er især kendt som hovedfigur i borgerretsbevægelsen i Nordirland i 1968 og 1969, mens hun studerede ved Queens University i Belfast. Devlin blev et symbol på noget nyt - en katolsk ungdom som ikke længere ville finde sig i undertrykkelse. Hendes talegaver og hendes ungdom gjorde hende til et yndet interviewobjekt for pressefolk.

I 1969 blev Devlin valgt ind i det britiske parlament ved et suppleringsvalg, bare 21 år gammel, som den yngste kvinde nogensinde. I radio- og TV-interviews fortalte hun måske bedre end mange andre om det katolske mindretals levevilkår i Nordirland, om den diskrimination som den katolske befolkningsgruppe blev udsat for, og hvorfor de nu gjorde oprør.

Bernadette Devlin var medlem af den venstreorienterede studenterorganisation People's Democracy (PD), som gik med i borgerretsbevægelsen. Hun deltog aktivt i demonstrationer og marcher. Hun var med til at bygge barrikader i bydelen Bogside i Derry under «the Battle of Bogside» i august 1969 for at holde politistyrkerne ude. I parlamentet blev der vist fotografier af parlamentsmedlemmet Bernadette Devlin på barrikaderne. I Nordirland samlede politiet beviser mod hende for 13 lovbrud. Hun blev fundet skyldig i bl.a. at have tilskyndet til optøjer, modstand mod politiet og forstyrrelse af den offentlige ro og orden. Hun blev idømt 6 måneders fængsel. Da hun blev fængslet i slutningen af juni 1970, havde hun netop genvundet sit sæde ved det nylige britiske parlamentsvalg og forøget sit stemmetal betragteligt. Hendes fængsling førte til voldsomme protester og demonstrationer over hele Nordirland. Efter britiske soldaters drab på 13 (senere 14) deltagere i en borgerretsdemonstration i Derry den 30. januar 1972 - «Bloody Sunday» - slog hun midt i parlamentet den britiske konservative indenrigsminister Reginald Maudling i ansigtet og beskyldte ham for at lyve om begivenhederne. Dette var en ganske usædvanlig handling, som i England vakte mere skandale end de 13 drab!

Politisk udviklede Devlin (siden McAliskey) sig i stadig mere revolutionær og militant retning. Da borgerretsbevægelsen gradvist begyndte at opløses efter august 1969, blev andre grupperinger mere fremtrædende. Fra 1970 især de to fløje af den nyligt splittede republikanske bevægelse, den «provisoriske» og den «officielle» (se IRA og Sinn Fein). På det partipolitiske plan fik man det socialdemokratiske parti SDLP (se Nordirland), som især repræsenterede de moderate katolikker. Devlin/McAliskey stod længe nær det «officielle» Sinn Fein/IRA, men tilsluttede sig i 1974 den marxistiske udbrydergruppe IRSP (Irish Republican Socialist Party). Gruppen kritiserede den «officielle» republikanske bevægelse for at være for lidt militant og svigte kampen for britisk tilbagetrækning fra Irland. Et blodigt opgør fulgte mellem IRSP og det «officielle» IRA. Devlin/ McAliskey forlod organisationen, men bevarede en tilknytning til nogle af dens medlemmer.

Bernadette McAliskey blev siden talsperson for The National H-Block/Armagh Committee, solidaritetsbevægelsen med de republikanske fanger under deres omfattende sultestrejke i 1980/81. I lighed med andre ledende medlemmer af Komiteen blev hun og hendes familie i 1981 udsat for et protestantisk/loyalistisk mordattentat, som de mirakuløst overlevede. Andre ledende medlemmer af H-Block/Armagh Komiteen mistede livet i tilsvarende attentater.

Bernadette McAliskey har siden fungeret som en uafhængig, men stadig meget kritisk og venstreorienteret modstander af den britiske tilstedeværelse i Nordirland. Som sådan har hun også ytret sig som modstander af den nordirske fredsproces og fredsaftale, hvor hun mente at republikanerne gik for meget på kompromis. Hun har været aktiv i kampagner for menneskerettigheder og som kendt offentlig person optrådt på møder/konferencer og i medierne.

Som følge af hendes synspunkter har hun til stadighed været en torn i øjet på myndighederne. Sandsynligvis som en følge af dette blev hendes gravide 25-årige datter Roísín McAliskey tilbageholdt af det nordirske politi i 1996, underkastet 6 dages forhør og siden ført til London, med henvisning til at hun blev krævet udleveret af de tyske myndigheder, der satte hende i forbindelse med en IRA-aktion i Tyskland. Der har aldrig kunnet fremlægges beviser for dette. Tværtimod tydede alt på, at en anden kvinde havde deltaget i den omtalte IRA-aktion, og den fortsatte tilbageholdelse antog karakter af en hævnaktion mod Bernadette McAliskey og hendes familie. Efter over et års isolationsfængsling og efterfølgende ophold på et psykiatrisk hospital måtte Roísín McAliskey til sidst løslades af helbredshensyn.

I.V.J.