Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Symbolet på parrets forening og den ægteskabelige lykke. Den udformes i alt fra massiv mahogni til messingrør med tårn, kugler og spir. Mest populær er typen uden sprække i midten - den mest uadskillelige type - i modsætning til ægteparret. Udover de to rummer sengen også to dyner, to puder og sengetæppe alt efter ægteparrets stand og (sviger)mødrenes virkelyst. Desuden kan sengen periodisk indeholde op til flere børn: Om natten, tissende, tørstende eller sultende børn. Om morgenen aktive, selskabssyge og urolige børn.

Sengen placeres midt i forældrenes soveværelse og fylder hele rummet - for at den hver dag prydeligt kan opredes fra begge sider. Sengen er arnestedet for ønsket og uønsket seksuel aktivitet, for kontakt og konfliktløsning. Indenfor ægteskabets rammer garanterer den altid kvinders fysiske tilstedeværelse og dermed seksuelle tilgængelighed, uafhængig af tid eller lyst. Tilstedeværelsen er gensidig og dobbeltsengen bliver derfor af vane stedet for seksuel aktivitet. Dermed bliver den også rammen om det seksuelle ritual. Når den fysiske adskillelse ikke eksisterer, stilles parterne ikke overfor noget valg eller stillingtagen til deres seksualitet. For kvinder fører det ofte til, at de ikke ved om de har lyst eller ikke. Hvem har ikke hørt udtalelsen: «Jeg er så træt i dag». Seksualitet bliver en del af det at sove i den fælles seng. Dette er seksualitetens død.

Dobbeltsengen fremstilles som et egnet forum for konfliktløsning - gerne gennem seksuel udfoldelse. Men skinnet bedrager. Hvis kontakten kun er til stede i sengen - hvilken slags kontakt er der da tale om? Hvilke problemer kan løses udelukkende gennem kroppens sprog? Der må findes en anden kontakt for at i hvert fald kvinders seksualitet skal fungere. Kroppen lever ikke dens eget liv uafhængig af andre kontaktformer. Det gør den kun i pornografiens krops- og seksualitetsforståelse.

Dobbeltsengen skal samordne søvnen, fysiske og sociale vaner omkring denne aktivitet. Dobbeltsengen skulle give rigelig med plads og gode muligheder for udfoldelse, men hindrer i realiteten den enkelte i at indrette sig efter egne behov - forudsat at personen/kvinden har været så heldig at opdage sine behov. Begrænsningen ligger i forholdet til den anden, hvilket man skulle tro var gensidigt. Her støder parterne sammen over natlige læse- og rygevaner, temperatur i soveværelset og andre trivielle forhold omkring det man har lyst til at gøre i sovende eller vågen tilstand. Hvem har ikke listet sig ud i søvnløse perioder - i stedet for at åbne bogen, tænde cigaretten eller på anden måde gøre sig situationen behagelig?

Dobbeltsengen markedsføres sammen med det rigtige udstyr til det elskende pars soveværelsesbekvemmeligheds- og statusgenstande, der skal placeres i det fælles soveværelse og yderligere understrege dobbeltsengens og seksualitetens symbolske karakter for ægteskabelig lykke og status. Derved gør den enkle modsætninger antagonistiske og desuden illegitime at tage op. Ophævelsen af modsætningen kræver ikke, at hver person skal have sin enkeltseng, men primært at hver person får sit værelse. Så må sengen blive så stor den kan.

S.N.