Kategorier dette opslag er registreret under:
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)
Læst af: 21.118
: :
Masochisme

Masochisme er at føle tiltrækning og nydelse ved underkastelse og ydmygelse.

Den danske forfatter Maria Marcus bragte begrebet ind i kvindebevægelsens debat med bogen: «Den frygtelige sandhed». Begrebet masochisme kan anvendes om situationer, hvor en undertrykt gruppe tilsyneladende befinder sig vel med undertrykkelsen og forsvarer og identificerer sig med undertrykkeren, samtidig med at det kan bruges om ophidsede seksuelle følelser ved tanken om at blive ydmyget. En grund til denne udvidede brug af begrebet er, at det er tilslørende at adskille vore seksuelle følelser fra vore øvrige følelser og vor stilling i samfundet. De seksuelle følelser vi har, hænger sammen med vor position i samfundet.

Det kan på mange måder være behageligt at være i en undertrykt stilling. Vi slipper for at tænke over, hvad vi skal mene og sige, når ingen venter at vi har en mening om noget som helst. Valgene bliver lette, når vi slet og ret ikke har nogen valg, Det giver en form for sikkerhed, ikke at blive lagt mærke til. Ingen venter noget selvstændigt initiativ af dig. Kvinder kan undervurdere sig selv, være helt afhængige af mænd og tilsyneladende befinde sig godt med det.

Det at vi kan lide at blive undertrykt, kan kaldes for masochisme. Undertrykkelsen har også den virkning, at vi identificerer os med undertrykkeren, vi overtager den ideologi, som undertrykkerne forsvarer deres undertrykkelse med. Eksempler på dette er, at kvinder identificerer sig med og forsvarer mænd som undertrykker dem; Arbejderne kan identificere sig med arbejdsgivere og kapitalejere - stemme på partier og læse aviser som varetager arbejdsgivernes interesser; Homoseksuelle kan acceptere deres stilling som mindreværdige i et heteroseksuelt samfund og forsvare heteroseksuelles undertrykkelse; Sorte kan identificere sig med de hvide som undertrykker dem osv. Undertrykte grupper overtager undertrykkernes idealer. Disse bliver bl.a. formidlet gennem skole og massemedier. På den måde opretholder masochismen så at sige sig selv. Samtidig tager undertrykte afstand fra dem, der forsøger at fortælle dem, at de er undertrykte. F.eks. tager mange kvinder afstand fra kvindebevægelsen. Dette er nødvendigt for fortsat at kunne befinde sig vel i en undertrykt stilling.

Set på denne måde hænger masochismen nøje sammen med menneskers samfundsmæssige stilling og er ikke knyttet til «natur». Det har været almindeligt at hævde, at masochisme var noget som ubønhørligt hang sammen med kvinders «natur» og derfor var uhelbredelig. Når vi hævder at masochismen hænger så nøje sammen med vor stilling i samfundet, giver dette også håb om, at vi kan blive masochismen kvit.

Denne «samfundsmæssige» masochisme får konsekvenser for undertrykte gruppers seksualitet. Seksuelt giver masochismen sig udslag i, at man synes underkastelse og ydmygelse er ophidsende. Det er en udbredt myte, at kvinder kan lide «at blive taget med vold», at blive voldtaget, at de kan lide at blive slået. Disse myter bruges til at forsvare voldelige overgreb og mishandling af kvinder.

Men samtidig med at man føler seksuel ophidselse, kan man tage afstand fra sin egen reaktion. Dette kan ske, når man ikke længere finder sig i åbenlys undertrykkelse, samtidig med at masochismen fortsat kan dukke op i seksuelle fantasier. Det kan ofte synes som om seksualiteten i en vis grad lever sit eget liv, at vi kan blive ophidset af noget vi «egentlig» tager afstand fra. Og det kan vi tage afstand fra og synes er pinligt.

Dette er en modsætning, der ikke kun forekommer hos kvinder og ikke kun i seksuelle situationer. For alle grupper er det således, at der ikke altid er overensstemmelse mellem politiske holdninger og umiddelbare følelser. Socialister kan solidarisere sig med arbejderklassen - både i ord og handling - og samtidig inderst inde foragte arbejdere. Mænd kan godt forene kvindefrigørelse i ord og handling med kvindeforagt og blive tiltrukket af kvinder, som formidler en traditionel kvinderolle. Kvinder kan blive tiltrukket af traditionelle mænd, der slet ikke svarer til deres billede af «idealmanden».

Men når vi fortsat føler den seksuelle masochisme, tyder det på, at den ikke-seksuelle masochisme fortsat har fat i os. Den er bare lettere at skjule, fordi vi rationelt kan argumentere os bort fra den. Vi kan appellere til fornuft. I seksuelle situationer, derimod, kontrollerer vi os selv i mindre grad. Vi lader fantasierne få friere spillerum og afslører dermed elementer, som er en lige så virkelig del af os, som det vi «egentlig» mener. Det er derfor vanskeligt at tale om, at vi har taget afsked med den ikke-seksuelle masochisme, når vi fortsat er masochister seksuelt.

Det er nok mere korrekt at sige, at mange har lært sig at fungere ikke-masochistisk i de fleste samfundsmæssige situationer. Det er lettere gennem kollektiv indsats at bekæmpe åbenbar masochisme i ikke-seksuelle situationer. Gennem organiseret politisk kamp kan undertrykte grupper modarbejde undertrykkelsen. Dette arbejde for at frigøre os fra den åbenbare samfundsmæssige undertrykkelse, får igen konsekvenser for vor seksualitet.

K.Me.