Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Mondlane (1920-69), befrielsesleder fra Moçambique, grundlægger og leder af FRELIMO frem til sin død.

Eduardo Mondlane blev født i Gazaprovinsen i syd, og kom fra en høvdingefamilie i en folkegruppe, som i generationer havde gjort modstand mod det portugisiske kolonistyre. Efter nogle år på missionsskole rejste han til Sydafrika for at få en videregående uddannelse, men blev udvist fra landet pga. politisk virksomhed og arbejde med at organisere studenter fra Moçambique. Myndighedernes trakasserier gjorde det også umuligt at fortsætte uddannelsen i Portugal. Universitetsstudierne i sociologi og socialantropologi afsluttede han derfor i USA.

Efter at have arbejdet i FN og undervist ved Syracuse-universitetet i New York, bestemte han sig efter et ophold i hjemlandet i 1961 for at deltage i organiseringen af den nationale befrielseskamp. På det tidspunktet eksisterede der en række mindre eksilgrupper i de forskellige nabolande, men disse blev i 1962 samlet i befrielsesfronten FRELIMO. Hovedkvarteret blev henlagt til Tanzania, og Mondlane blev valgt til den første præsident. To år senere gik arbejdet for national selvstændighed over i en fase med væbnet kamp, og under FRELIMO's anden kongres - der blev holdt i befriede områder inde i landet - blev Mondlane genvalgt. 3. februar 1969 blev han myrdet med en brevbombe i Dar es Salaam.

Mondlane opfattes med rette som grundlæggeren af den samlede befrielsesfront i Moçambique, og var den ubestridte frontfigur i kampens første år. Universitetet i Maputo blev efter selvstændigheden i 1975 navngivet efter ham. Gennem 1960'erne var Mondlane symbolet på enhed på tværs af de mange skillelinier - bl.a. af etnisk og regional karakter - som bevægelsen rummede. Mondlane understregede også, at det var nødvendigt med en grundlæggende politisk mobilisering, før den væbnede befrielseskamp kunne starte i nord, og han var med til at lægge grundlaget for opgøret med FRELIMO's højre- og splittelseskræfter. En kamp der blev ført frem til sejr med Samora Machels overtagelse som leder af FRELIMO i 1970.

Et anden af Mondlanes centrale opfattelser var, at befrielseskampen var rettet mod kolonisystemet og kapitalistisk udbytning, og ikke mod portugiserne i sig selv eller alle med hvid hudfarve. Han var selv gift med en hvid, nordamerikansk kvinde - Janet Mondlane - der spillede en vigtig rolle i opbygningen af FRELIMO's uddannelsessystem. Mondlanes vigtigste publikation er bogen «Kampen om Mozambique», hvor han med sin faglige baggrund analyserer det portugisiske kolonisystems historie og særtræk, og hvor strategien for befrielseskampen og opbygningen af det nye samfund bliver trukket op.

T.L.E.