Kategorier dette opslag er registreret under:
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 29/4 2003
Læst af: 105.246
: :
Sociologi

Sociologi er en betegnelse, som de sidste 100-150 år er anvendt om forskning og teorier, som har forholdet mellem mennesker som sit emne. Sociologien adskiller sig således fra psykologien, for så vidt som denne undersøger den enkeltes sindstilstande, perceptionsevne osv. Men gennem socialpsykologien står psykologien i kontakt med sociologien.

Sociale relationer

Forhold mellem mennesker betegnes alment som sociale relationer: Overalt hvor et menneskes situation - for vedkommende selv eller andre, f.eks. samfundsforskeren - hænger sammen med andres situation, foreligger der en social relation. To mennesker behøver ikke være i direkte kontakt med hinanden for at udgøre en social relation. Tværtimod kan ligegyldighed eller undvigelse af kontakt i sig selv være en social relation. Forholdet mellem kaster som har forbud mod kontakt er et eksempel på dette. Forholdet mellem samfundslag som holder til i adskilte bykvarterer et andet.

Den vigtigste form for sociale relationer er den sociale interaktion - dvs. de situationer hvor mennesker handler med det formål at fremkalde reaktioner hos andre, eller som svar på andres handlinger osv. Næsten alle former for arbejde i vort samfund er umiddelbar social interaktion, da de færreste arbejder alene, og det samme gælder de fleste former for fritidsvirksomhed - politisk virksomhed, idræt, musikudøvelse, dans osv.

Sociologien prøver at finde love, sammenhænge, mønstre i de sociale relationer og den sociale interaktion på forskellige abstraktionstrin, og udfra forskellige synsvinkler. Den sociologiske forskning omfatter studier af verdenssamfundet, enkelte civilisationer, nationer, landsdele, byer og landsbyer, foreninger, naborelationer eller smågrupper på to-tre deltagere. Undersøgelserne kan beskrive en enkelt social gruppe eller sammenligne flere lignende grupper. Og de kan beskæftige sig med alle former for handling og interaktion mellem mennesker, samt holdninger og opfattelser som indvirker på handling og social interaktion.

Talbestemmelsen af samfundsforholdene spiller en meget stor rolle indenfor sociologien, som til dette formål tilpasser statistikkens metoder og erkendelser, og anvender en særskilt kvantitativ sociologisk metodelære. Denne opstiller forskrifter for, hvordan man skal gå frem for at give videnskabelig forsvarlige kvantitative beskrivelser af sociale relationer, ved at en række almindelige fejlkilder systematisk undgås. Såkaldte meningsmålinger - Gallupundersøgelser o.l. - udført ved kvantitativ sociologisk metode kan f.eks. gøre krav på at være bedre i overensstemmelse med virkeligheden - folks virkelige mening - end andre iagttageres opfattelser   f.eks. journalisters vurderinger.

Ligeså kan den sociologiske måleteknik give nøjagtige udtryk for en række vigtige fordelingsforhold, så som boligplads pr. indbygger i forskellige lande eller samfundsgrupper. Hvor man ellers måtte nøjes med at konstatere f.eks: «Der er stor forskel på samfundslagenes boligforhold», kan den sociologiske måleteknik give nogle langt mere præcise svar på, hvor store disse forskelle er. Indsamlingen af forskningsmateriale foregår for det meste ved spørgeskemaer, interviews og brug af offentlige arkiver og registre.

Desuden foregår der en del sociologisk forskning ved brug af klassisk eksperimentel metode: Forskellige forsøgspersoners reaktioner på konstruerede eksperimentelle situationer bliver registreret. Endelig kan forskerne også gøre brug af deres egne erfaringer som samfundsborgere.

Disse sociologiske måleteknikker - som stort set er blevet udviklet over de seneste 70 år - markerer tydeligt noget nyt. Hverken historikeren, samfundsreformatoren eller romanforfatteren begrundede tidligere sin virksomhed og sine standpunkter på kvantitativt sociologisk materiale. Den kvantitative (såkaldte «empiriske») sociologi stod (og står fortsat) for mange som løfterig: Som den italienske naturforsker Galileo Galilei (1564-1642) og andre i 1600 tallet førte naturforståelsen ind i en ny æra, hvor den trådte frem som matematisk fysik, skulle samfundsforståelsen måske også blive til en matematisk videnskab med love og formler. Sammenligningen halter kraftigt, men det forhindrer ikke, at sociologiens måleteknikker øver stor indflydelse på vor tids samfundsbillede, og i stigende grad anvendes indenfor offentlig forvaltning og andre organisationer.

Sociologisk teori er opstået uafhængig af den kvantitative sociologiske metode, og har stort set også videreudviklet sig uafhængig af den. Sociologisk teori bygger nok på erfaring (empiri), men kun i ringe udstrækning på empiri høstet gennem brugen af kvantitative metoder. Mens disse metoder er nøje knyttet til statistikken, er sociologiske teorier nøje knyttet til socialfilosofien. August Comte (1798-1856) - den første der anvendte betegnelsen «sociologi» om sine teorier - udviklede disse samtidig med sin mere almene «positive» filosofi. Karl Marx (1818-1883) satte sine tanker om «samfundsformationen», dens «basis», «overbygning», «klasser» osv. ind i en almen historiefilosofisk sammenhæng. Og de der lagde grundlaget for sociologien som den eksisterer i vor tid - bl.a. Ferdinand Tönnies (1855-1936), Emile Durkheim (1858-1917) og Max Weber (1864-1920) - var lige så fortrolige med filosofisk tænkning.

Social integration og konflikt

Sociologisk teori har som sine to hovedemner haft social integration og konflikt. Disse to emner har ofte været forbundet med hver deres grundopfattelse af samfundslivet.

Integrationsteoretikere fra Comte via Durkheim til Talcot Parsons har været optaget af at forstå vilkårene for at et samfund skal bestå som en helhed af enkeltmennesker, og - det gælder i hvert fald Comte og Durkheim - var bekymrede for at den industrielle kapitalisme som tilintetgjorde de traditionelle bånd og skikke skulle pulverisere samfundet, disintegrere det. Disse teoretikere prøvede at overskride liberalismens samfundsopfattelse, som gør den rationelle aftale til hovedtypen af sociale relationer.

Konfliktteoretikerne har været præget af de store modsætninger indenfor industrikapitalismen: Opmærksomheden blev rettet mod «samfundsklasserne», som var trådt i stedet for den officielle rangordning mellem stænderne. Visse klassers herredømme over andre var ikke bare uforenelig med industrisamfundets selvopfattelse som et samfund af frie og lige indbyggere, men var også væmmeligt og hjerteløst. Konfliktteoretikerne antog, at industrisamfundet var et tvangsfællesskab, som med nød og næppe formåede at skjule sine iboende klassemodsætninger.

Op gennem sociologiens forholdsvis korte historie har integrations- og konfliktteorierne udviklet sig dels side om side, dels i konflikt med hinanden, og sjældent som to sider af en mere omfattende teori. Politiske overtoner har også været mærkbare. Forskere som har været tilfredse med samfundsforholdene som de er, har været tilbøjelige til at anlægge en integrativ tolkning af samfundet, mens utilfredse og oprørske sociologer oftere har samlet sig om samfundslivets konflikter.

Selv om arbejds- og næringslivet generelt står i centrum for de fleste samfundsteoretikere, omfatter sociologisk teori alle områder af samfundslivet: Ved siden af den økonomiske institution må den politiske institution nævnes i første række - ofte behandlet af en specialvidenskab, statsvidenskaben - familie- og slægtskabsinstitutionerne, de religiøse institutioner og uddannelsesinstitutionerne. Indenfor hver af disse institutionet gør integrative og konfliktuelle tendenser sig gældende, og ligeså i samspillet mellem disse institutioner.

Sociologiske teorier virker hovedsagelig i retning af at gøre det latente samfundsliv manifest, give sproglig udtryk for forhold, som ellers gennemleves ureflekteret. Herved holdes forståelsen levende for, at alternativer til det bestående er mulige. Sociologisk teori drøfter systematisk de vigtigste handlingstyper og interaktionsmønstrene i vort samfund og stiller dem i kontrast til andre samfund. På den måde giver den et vigtigt bidrag til enhvers forståelse af sin egen situation, da de fleste af os er tilbøjelige til at tage alt for meget som uforanderligt.

Sociologi og økonomi

Forholdet mellem sociologi og økonomi er dels uafklaret, dels dårligt. Man kunne forestille sig, at økonomien var en del af sociologien - nemlig den gren af sociologien som behandler sociale relationer på det økonomiske område. Men selv om der findes en forskningsgren som kaldes «økonomisk sociologi», er denne helt anderledes end økonomien. Økonomisk sociologi udforsker de samfundsmæssige sammenhænge, som økonomisk virksomhed foregår indenfor. F.eks. hvilke sociokulturelle normer og værdier som influerer på det økonomiske liv, hvilke sociale roller og institutioner som findes indenfor en given økonomisk ordning, den gensidige påvirkning mellem økonomien og samfundsformationens øvrige instanser osv.

Økonomien betjener sig derimod overhovedet ikke af begreber som «sociokulturelle normer og værdier». Den bruger værdibegrebet i en rent matematisk forstand, dvs. som værdi af en variabel. Den prøver i stigende grad at give matematiske tolkninger af det økonomiske liv: Lave matematiske modeller af samfundsøkonomien, af produktionen, distributionen af varer, af investerings- og opsparingsvirksomheden osv.

Hvorvidt disse matematiske modeller udarter til abstrakte tankelege fjernt fra virkeligheden, er et spørgsmål for sig. Hovedsagen er her, at selv om både sociologi og økonomi kan være abstrakt, er de det på hver deres måde. Der findes godt nok en matematisk sociologi, men denne har en beskeden plads. Overgangen fra sociologisk til økonomisk teori er stor - omtrent lige så stor som overgangen til fysiske teorier. Der har været gjort få forsøg på formidling og syntese. En årsag til afstanden kan være, at økonomien i sine grundantagelser nok fortsat er individualistisk og utilitaristisk, mens sociologien bl.a. er udviklet som et forsøg på at overvinde individualismen og utilitarismen. En anden grund er at økonomien gerne beskæftiger sig med forhold, som umiddelbart kan talbestemmes - pengesummer, produktenheder osv. - mens sociologisk teori gerne beskæftiger sig med kvalitative fænomener - handlingsmønstre, holdninger osv.

Blandt verdens ledende tidsskrifter for sociologi er de to nordamerikanske, «American sociological review» og «American journal of sociology», det franske «Cahiers internationaux de sociologie» og det tyske «Kölner Zeitschrift für Soziologie».

Se også: Dansk sociologi frem til 1950

D.Ø.


Litteratur

O. Hellevik: Forskningsmetode i sociologi og statsvitenskab, Oslo 1971.
S. Skirbekk: Den samfundsvidenskabelige tenkemåde, Oslo 1969.
V. Aubert: Sosiologi, Oslo 1964.
D. Østerberg: Sosiologiens nøkkelbegreper, Oslo 1977.
D. Østerberg: Lesebok i sosiologisk teori, Oslo 1978.