Kategorier dette opslag er registreret under:
Personer  .  Kvinder
Verden  .  Europa  .  Italien
Arbejde  .  Videnskab  .  Naturvidenskab  .  Medicin  .  Læge
    .  Samfundsvidenskab  .  Pædagogik
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 19/6 2014
Ansvarlig redaktion: Pædagogik
Læst af: 35.627
: :
Montessori, Maria
Maria Montessori
Maria Montessori

Montessori (1870-1952), italiensk pædagog som har haft stor betydning for udviklingen af moderne vestlige børnehaver. I en række lande drives specielle Montessoribørnehaver og uddannelsessteder for Montessoripædagoger.

Maria Montessori var den første kvinde i Italien, som uddannede sig til læge. Hun begyndte at arbejde indenfor psykiatrisk pleje og behandling, specialiserede sig efterhånden i åndssvage børn og blev siden leder for den italienske stats åndssvageskole. Der lagde hun grunden til de pædagogiske ideer, hun er kendt for i dag. Børnene viste stor fremgang i intellektuelle evner, og flere af dem blev overført til normal skole. De klarede sig så overraskende godt, at hun begyndte at undre sig over, hvad der egentlig foregik i den normale skole. Hun opsøgte en del skoler, og fandt at børnene blev underkuet. Det eneste menneske der var i aktivitet, var den der underviste.

Et af Montessoris hovedprincipper var at opdrage børn til frihed. Men rammen for valgfrihed var skarpt trukket op. Hun gav ikke rum til skabende formningsaktiviteter. «Børnene tørster efter viden og arbejde, ikke denne tåbelige leg», udtalte hun. Hun udviklede materialer til børnene, som skulle træne sanseoplevelserne og udvikle deres intellektuelle evner.

For at kunne afprøve hendes ideer og materialer på normale børn, måtte hun igangsætte sin egen uddannelsesinstitution. I 1906 fik hun tilbud om lokaler i et arbejderkvarter i Rom, som hun gjorde til opholdssted for børnene. Stedet fik navnet Casa dei Bambini - Børnenes hus.

Montessoris liv var i mange år præget af flugten fra fascismen. Hun måtte rejse fra Italien til Spanien, da Mussolini kom til magten og derfra til Holland, hvor hun i flere år arbejdede. Ved besættelsen af Holland gik turen til England og derfra til Indien. I alle de lande hvor hun opholdt sig, oprettede hun institutioner for børn, og specielt i Holland fik hun stor betydning.

Analfabetisme og børnearbejde prægede det kvarter, hvor Montessori påbegyndte sit arbejde, og hun forstod at hendes børnehus blev det eneste sted, hvor børnene kom til at få undervisning. Måske derfor kom hun til at lægge så stor vægt på de intellektuelle aktiviteter. Grundlaget for al intellektuel virksomhed er vort sanseapparat. Montessori udformede og rendyrkede materialer, der har til formål at optræne hver enkelt sans.

Forskellige klodser skal udvikle synet, bevægelser og kombinationsevne. Barnet skal udvikle sin berøringssans ved at føle på stoffer og brikker med forskellige overflader og kvaliteter - bløde, grove, hårde, bløde, tørre, våde, varme, kolde, tunge og lette. Klodser med strengt geometriske former skal optræne sansen for form og matematik. I stilhed og med bind for øjnene skal børnene smage og lugte på indholdet af forskellige kasser. Den enkelte sans skal isoleres for at rendyrke forståelsen. Klokker og instrumenter skal udvikle hørelse og musikalitet. Dans og bevægelse er det eneste der skal optrænes i fællesskab. Ellers sker alt individuelt.

Barnet skal arbejde med virkeligheden - ikke lege. Det skal arbejde i hus og have, lave håndarbejde og gymnastik. Sprog og skrift hører til tidligt i undervisningen. Ordene skal udtales klart og rigtigt. Efter almindelig træning med form og farve får børnene udleveret bogstaver og senere også materialer til at opøve regnefærdighed.

Børnene skal vælge frit mellem materialerne. Montessori mente, at de intuitivt ville vælge det der passede til deres udviklingstrin. Hun holdt strengt fast ved, at materialerne skulle anvendes som de var ment - ikke til fri fabulerende udfoldelse.

Vore dages pædagogik har optaget mange af Montessoris teorier og metoder. Hun gjorde oprør mod sin tids traditioner, og hun fastholdt altid en stærk tro på barnets iboende kræfter.

T.Ri.


Montessori pædagogikken havde også en vis udbredelse i Danmark igennem 1900 tallet, og der findes fortsat et mindre antal Montesorribørnehaver. Der var i starten af det 20. århundrede en vis modsætning mellem Montessori og den Fröbelske tilgang. Først og fremmest i synet på børns leg, hvilket Montessori så at sige ikke betonede. Københavns Pædagogseminarium (nu UCC) tilbød tidligere under ledelse af Dagmar Carstens en Montessori uddannelse parallelt med den almene pædagoguddannelse. Der på uddannelsesstedet fortsat på en større samling af Montessorimaterialer.

S.Br.


Litteratur

Carstens. D.: Et liv med Montessori: Dagmar Carstens fortæller om barndom og arbejdsliv: træk af Montessoribevægelsen i Danmark. Dansk Pædagogisk Historisk Forening (2011).
Carstens, D.: Montessori pædagogik. Montessoriseminariet (1975).