Kategorier dette opslag er registreret under:
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)
Læst af: 10.812
: :
Sociobiologi

Sociobiologien er videnskaben om det biologiske grundlag for social adfærd. Læren har som mål at analysere forskellige dyresamfund - deriblandt menneskesamfundet - ud fra en sammenhængende teori baseret på læren om den naturlige udvælgelse. Sociobiologien tager sigte på at forklare fænomener som aggressivitet, familiestruktur, generationsmodsætninger, kønsmodsætninger, egoisme kontra uselviskhed og kommunikationsmønstre.

Som forskningsretning er sociobiologien opstået som en syntese af populationsgenetik, evolutionær økologi og etologi. Den nordamerikanske biolog E. O. Wilson anses som dens grundlægger med bogen «Sociobiology, the new synthesis» (1975). Wilson har uddybet sin opfattelse i bogen «On human nature» (1978).

Ifølge sociobiologien er social adfærd bestemt både af biologiske og kulturelle-økonomiske faktorer. Betydningen af det biologisk arvelige grundlag varierer fra art til art. Hjernens opbygning hos både dyr og mennesker er imidlertid altid arvelig betinget. Dette sætter biologiske grænser for menneskets tilpasningsevne og for hvilke adfærdsmønstre som kan opstå, og dermed for hvordan vi kan forme vort samfund.

Sociobiologien er blevet stærkt kritiseret. Særlig fra samfundsvidenskabelig hold og fra politisk venstreorienterede grupper - f.eks. Science for the People i USA, og Science as Ideology Group of the British Society for Social Responsibility in Science i England. Centrale kritikere har været biologerne og marxisterne R. C. Lewontin og R. Levins i USA. Kritikerne af sociobiologien har påpeget, at den kan bruges til underbygning af racistiske standpunkter - f.eks. Hitlers massemord af jøder. Sådanne synspunkter finder imidlertid ingen støtte i resultaterne fra den moderne biologiske forskning.

Endvidere har kritikerne påpeget, at det sociobiologiske syn på mennesket kan bruges til at forsvare den bestående samfunds- og klassestruktur: Adfærdsmønstre og samfundsstrukturer - som anses at være et produkt af den naturlige udvælgelsesproces - kan betragtes som moralsk forsvarlige og/eller ønskelige. Dette er misbrug af den sociobiologiske teori. Grundlaget for et sådanne valg ligger udenfor videnskaben og kan derfor ikke begrundes videnskabeligt.

Alle teorier kan misbruges, men muligheden for misbrug giver ikke grundlag for at forkaste teorien. Sociobiologerne mener, at kendskabet til menneskets eventuelle biologiske natur giver et bedre udgangspunkt for rationelt at kunne forme og eventuelt omforme fremtidens samfund og bekæmpe diskriminering - f.eks. kvindeundertrykkelse - end hvis vi negligerer denne viden. Udfra mønstre fra tilsvarende studier af dyresamfund kan sociologer o.a. samfundsforskere bedre forstå hvilke omstændigheder - både genetiske (biologiske) og miljømæssige - som frembringer bestemte egenskaber eller sociale institutioner. De kan også forsøge at forstå, hvordan disse kan forandres, hvis det er ønskeligt. Det har ofte blevet negligeret i de senere årtiers samfundsdebat, at der i det hele taget eksisterer begrænsninger for mennesket i den forstand, at noget er biologisk umuligt - mænd kan ikke føde børn.

Sociobiologiens holdning til menneskenaturen og menneskesamfundet kan illustreres ved Wilsons behandling af kønsforskellene hos mennesket. I Vesten udføres bestemte opgaver - f.eks. fysisk tungere arbejde - oftest af mænd, mens andre opgaver - f.eks. fysisk lettere arbejde - oftest udføres af kvinder. Uanset om dette kønsrollemønster anses for ønskeligt eller ej, kræver det en forklaring. Vi ved, at der eksisterer en række biologisk bestemte forskelle - bl.a. anatomiske - mellem mænd og kvinder: Disse er klart et resultat af den naturlige udvælgelse. I hvor høj grad er det observerede kønsrollemønster samtidig bestemt af biologiske faktorer, og i hvor høj grad er det bestemt af økonomisk-kulturelle faktorer?

Noget forenklet kan dette rollemønster siges at være et resultat af fysiske forskelle mellem mænd og kvinder - kvinder føder børn, mens mænd muligvis er fysisk stærkere. En anden mulighed er, at der eksisterer psykiske forskelle mellem kønnene, som gør dem disponeret for de roller, de har i vort samfund - kvinder er muligvis blevet selekteret gennem en naturlig udvælgelsesproces til at vise mere omsorg end mænd. Når vi skal forandre dette rollemønster, vil måden afhænge af hvilket alternativ der er korrekt: I det første tilfælde vil nyere teknologi være en vigtig faktor til afskaffelse af kønsrollemønstret. I det andet tilfælde er en psykisk bearbejdning nødvendig - muligvis gennem børneopdragelsen. I begge tilfælde er en økonomisk omdisponering nødvendig - også ifølge sociobiologerne.

På det nuværende tidspunkt findes der få eller slet ingen utvetydige data som beviser, at der findes sådanne fysiske forskelle - bortset fra dem der er knyttet til reproduktionen - og/eller psykiske forskelle mellem kønnene. Men der eksisterer en række generelle sociobiologiske teoretiske slutninger - støttet af observationer på nært stående dyrearter - som antyder at sådanne forskelle kan findes.

Sociobiologiens kritikere (bl.a. Lewontin) ønsker ikke at fremskaffe data for at kortlægge sådanne eventuelle forskelle mellem kønnene. Dette er en fejlagtig holdning. Ikke mindst fordi sådanne teoretiske spekulationer allerede er fremsat: For det første er det dogmatisk ikke at søge viden om, hvorvidt sådanne biologiske forskelle faktisk eksisterer. For det andet, hvis sådanne biologisk betingede forskelle skulle eksistere, ville det at se bort fra disse være en forkert strategi for frigørelsen fra vort nuværende kønsrollemønster. Kun ved at forstå disse biologiske karakteristiska - hvis de findes - og deres samspil med økonomiske og kulturelle faktorer, kan frigørelsen mest effektivt gennemføres. Vi vil ikke blive hjulpet ved at tænke irrationelt på vore kønsroller og ved at negligere faktiske forhold.

N.C.S.