Kategorier dette opslag er registreret under:
Personer  .  Kvinder
Verden  .  Europa  .  Norge
Organisation  .  Bevægelser  .  Græsrodsorganisationer  .  Fred & militærnægtere
     .  Køn  .  Kvindeorganisationer
Arbejde  .  Videnskab  .  Samfundsvidenskab  .  Køn  .  Kvinde
   .  Politisk  .  Politiker  .  Parlamentariker
Ideologi  .  Socialistisk  .  Reformistisk  .  Socialdemokrati
     .  Folkesocialistisk
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)
Læst af: 12.120
: :
Ås, Berit
Berit Ås
Berit Ås

Ås (1928-), norsk politiker og forsker, specielt optaget af fredsbevægelsen og den nye kvindebevægelse.

Berit Ås voksede op i Fredrikstad. Hendes forældre var lærere. Moren var et aktivt organisationsmenneske og kvindesagskvinde, ligesom hendes mor. Faren var optaget af sprog og teknik og tog patent på mange nye opfindelser.

Efter embedseksamen i 1953 arbejdede Berit Ås med opgaver indenfor forbrugerforskning, boliganlæg og ulykkesforskning med særlig vægt på børn og trafiksikkerhed. Først som NAVF stipendiat, senere som amanuensis ved Psykologisk Institut ved Universitetet i Oslo. I tre år arbejdede hun som docentstipendiat med beskrivelser af kvindens vilkår, med begrebet kvindekultur og med lovmæssighederne i den verdensomspændende kvindeundertrykkelse. I den forbindelse er hun blevet anvendt som forelæser ved en række universiteter - især i Norden. I 1966-67 var hun gæsteprofessor ved University of Missouri.

Berit Ås' politiske virksomhed startede i 1950'erne med organiseringen af forskellige pressionsgrupper og basisaktioner. I arbejdet på at skaffe flere børnehaver tog hun i 1961 initiativ til den første norske behovsundersøgelse for børnehaver i et større boligområde. Senere var hun initiativtager til forsøg på at få vedtaget et kollektivt boligprojekt baseret på bl.a. fælles organisering af dele af omsorgs- og husarbejdet. Det mislykkedes i Norge, men lykkedes 7 år senere i Danmark.

Berit Ås var en af initiativtagerne, da Woman's International Strike for Peace blev dannet i Norge i 1962. Gennem WISP var hun med til at organisere en række demonstrationer, åbne møder, studiekredse m.m. for fred og nedrustning, og hun deltog som foredragsholder på flere internationale fredskonferencer.

I slutningen af 60'erne meldte Berit Ås sig ind i Det Norske Arbejderparti (DNA). Da kvinderne fik flertal i Asker kommune i 1971, blev hun borgmester i Asker.

Berit Ås var EF-modstander, medlem af AIK, og en af initiativtagerne til den tværpolitiske aktion Kvinder mod EF. Striden om nomineringen af EF-modstanderne til DNA-valglisten til stortingsvalget i 1973 var hård. Trods det at hun stod meget stærkt i Akershus og var ordfører for DNA i Stortinget, blev Berit Ås gennem intriger fjernet fra listen. Det skete ved, at hun på et tvivlsomt grundlag blev suspenderet fra partiet, således at hun ikke kunne nomineres. Umiddelbart efter nomineringsmødet i Akershus DNA, blev suspenderingen ophævet. Berit Ås meldte sig imidlertid umiddelbart efter ud af DNA sammen med den del af AIK, som gik ind i Sosialistisk Valgforbund. Hun var forkvinde for Demokratiske Socialister - AIK fra 1973 til Sosialistisk Venstreparti blev stiftet i 1975, og var SV's første leder fra 1975 til 1976.

Ved Socialistisk Valgforbunds valgsejr i 1973 blev hun stortingsrepræsentant, medlem af udenrigs- og konstitutionskomiteen, og senere repræsentant for SV i perioden 1977-81. I Stortinget har hun været specielt optaget af sager som angår kvinders undertrykte stilling, Norges sikkerheds- og forsvarspolitik og Norges tilknytning til IEA.

Op til Stortingsvalget i 1977 tog Berit Ås initiativ til den tværpolitiske aktion «50 % kvinder i Stortinget». En aktion der var stærkt medvirkende til, at kvindeandelen i Stortinget steg fra 16% til 24%.

Til foredrag og politiske debatter taler Berit Ås i et klart og direkte sprog. Hun formidler detaljerede og for publikum vanskeligt tilgængelige informationer på en engageret og stærkt mobiliserende måde. Som utrættelig aktivist, feminist og politisk agitator er Berit Ås en af de kvinder, som i størst omfang har provokeret det norske borgerskab i efterkrigstiden. Det er antagelig derfor, at megen af kritikken og modstanden hun har mødt, har været præget af hetzende personangreb. Ofte af primitiv kvindediskriminerende karakter.

Ved indgangen til 80'erne med stigende rustningskapløb og ny kold krig, var det i første række fredsarbejdet og den forværrede livssituationen som de fleste kvinder i næsten alle lande befinder sig i, der optog Berit Ås.

E.Ha.