Kategorier dette opslag er registreret under:
Arbejde  .  Videnskab  .  Samfundsvidenskab  .  Sociologi
     .  Økonomi
    .  Humaniora  .  Filosofi
Begreber
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)
Læst af: 20.219
: :
Beslutning

Beslutninger er direkte eller indirekte en del af al menneskelig aktivitet. Beslutninger indvirker på tre primære forhold i bevidst, menneskelig udfoldelse:

  1. Kortlægning af hvilke alternative muligheder, der findes.
  2. Kortlægning af konsekvenserne af de forskellige handlinger.
  3. Kortlægning af målsætninger og præferencer for aktivitet og tilknytning af det mest effektive alternativ i forhold til den ønskede målsætning.

Både dagligdagens mest rutineprægede handlinger - som at vælge hvilket pålæg man vil have på sin mad - og politiske beslutninger, der kan få dramatiske konsekvenser for en hel befolkning, hører til denne type aktiviteter.

Men også indirekte griber beslutningsprocesserne ind i det enkelte menneskes liv. Vi er hele tiden omgivet af mennesker, der træffer beslutninger, som sætter begrænsninger for vor egen aktivitet. Når fødevareproducenterne vælger at markedsføre bestemte typer pålæg, sætter de en grænse for forbrugernes valg af frokostens sammensætning. På samme måde, omend med langt mere vidtrækkende konsekvenser, træffer staten beslutninger, om hvilken teknologi og organisationsstruktur, beredskabet mod f.eks. forurening skal anvende. Andres beslutninger påvirker ens egne afgørelser på et utal af måder.

Da beslutningsprocessen direkte eller indirekte berører alt socialt liv, er begrebet «beslutning» blevet centralt både inden for samfundsvidenskaberne såvel som i politisk teori. I en tværvidenskabelig sammenhæng - økonomisk, statsvidenskabelig, sociologisk, statistisk og filosofisk - er der dukket en ny disciplin op, som ofte benævnes beslutningsteori. Beslutningsteori er læren om, hvad beslutninger er og bør være. Efterhånden har mange forskellige - ofte indbyrdes stridende - skoler, udkrystalliseret sig inden for denne genre, men for de fleste knytter diskussionen sig til et andet, centralt begreb i forsøget på at forstå handlinger, nemlig «rationalitet» eller fornuft. Debatten har i betydelig grad drejet sig om dét, der karakteriserer et menneskes rationalitet. Beslutninger har været betragtet som den aktivitet, hvor igennem rationaliteten viser sig og realiseres. Eet af de vigtigste standpunkter i den formelle beslutningsteori, bliver gerne benævnt ideen om det absolut rationelle menneske. Denne teori har været særligt fremherskende inden for økonomisk teori og kaldes af den grund ofte teorien om «det økonomiske menneske», «economic man» eller «homo economicus». Ideen om dette menneske hviler bl.a. på følgende antagelser:

  1. Det er muligt at opnå absolut viden om alle mulige handlingsalternativer.
  2. Det er muligt at opnå absolut viden om konsekvenserne af de forskellige alternativer.
  3. Det er muligt at operere med en absolut entydig skala af præferencer og en tilsvarende orden af alternativerne til præferencerne.

Det er derfor muligt at opnå det absolut bedste beslutningsalternativ.

De politiske konsekvenser af en opfattelse af beslutningsprocessen, der tager sit udgangspunkt i denne model, er specielt iøjnefaldende for demokratiteorierne. Forvaltningen forudsættes at agere som et passivt instrument uden selvstændig, politisk indflydelse; det forventes, at politikerne leverer vælgerne entydige præferencer til forvaltningen, hvor de mulige alternativer, deres konsekvenser og resultaterne af disse evalueres ud fra givne målsætninger. Forvaltningens aktiviteter bliver dermed anset for at være rent tekniske, ikke-politiske.

Kritikken mod «det økonomiske menneske» er kommet fra forskelligt hold. Fælles for indvendingerne fra de forskellige «retninger», er understregningen af mennesket som begrænset rationelt. De forskellige forenklede fremstillinger eller modeller af mennesket, som disse retninger opererer med, synes at have en mindste fællesnævner med følgende karakteristika:

  1. Det er kun muligt at opnå begrænset kendskab til alle beslutningsalternativer.
  2. Det er kun muligt at opnå begrænset viden om konsekvenserne af disse alternativer.
  3. Det er kun muligt at opnå en flertydig skala af præferencer og en flertydig opstilling af alternativerne til præferencerne.

Det er med andre ord ikke muligt at opnå det maximalt bedste beslutningsalternativ.

En konsekvens af et sådant syn på beslutningsprocessen er, at de offentlige tjeneste- og embedsmænds virksomhed ikke længere kan betragtes som politisk neutral. Den enkelte beslutningstagers begrænsede overblik over alternativer og konsekvenser vil sætte grænser for det mulige udfald af beslutningen. Hvis man udelukkende anvender teknisk og juridisk ekspertise i forureningsbekæmpelse vil det være med til at afgøre hvilke alternativer, der inddrages, og hvilke der ikke bliver det. Dermed vil der være sat bestemte grænser for den beslutningsproces, politikerne befinder sig i. Forvaltningernes erhvervs- og professionsmæssige sammensætning, bevirker en selvstændig, politisk indflydelse på de valgte, politiske repræsentanter, men også andre træk ved organisationsformen er med til at afgøre hvilke alternativer, konsekvenser og præferencer, der opfattes som relevante og vigtige. Det kan være bestemte rutiner ved indhentning af informationer; det kan være regler for, hvem der har adgang til beslutningsprocesserne; det kan være den mængde tid, hver enkelt beslutningstager kan anvende til at sætte sig ind i de forskellige typer af sager. Alt dette er med til at bestemme udfaldet af beslutningsprocessen. Det er således ikke kun selve embeds- og tjenestemændenes aktiviteter, der ud fra den begrænsede, rationelle indfaldsvinkel må betragtes som politisk ladede, men også det organisationsmønster, de foretager deres beslutninger i. Denne organisations-sociologiske facon at anskue beslutningsprocesserne på, kan anvendes både når det drejer sig om komplicerede virksomheds- og forvaltningsorganisationer og på dagligdagens simpleste valgsituationer - som f.eks. valg af pålæg! Her vil udfaldet ikke kun blive bestemt af den enkeltes smag, men også af fordelingen af økonomiske midler i familien, autoritetsforhold, tid til indkøb, hvilke typer butikker, man har adgang til osv. Der skelnes mellem 4 typer af beslutningssituationer: I en tilnærmet rationel situation vil der være ringe pres på beslutningstagerne i form af tidsnød, informationsudvalg, begrænsninger i kommunikationen osv. I en begrænset rationel situation vil dette pres være større, og dermed reducere den aktuelle beslutningstagers indflydelse. I en «konfliktsituation» vil interne konflikter bestemme udfaldet. I en «anarkistisk» situation beror udfaldet i høj grad på tilfældigheder i organisationsformen: Både hvad man ønsker og hvordan man vil opnå det, er uklart eller ikke-formuleret.

T.R.L.

Litteratur

H. Simon: Administrative Man, New York 1947.
D. Silverman: The Theory of Organizations, London 1970.
J. G. March og J. P. Olsen: Ambiguity and choice In Organizations, Oslo 1976.