Kategorier dette opslag er registreret under:
Verden  .  Europa  .  Færøerne
DatoOpdatering
2013.12.06Opdatering 2013
Indhold
Diskussionsforum
Atlas
Send
Sidst ajourført: 6/12 2013
Læst af: 112.795
Verden  .  Europa  .  Færøerne
: :
Færøerne
Befolkning48.000
ValutaFærøske Kr
Areal1.400 Km2
HovedstadTorshavn
Befolkningstæthed34,2 indb./Km2    
HDI placering    

Færøerne (Føroyar) er en øgruppe i Atlanterhavet mellem Shetland (afstand 280 km), Island (430 km) og Norge (575 km), bestående af 18 øer, hvoraf de 16 er beboede. Klimaet er regnfuldt og skyfuldt. Pga. Golfstrømmen er temperaturene moderate i både vinter og sommer. Kun 6% af overfladen er opdyrket. Den er uegnet til korn, så i stedet dyrkes grøntsager. På alle øerne findes der en relativt omfattende fåreavl. På Suderoy findes der en vis minedrift. 20% af befolkningen er håndværkere. 21% er beskæftiget i fiskeriet, der tegner sig for 90% af eksporten. Som følge af den generelle nedgang i fiskeriet har øerne siden 1980'erne investeret i opdræt af laks, og er i dag blandt verdens 10 største producenter. Der er endvidere indledt efterforskning i havet efter olieforekomster.

Folket: Skandinavisk oprindelse

Religion: Lutheransk protestantisk. Der findes en betydelig gruppe baptister og et lille katolsk samfund.

Sprog: Færøsk.

Politiske partier: Socialdemokratiet og Sambandspartiet (liberalt) går ind for at bevare forbindelserne med Danmark. De venstreorienterede Republikanere, Folkepartiet og Fremskridtspartiet går ind for selvstændighed.

Hovedstad: Thorshavn, 19.000 indb. (2008).

Andre større byer: Klaksvik 4.800 indb.; Runavik 2.500 indb. (2000).

Regering: Lagtinget har 32 medlemmer valgt ved forholdstalsvalg. Det udpeger en regering - Landsstyret - bestående af 6 ministre. Lagmand siden september 2008 er Kaj Leo Johannesen. Rigsombudsmanden repræsenterer den danske stat, og hedder Dan M. Knudsen. Færøerne vælger desuden 2 medlemmer til det danske Folketing.

National festdag: Olaifest (29. juli)

 

Færøerne har været beboet i omkring 1000 år. Bortset fra nogle irske munke i 800 tallet, var det nordmænd som slog sig ned. Efter en kort selvstyreperiode frem til 1035 kom øerne under norsk herredømme; Fra 1380 under det dansk-norske rigsfællesskab og senere under rent dansk styre. Allerede i 1200 tallet udvikledes de første spirer til et handelsmonopol på øerne. I 1654 var dette udviklet så langt, at Færøerne blev givet som len til danskeren Christoffer Gabel og blev styret som en privat koloni. Øerne var i hele denne periode et landbrugssamfund baseret på fåreavl. Hovedeksportvarerne var uld og uldartikler, ikke mindst hjemmestrikkede strømper. Udbytningen var hård og fattigdommen stor.

I slutningen af 1700 tallet dukkede Poul Nolsøe - Nólsoyar Pál - op efter 10 år i udlandet. Han blev en folkehelt. Ikke mindst kendt for sit digt Fuglakvædi, hvor han hudfletter danskerne. Han forsøgte at få færingerne til at begynde at fiske i stor stil. Udviklingen gik langsomt og nølende, men skabte efterhånden det økonomiske grundlag, som skulle give mulighed for øget politisk selvstyre. 2. verdenskrig var et økonomisk gennembrud, fordi de færøske fiskere og søfolk opretholdt handelsforbindelsen mellem Storbritannien, Island og øerne og opsparede valutareserver.

Politisk system

Det politiske gennembrud fandt sted med Jóannes Patursson (1866-1946). Han var kongsbonde på Kirkubø - kong Sverres fødested. Han var oldebarn efter Nólsoyar Páll, blev gift med en islandsk kvinde og havde studeret i Norge. Dette var med til at skabe grundlaget for en stærk national frihedstrang. I 1901 blev han valgt ind i det danske Folketing, og resten af livet viede han til politikken. Han formulerede tidligt et program, som i dag kun er delvis gennemført: Øerne har et folkevalgt lagting med vidtgående selvstyrebeføjelser i indenrigspolitiske sager, og et parlamentarisk ansvarligt landsstyre. Men øerne er stadig en del af det danske rigsfællesskab - uden egen udenrigs- eller forsvarspolitik. Dog besluttede øerne i januar 1974 ikke at indtræde i EF.

Bønder og ejendomsforhold

Helt frem til dette århundrede var Færøerne et bondesamfund. Jorden var delt i odelsjord og kongsjord. Odelsjorden var ejet og blev arvet af bønderne. Gårdene blev på den måde delt op i småstykker mellem alle de arveberettigede søskende, og ejendomsforholdene inde i landet er derfor ret kaotiske. Kongsjorden var statsejendom. Jorden var lejet, men efter traditionen har en søn ret til at følge sin far i kontraktforholdet. Jorden kan ikke opdeles, og derfor er en kongsbonde jævnt bedre stillet end en odelsbonde. Jorden er i øvrigt opdelt i indmark (bøur) og udmark (hage). Bøen ligger nær husene og hører med til landsbyerne. Det er denne jord som arves og deles. Hagen er fælleseje for hele landsbyen. Den bruges overvejende som græsmark for fårene. Enkelte landsbyer har privatejede får på de fælles græsgange, men oftest er fårene fælleseje. Under høstslagtningen fordeles kødet efter størrelsen på den enkeltes ejendom.

Disse gamle regler for særeje og fælleseje gælder endnu, men har dog mistet en del af deres betydning, efterhånden som fiskeriet har overtaget rollen som det altdominerende erhverv på øerne.

Sprog og litteratur

Færøerne tilhører det norrøne sprogområde. Til trods for økonomisk udbytning og politisk undertrykkelse fra dansk side, har folkesproget overlevet. I det 19. århundrede blev det givet en fast skriftform og et accent-apparat. I løbet af hundrede år har øerne fået en rig litteratur, som den talmæssigt begrænsede befolkning har magtet at udgive i bogform.

William Heinesen er nok den mest kendte forfatter udenfor landet. Han skriver sine bøger på dansk. I 1975 kunne Thorshavns eneste organiserede forlag imidlertid præsentere hans samlede værker oversat til færøsk. Færøsk litteratur åbner for en større forståelse af det særegne samfund. Men også sprogligt er der mulighed for forståelse. For danskere kan det rendyrkede islandske sprog være vanskelig tilgængelig, mens færøsk står os nærmere og kan være nøglen til en vigtig del af den nordiske litteratur.

«Udvikling» - centralisering

Færøerne har i større grad end de andre nordiske lande været udsat for strukturændringer i efterkrigstiden. En moderne fiskeflåde har medført en hastig forældelse af det gamle bygdesamfund. Pengerigdom har udryddet megen fattigdom, men har samtidig nedbrudt den tidligere selvforsyningshusholdning, og gjort landet meget mere afhængig af omverdenen. Enkelte af øerne er i færd med at blive affolkede; Det gælder specielt Mykenes længst i vest, hvor der boede 200 mennesker for 50 år siden - i dag knapt 25. Men totalt er befolkningen øget betydeligt.

Under naturalhusholdningen var det ressourcerne som udstak rammerne for folketallet. Folk som ikke ejede jord, fik ikke lov at gifte sig. Ægtepar måtte have hvert deres soveværelse, når de havde fået de tilladte 3 børn. «Men det hændte de mødtes på loftstrappen».

I løbet af 100 år er befolkningen firedoblet. Livsgrundlaget afhænger fortsat af et godt fiskeri. Derfor måtte Færøerne kæmpe for at blive stående udenfor EF, da Danmark i 1972 gik ind. I 1977 udvidede landet sin fiskerigrænse til 200 sømil for at beskytte fiskebestanden.

1980'erne var præget af kraftig økonomisk ekspansion, men i starten af 90'erne blev landet kastet ud i dyb økonomisk krise, der hurtigt fik politiske overtoner. Den danske Banks afdeling i Færøerne fik store tab som følge af krisen, og disse tab blev overladt til Færøerne, da banken skildte sig af med sin afdeling. Færøbankskandalen har i slutningen af 90'erne ført til forstærkede krav om færøsk selvstyre og en styrkelse af venstrefløjen.

Sambandsflokkurins Kaj Leo Johannesen blev i 2008 lagmand, I september 2011 udskrev han valg, der blev gennemført i oktober. Både hans eget og det andet store borgerlige parti gik frem, mens socialdemokratiet og venstrefløjen gik tilbage.

A.J. og Guia del Mundo

Internet

Political ressources on the Net (Færøerne)
Lonely Planet rejseinformation (engelsk)