Kategorier dette opslag er registreret under:
Personer  .  Mænd
Verden  .  Europa  .  Danmark
Ideologi  .  Socialistisk  .  Revolutionær
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 26/11 2004
Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie
Læst af: 17.370
: :
Kruse, Alfred
Alfred Kruse
Alfred Kruse

Alfred Kruse (1888-1958), dansk revolutionær.

Selv om Alfred Kruse i dag må betragtes som næsten glemt, tilhørte han i dansk arbejderpolitik i mellemkrigstiden - sammen med Marie Nielsen - en oppositionel linie med revolutionær ambition.

Alfred Kruse kom fra små sociale kår, men blev støttet økonomisk af grossererfamilien Goldschmidt, hos hvem faderen var bud. Goldschmidt bekostede Kruses skoleuddannelse og sørgede for, at han kom i kontorlære.

Han blev i barndommen præget kristeligt og blev aktiv i KFUM, der i religiøs farvning stimulerede ham socialt og kulturelt. Via KFUM blev han journalist ved Agrarbladet.

Efter at have stiftet bekendtskab med socialistiske ideer meldte Alfred Kruse sig i 1910 ind i Socialdemokratiet og samtidig forlod han den borgerlige presse. Samme år deltog han ved Staunings mellemkomst som sprogkyndig medhjælp ved den 8. Internationale Socialistiske Kongres i København.

Derefter udfoldede Kruse sit engagement i den socialdemokratiske bevægelse på venstrefløjen i Socialdemokratisk Ungdomsforbund, hvor han blev formand for den københavnske Centralafdeling. I 1912 kom det til en splittelse, hvorefter venstrefløjen dannede Socialistisk Ungdomsforening, der havde tilknytning til Fagoppositionens Sammenslutning. Under denne splittelse blev Kruses kristelige baggrund i KFUM brugt imod ham.

I Socialistisk Ungdomsforening, hvor Kruse også var formand, fandt der ligeledes - anført af Chr. Christensen og Aage Jørgensen - en splittelse sted, hvorunder hans fortid i KFUM igen blev anvendt i kampen.

I 1912 deltog han i den skandinaviske Arbejderkongres i Stockholm. Han blev i denne sammenhæng påvirket af den revolutionære leder Martin Tranmæl, der tilhørte Det norske Arbejderpartis venstrefløj. I denne periode skrev Kruse antimilitaristiske artikler til norske blade og blev antimilitaristisk agitator i Norge, ligesom han blev redaktør af Indtrøndelagens Socialdemokrat. I forbindelse med udbruddet af 1. verdenskrig blev han udvist af Norge for antimilitaristisk agitation.

Alfred Kruses skandinaviske eksilår fortsatte i Stockholm med tilslutning til venstrefløjen i det svenske Socialdemokrati. Under 1. verdenskrig var Stockholm tilholdssted for russiske emigranter og bolsjevikker - følgelig også for tyske agenter. Kruse blev en del af dette miljø og fik indpas i den bolsjevikiske kreds, bl.a. foretog han to rejser til Petrograd., fra hvilke han medbragte vigtigt materiale til bolsjevikerne. Han skrev hyppigt om russiske partiforhold i den norske Klassekampen og det svenske Stormklockan - ugeblade udgivet af de socialistiske ungdomsforbund i de to lande - og gjaldt som ekspert på området. I sine artikler bakkede han op bag bolsjevikkerne.

I 1916 blev der afholdt en antimilitaristisk arbejderkongres i Stockholm, som Kruse deltog i. Som en udløber af denne kongres blev kongressens leder Zeth Höglund idømt tugthusstraf for højforræderi, idet kongressen havde opfordret til udenomsparlamentarisk masseaktion. De russiske emigranter, heriblandt Bukharin, og Kruse blev udvist, fordi de havde deltaget i kongressen. Denne sag udviklede sig til en fordømmelse af Kruse, som forhindrede ham i at deltage i DKP's arbejde i mellemkrigstiden.

I København genoptog Alfred Kruse sit medlemskab af Socialdemokratiet, men i 1918 var han med til at stifte venstrefløjspartiet Socialistisk Arbejderparti - fremtrædende medlemmer var bl.a. Marie Nielsen og Aage Jørgensen - som han dog frivilligt forlod efter kort tid. Baggrunden for dette brud var de beskyldninger, som især Bukharin og i anden række Zeth Höglund fremkom med, om at en tysk spion havde udvirket arrestationerne i Stockholm. Hovedsynderen skulle have været en estisk nationalist ved navn Kesküla, som Kruse havde haft forbindelse til. Agentsagen resulterede også i, at Kruse måtte underkaste sig et forhør ved en bolsjevikisk undersøgelseskommission i København under ledelse af Bukharin. Anklagerne var ubegrundede, men sagen blev ved med at forfølge ham, og det var baggrunden for at han ikke blev medlem af DKP. I 1935 blev han formelt renset, men kunne nu ikke blive optaget i DKP på grund af manglende «forståelse af partiets rolle»!

I mellemkrigstiden arbejdede Alfred Kruse politisk i forskellige organisationer med tilknytning til DKP, bl.a. Røde Hjælp. I HK København var han en ledende person i kritikken af den socialdemokratiske ledelse og samarbejdede her med den kommunistisk dominerede «Den frie oppositionsgruppe», som i 1922 gjorde en kraftig indsats mod den siddende ledelse af afdelingen. Derudover færdiggjorde A.K. en række bogmanuskripter, som i dag befinder sig i Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv. Han kritiserede offentligt Moskvaprocesserne i det syndikalistiske ugeblad Arbejderen og deltog siden i forskellige oppositionelle grupper af til dels trotskistisk tilsnit. Efter besættelsestiden sympatiserede han bl.a. med Moltved-gruppen, der var blevet ekskluderet af DKP, men deltog i øvrigt ikke i politisk arbejde.

J.E.K.P.


Litteratur

Steen Bille Larsen: Alfred Kruse - en internationalist i: Karen Petersen og Therkel Stæde (red.): Anarki og arbejderhistorie, Tiderne Skifter 1985.
Hans Bjørkegren: Ryska posten. De ryska revolutionärerna i Norden 1906 - 1917, Stockholm 1985
Jesper Jørgensen: HK i ABA: Alfred Kruse-sagen, online: www.aba.dk.
Aleksander Kan: Nikolaj Bukharin och den skandinaviska arbetarrörelsen - Opuscula Historica Upsaliensis, 6 - Historiska institutionen, Uppsala 1991
Alfred Kruse: Den svenske ”højforræderi”-proces, København 1916
Alfred Kruses omfattende arkiv er på Arbejderbevægelsens bibliotek og arkiv