Kategorier dette opslag er registreret under:
Personer  .  Mænd
Verden  .  Europa  .  Tyskland
    .  Danmark
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 15/6 2012
Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie
Læst af: 4.596
: :
Andersen-Harild, Harald
Harald Andersen-Harild
Harald Andersen-Harild

Harald Andersen-Harild Senior (født Peter Harald Andersen 1882-1956) og Junior (født Harald Peter Andersen, 1906-1980) danske rådskommunister, fritænkere og deltagere i modstandskampen.

Andersen-Harild Senior, hvis far oprindeligt kom fra Jylland, var født og opvokset i Hannover, hvor han stiftede familie og arbejdede som snedker. Som del af den socialistiske venstrefløj søgte Senior efter Første Verdenskrig fra Socialdemokratiet (SPD) til det Uafhængige Socialdemokrati (USPD) og derfra til det Kommunistiske Parti (KPD). Efter KPD's mislykkede martsaktion i 1921 fattede Senior sympati for den rådskommunistiske bevægelse omkring det Kommunistiske Arbejderparti (KAPD), men nåede ikke at bryde organisatorisk med kommunistpartiet inden hele familien blev udvist som uønskede udlændinge til Danmark – familien havde kun ringe tilknytning til landet. Ingen i familien kunne på det tidspunkt tale dansk.

I Danmark blev Andersen-Harilds aktive i DKP. Ideologisk følte de sig dog stadig tilknyttet den rådskommunistiske bevægelse i Tyskland og Holland, som ikke havde nogen organisatorisk pendant i Danmark. DKP ekskluderede Andersen-Harilds i 1923 - da var de begyndt at kunne give udtryk for deres synspunkter på dansk.

I København opgav Senior jobbet som snedker og købte i løbet af 1920'erne en aviskiosk på Jagtvej ved Nørrebro Runddel. Junior blev kontorelev, og grundlagde i begyndelsen af 1930'erne en sprogskole og oversættelsesbureau. Efter krigen opnåede han ansættelse på Københavns Teknikum, hvor han underviste i tysk.

I tiden op til Anden Verdenskrig forsøgte Andersen-Harilds sig med stiftelsen af bevægelser og udgivelsesvirksomhed, der afspejlede deres rådskommunistiske synspunkter. Deres samfundskritik havde som grundlag, at kapitalen skulle vige for rådsdemokrati, nationen for menneskeheden, de nationale sprog for et plansprog, religionen for ateisme, ægteskabet for selvbestemt kærlighed. Konsekvensen var den totale samfunds- og nationsundergravning i borgerskabets og specielt nazisternes øjne.

Ved siden af rådskommunistiske grupper under forskellige navne, f.eks. Gruppe Internationale Kommunister 1930-1932, og en militærnægterforening var A.-H.s i 1924/25 med til at stifte og derefter hovedaktivister i Arbejdernes Fritænkerforbund (AFF), som stifterne håbede, ville kunne efterligne succesen, som fritænkerorganisationer havde i Weimar-Tyskland.

Et tilløb, som de ønskede sig det, opnåede grupperne omkring Andersen-Harilds ikke; for DKP at se gik det dog alt for godt. 1930-32 iværksatte DKP med Aksel Larsen i spidsen en veritabel karaktermordskampagne. A.-H.s blev bl.a. hængt ud som politispioner i Arbejderbladet, hvilket specielt må have truffet Senior økonomisk hårdt, idet han havde oprettet et forlag, der specialiserede sig i at udgive og importere venstreradikal litteratur. DKP tog også initiativ til at oprette et alternativt fritænkerforbund, Proletarisk Fritænkerforbund. A.–H.s søgte et samarbejde med Kommunistisk Arbejder- og Husmandsbevægelse i 1923, men blev afvist af KAHB.

I samtlige år efter deres udvisning opretholdt de kontakt med rådskommunistiske organisationer især i Tyskland. Bl.a. bidrog de hyppigt til ugebladet Kommunistische Arbeiter-Zeitung. Flere artikler var i øvrigt skrevet på dansk. En anden vigtig kontakt var fritænkerorganisationerne. Efter Nazisternes magtovertagelse i Tyskland i 1933 arbejdede A.H.s for at hjælpe deres forfulgte kammerater i Tyskland. Junior foretog flere rejser som kurer til Nazityskland, i 1933 boede han i flere måneder i Tyskland, hvor han bl.a. deltog i arbejdet med at udgive et duplikeret illegalt blad med skiftende navne. Familiens adresse i København blev et vigtigt tilflugtssted for flygtede tyske rådskommunister. I forbindelse med hjælpearbejdet knyttede Junior et venskab til den marxistiske teoretiker Karl Korsch.

Under besættelsen deltog A.-H.s i modstandskampen, hvorfor Senior måtte flygte til Sverige. Danmarks Frihedsråd holdt stiftende møde den 16. september 1943 i A.-H. Juniors lejlighed på Nørrebrogade.

Efter krigen forsøgte A.-H.s at genoprette deres internationale forbindelser til den rådskommunistiske bevægelse og fritænkerbevægelsen, som var gået tabt under krigen. Men rådskommunismens historie var stort set afsluttet; Junior fulgte dog nøje med i udviklingen på den alternative venstrefløj i Tyskland og korresponderede med enkelte af disse organisationer. I slutningen af 1960'erne blev Junior medlem af VS, men forlod partiet igen i 1971. Det sidste årti af sit liv korresponderede Junior med Förbundet Arbetarmakt i Sverige.

J.W.


Litteratur

Danmarks Frihedsraad opstod i Dag for to Aar siden i en Dagligstue paa Nørrebro. Sproglærer Harild fortæller... interview i Berlingske Tidende, d. 16. september 1945.
Harald Andersen-Harild: Erindringer om mit samarbejde med Karl Korsch, Information, 8.april 1973.
Harald Andersen-Harild: Angående bladet Kronikken. Meddelelser om forskning i arbejderbevægelsens historie 1/1973. s.56–57. (smlg. Karl Korsch: Gesamtausgabe, bd. 8 Briefe 1908-1939, Hannover 2001)
Vänsterkommunismen i Tyskland 1918. Intervju med rådskommunistisk militant, selvbiografisk interview i Arbetarmakt nr. 6-7/1976
Julius Wilm: Ikke Bøn, Men Kamp! Organiseret, socialistisk religionskritik i Danmark 1925-34, Arbejderhistorie, nr. 1 2009, s. 48–66.
Marxistisk Arbejder Politik. Organ for Raadskommunismen. Udg. af Gruppe Internationale Kommunister, København 1931-1932.
Mod Strømmen. Udg. af Gruppe Internationale Kommunister, København nr. 1, 1930
Et stort arkiv efter Harald Andersen-Harild, junior findes i Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv