Kategorier dette opslag er registreret under:
Arbejde  .  Videnskab  .  Samfundsvidenskab  .  Sociologi
    .  Humaniora  .  Filosofi
Begreber
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 10/5 2010
Læst af: 5.206
: :
Ideologiske statsapparater

Dette begreb kan føres tilbage til den nu afdøde franske politiske filosof Louis Althusser (1918-1990). Alhusser var et førende medlem af den intellektuelle del af det franske kommunistparti og professor ved Ecole Normale Superieure i Paris. I forbindelse med analyser af den moderne kapitalisme og ikke mindst mulighederne for at gennemføre politiske ændringer udviklede Althusser analysen af ideologiers rolle med begrebet ideologiske statsapparater. Teorien om falsk bevidsthed som Marx grundlagde med sin teori om varens fetichformer anså Althusser for utilstrækkelig til en forståelse af den fuldt udviklede kapitalisme.. Som et eksempel forsøgte han at vise hvorledes den politisk-juridiske overbygning måtte forstås som et eksempel på at ideologien har udviklet en særlig materiel praksis, der bidrager til at reproducere de herskende magtforhold.

Til de ideologiske statsapparater hører ifølge Althusser de religøse, skolemæssige, familiemæssige, juridiske, politiske, fagforeningsmæssige, informative og kulturelle statsapparater. Althusser fremhæver at i modsætning til det repressive statsapparat, der fungerer på vold og direkte magtudøvelse, så fungerer de ideologiske statsapparater på produktion af ideologi. Konsekvensen af Althussers teori var, at klassekampen ikke blot var rettet mod statsmagten men i høj grad en kamp om indholdet i de ideologiske statsapparater. Althussers omfattende analyse af de ideologiske statsapparater som materialitetsformer har øvet indflydelse på kritiske franske samfundsforskere som Pierre Bourdieu og Michel Foucault.

Althusser er blevet kraftigt kritiseret for at basere sin teori Marx' politiske skrifter og undlade at forholde sig til Marx' økonomikritiske analyser, primært Kapitalen og Grundrids. Herved kom han til at overse den strukturelle kobling mellem det kapitalistiske samfunds reproduktion, vareformen og varebyttet og de bevidsthedsformer, som udspringer af produktionsrelationerne og som nok får en særlig prægning og udformning i det politiske system som magtrelationer, men som ikke alene kan forstås eller analyseres som politiske magtrelationer og dele af de ideologiske statsapparater.

F.H.


Litteratur

Louis Althusser: Om Ideologiske Statsapparater og Nicos Poulantzas: Om Marxisme og Retten, nr. 3, Kurajse/Modtryk, København/Århus 1972
Louis Althusser: Marxisme og klassekamp. Kritik og selvkritik. Kbh. , 1976
Louis Althusser og Etienne Balibar: Reading capital. London , 1970
Louis Althusser: For Marx. Bibliotek Rhodos København , 1969