Kategorier dette opslag er registreret under:
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 1/5 2001
Læst af: 18.817
: :
Deltagelse

Deltagelse betyder, at en person eller en gruppe mennesker er med til at styre aktiviteterne i en kollektiv sammenhæng - f.eks. en familie, en virksomhed, en kommune eller en nation. Politisk deltagelse refererer normalt til aktiviteter, som kvinder og mænd udfører med henblik på at påvirke beslutninger i et politisk organ, eller kontrollere gennemførelsen af sådanne beslutninger. Alle de forsamlinger - af og til enkeltindivider - som gennem deres bestemmelser sætter rammer for den øvrige virksomhed i samfundet og dermed styrer fordelingen af goder og byrder er politiske organer. De findes først og fremmest indenfor det offentlige, organisationssamfundet og erhvervslivet.

Deltagelse med henblik på påvirkning og kontrol kan ske direkte gennem skriftlig og mundtlig argumentation og forhandling med dem der tager beslutningerne, gennem indblik i deres arbejde, eller i konfliktsituationer ved brug af kollektive virkemidler som strejke, leveringsstop, investeringsstop osv. Indflydelsen kan også udøves mere indirekte gennem valg af repræsentanter til de politiske organer, ved at arbejde for ens opfattelse indenfor organisationer som er med til udformningen af  politikken, og ved at påvirke folkeopinionen og de styrendes holdninger gennem diskussioner i det lokale miljø, aktioner og demonstrationer, fremlægning af synspunkter i massemedierne, og ved andre bidrag til den politiske debat i lokal- og nationalsamfundet.

Politisk deltagelse eksisterer som et ideal. Grundige undersøgelser viser, at den ikke er en realitet. I Danmark som i andre lande, er politisk passivitet det normale. Omkring 4% af vælgerne deltager i partiarbejdet, valgkampagner, politiske aktioner og lignende aktiviteter. Hvis vi inddrager al slags virksomhed, som med nogen ret kan kaldes politisk arbejde, kan måske en tiendedel siges at deltage. Hvis vi også medregner diskussioner i nærmiljøet og at den enkelte ser politiske programmer i fjernsynet og læser politisk stof i aviserne stiger andelen til omkring 50%. Det lunkne engagementet følges ofte af mangel på politisk viden og en følelse af magtesløshed. Samtidig eksisterer der en udbredt utilfredshed med den måde hvorpå landet styres og til de politiske partier.

Megen af passiviteten og magtesløsheden skyldes, at folket mangler mulighed for deltagelse. Mulighederne er bestemt af den enkeltes sociale position. Til trods for at den formelle ret til deltagelse er nogenlunde lige for alle indenfor den offentlige politik, eksisterer der en systematisk skævhed i anvendelsen af retten til at ytre sig, organisere sig, aktionere, blive kandidat til politiske hverv og stemme ved valgene. I de fleste organisationer og virksomheder er det kun mindre grupper, der har adgang til beslutningerne. Tilsammen fører disse forhold til, at jo lavere økonomisk og socialt priviligeret den enkelte samfundsborger er, desto lavere bliver den politiske deltagelse.

Forskelle mellem sociale lag og klasser i organisering, uddannelse og frihed i den daglige arbejdssituation forklarer en stor del af forskellen i politisk aktivitet. Disse forhold er med til at bestemme folks muligheder for deltagelse og kaldes derfor ofte for politiske ressourcer. Disse ressourcer omfatter også tilliden til at man selv kan gøre noget for at påvirke beslutninger samt erfaringer fra tidligere deltagelse. Personer som mangler de fleste politiske ressourcer, og som dermed har de færreste muligheder for effektiv politisk påvirkning og kontrol, kan man sige er politisk fattige. Den politiske fattigdom er mest udbredt blandt arbejdere og lavere funktionærer, blandt kvinder, unge og pensionister, og i befolkningen i udkantsområderne. Disse grupper stiller sjældnere krav og giver ikke udtryk for deres støtte til de politiske organer i nær samme grad og med samme virkning som medlemmer af højere sociale lag gør. Med denne skævhed bidrager den sociale ulighed til sin egen bevarelse.

W.M.