Kategorier dette opslag er registreret under:
Arbejde  .  Videnskab  .  Samfundsvidenskab  .  Sociologi
    .  Humaniora  .  Psykologi
Begreber
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)
Ansvarlig redaktion: Psykologi
Læst af: 17.112
: :
Dominans

Dominans betegner et forhold mellem to eller flere aktører (personer, grupper, organisationer, klasser, nationer), hvor den ene bestemmer over eller behersker den (de) andres adfærd. Dominans kan basere sig på fysisk styrke, økonomiske, militære, politiske, psykologiske eller kulturelle forhold, og man kan således tale om dominans på alle disse områder.

Forholdet mellem U-lande og I-lande er blevet analyseret ud fra teorier om dominans mellem nationer. U-landenes underudvikling ses da som forårsaget af økonomisk, militær og politisk dominans fra stormagter, der har indlemmet disse områder i deres interessesfære. Økonomien i de koloniserede områder er gerne blevet lagt om ved tvang. Dette har gjort «moderlandene» i stand til at sikre sig nødvendige råvarer til deres industrialisering samt markeder for deres færdigvarer. I-landenes dominans over U-landene har siden 2. Verdenskrigs afslutning i nogen grad ændret karakter, idet behovet for industrilandenes råvarer nu oftere dækkes ved, at multinationale selskaber investerer direkte i U-landenes produktion. Dominansforholdet viser sig også ved, at U-landene modarbejdes i deres forsøg på at fremme fælles interesser som råvareproducenter på verdensmarkedet. Tiltag der kan støtte deres situation som eksportører, bl.a. præferanceaftaler og lavere told på råvarer til I-landene har været et hovedkrav på UNCTAD konferencerne (FN's konference om handel og udvikling, se UNCTAD). Men dette har kun i begrænset udstrækning ført til praktiske tiltag.

Dominansbegrebet står også centralt i enhver analyse af forholdet mellem klasser. En klasses dominans over en anden er knyttet til det at eje og kontrollere samfundets produktionsmidler. Ejerne kontrollerer i kraft af den private ejendomsret andres muligheder for arbejde, og er derved i stand til at bestemme over deres livssituation og levevilkår. Arbejderbevægelsens kamp for at socialisere samfundets vigtigste arbejdspladser og produktionsfaktorer, har været et forsøg på at fratage kapitalejere og -forvaltere deres tilnærmelsesvise eneret til at tage afgørelser, der angår næringsgrundlaget for flertallet af befolkningen.

Teorier om dominans har også været vigtige i kvindebevægelsens politiske analyse. Kvindernes undertrykte stilling må delvist knyttes til mænds dominans over kvinder indenfor alle klasser (se Patriarkat). Denne dominans er baseret på fysiske, psykologiske og økonomiske forhold mellem kønnene, og har forskellig karakter i forskellige klasser, afhængigt af om kvinderne deltager i den lønnede produktion i samfundet og hvilken betydning familien har i de forskellige klasser. Dominansen varierer også ifht., om den er åben eller skjult, om den er baseret på fysiske, psykiske eller økonomiske forhold. Hvad der har størst betydning varierer med de forskellige klasseforhold og organiseringen af produktionen i samfundet.

Selv om dominans er baseret på et forskelligt styrkeforhold mellem to eller flere parter, bliver det ikke nødvendigvis opfattet som kun negativt - heller ikke af den dominerede part. Dette skyldes, at dominans ofte præsenteres som beskyttelse eller hjælp fra den stærkeste (jfr. det svage køn, U-landsbistand, arbejdsgiver). Dette er med til at legitimere ulighederne i forholdet, og sikrer at det kan bestå over tid.

K. To.